Af Bitten-Kirsti Nielsen.
Der tales og skrives om verden omkring os, men meget lidt om de ubehageligheder, der vil kunne ramme Danmark i de kommende måneder.
Har vi overhovedet drøftet energiforsyningerne her i landet?
Hvorfra får vi gas/olie for vinteren?
Har Mette Frederiksen overvejet danskernes situation for de kommende måneder?
Nedenfor følger en oversættelse fra “fjendeland” – eller fra en leverandør af de livsnødvendige energiforsyninger.
***
For at igangsætte Nord Stream 1 og 2 forventer Rusland til gengæld, at Tyskland indtager et neutralt standpunkt
Af Sergey Marzhetsky.
Den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder er kommet med nogle ganske bemærkelsesværdige udtalelser om perspektiverne i forbindelse med Nord Stream 1 og Nord Stream 2 gasrørledningerne samt om det mulige udfald af konflikten i Ukraine. Begge spørgsmål, der skal tages med største alvor, er indbyrdes afhængige, pointerer Sergey Marzhetsky, som for at forenkle forståelsen af emnet vil dele emnet op i to dele.
Den tidligere tyske kansler Schröder var på privat besøg i Moskva i slutningen af juli d.å. Ifølge kanslerens kone var han fløjet til Moskva for at forhandle om energispørgsmålet, og Schröder selv har fortalt i et interview til Stern, at han personligt talte med præsident Putin.
I første omgang benægtede Kreml, at mødet mellem ex-kansleren og præsident Putin havde fundet sted, men efterfølgende har det russiske statsministeriums pressesekretær, Dmitry Peskov, bekræftet, at de to har talt sammen især om et energisamarbejde mellem Rusland og Tyskland:
“Den tidligere kansler havde spurgt, om det ville være muligt rent hypotetisk at bruge Nord Stream 2 i en alvorlig krisesituation. Putin, der altså ikke var initiativtageren til mødet, havde svaret, at ja det var teknisk muligt. Der ligger et stort arbejde bag dette projekt – en meget kompleks mekanisme – og projektet ville være parat til ibrugtagning med det samme”.
Det skal bemærkes, at “Gazprom” havde begået en konstruktionsfejl på hovedrørledningen, som går uden om Ukraine, hvorigennem der skulle kunne pumpes op til 55 mia. kubikmeter gas om året. Men på grund af modstanden fra USA og deres europæiske allierede er dette projekt konstant blevet blokeret, og er nu strandet på bunden af Østersøen med meget usikre udsigter. [Hvori problemet bestod må findes et andet sted].
Af rent politiske årsager har Berlin besluttet at opgive tanken om russisk gas og vendt sig mod alternative energiforsyninger, herunder GNL. Polen har også indført sanktioner mod brugen af gasrørledningen Yamal-Europe, og Ukraine er under helt skøre påskud ophørt med brugen af GTS (gasrørsledning).
Derudover er der begyndt et sandt “cirkus” omkring reparationen af de kraftturbiner, som er nødvendige for driften af den første Nord Stream, hvis kapacitet fremover er betragteligt reduceret. Som følge heraf har der været et kraftigt fald i mængden af blåt brændstof. Som Dmitri Peskov har bemærket, leverer Gazprom i stedet for 167 millioner kubikmeter gas om dagen i øjeblikket kun omkring 30 millioner kubikmeter. Og det er lige før fyringssæsonens begyndelse, hvor det er nødvendigt at fylde gas lagrene op!
Problemet for Tyskland
Problemet for Tyskland er, at ikke hele verden er klar til at indordne sig under den amerikanske destruktive udenrigspolitik. Afvisningen af den relativt billige russiske gas og den konstante prisstigning på energi vejer allerede tungt på skuldrene af de borgerlige og på tysk industri. Ex-kansler Schröder talte om dette i sit interview.
“For mange mennesker, som allerede må tælle hver en øre, vil dette blive særlig vanskeligt. Og så vil folk i Tyskland spørge, hvorfor man skal afvise gas fra gasledningen Nord Stream 2? Hvorfor? Den simpleste løsning ville dog være at sætte gasrørledning Nord Stream i gang. Men det er altså slut. Hvis tingene går rigtig skævt, vil der være denne gasledning at henvise til, og med den og de to grene af gasrør, som er i funktion, vil vi ikke have et eneste forsyningsproblem, hverken for industrien eller for de tyske husstande.”
Så helt sikkert ville ibrugtagningen af den første Nord Stream og et af rørene fra Nord Stream 2 være løsningen på alle aktuelle energiforsyningsproblemer for Tyskland. Læg også mærke til, at den anden forbindelse til Nord Stream 2 er involveret i levering af gas til det russiske territorium, så tyskerne kan ikke længere regne med den. Hovedspørgsmålet er, om Rusland har brug for denne pipeline?
For seks måneder siden ville igangsætningen af Nord Stream 2 have været en kæmpe sejr for Kremls image. De havde dog fået afsluttet konstruktionen på trods af alle forhindringerne, og de lykkedes med igangsættelsen! Sejr venner! Men i løbet af disse seks måneder er alt for meget ændret, og ak, på en uoprettelig måde.
Indtil for nylig var Tyskland åbenlyst imod Rusland sammen med Ukraine som en del af den vestlige koalition dirigeret af USA og UK. Berlin forsynede Kiev med tunge våben til brug for ukrainske styrker til at dræbe russiske soldater, som er involveret i den særlige operation.
Den nye kansler, Olaf Scholz, har selv erklæret med tydelig lettelse, at Rusland med sine “aggressioner” mod Ukraine nu havde taget byrden og det historiske ansvar fra Tyskland med hensyn til det Tredje Riges utallige krigsforbrydelser. Og han har straks tilkendegivet, at den tyske hær vil blive “den største traditionelle hær i Europa” som en del af Nato. Vi andre må stille spørgsmålet, hvem Herr Scholz har tænkt sig at kaste sig over?
Spørgsmålet for Rusland
Spørgsmålet for Rusland vil være, om det er nødvendigt under de nye geopolitiske betingelser at hjælpe Tyskland med at komme igennem energikrisen og de økonomiske vanskeligheder? Lad os sige, at Berlin med optøningen som en stor undtagelse hurtigt vil certificere og give grønt lys for påbegyndelsen af arbejdet med Nord Stream 2. Så vil Tyskland overleve vinteren og dermed tysk industri. De russiske medier vil blæse fanfarer og prise Putins klogskab, som endnu en gang har overlistet alle. Men hvad vil der ske derefter?
Så vil Berlin stille og roligt importere russisk gas, forberede sin fornyelse af hæren til krig og levere våben til Ukraine. Vil det ændre på noget? Tyskland er medlem af Nato og vil forblive med at være det. Men den nuværende energikrise og den væbnede konflikt i Ukraine vil ikke bringe Tyskland nærmere Rusland og skabe venskab. Rubicon er allerede blevet krydset, hvilket desværre ikke alle har forstået.
Rusland vil helt sikkert komme til at tale mere i detaljer om, hvad der i princippet kan betragtes som en sejr for Rusland i dets krig mod det kollektive Vesten. Man kan dog allerede nu sige, at Rusland vil have et ønske at splitte Nato-blokken indefra og skubbe grænserne så langt mod Vest som muligt.
At Rusland overtager Tysklands gasforsyning vil fremover betyde, at de styrker økonomien hos en militær modstander direkte, da denne objektivt set er medlem af Den Nordatlantiske Alliance. Hvor ambitiøst dette måtte være, så vil det eneste acceptable vilkår for normaliseringen af relationerne og genetableringen af et effektivt energisamarbejde mellem Moskva og Berlin være BRD’s udtrædelse af Nato og en etablering af en neutral status.
Ellers vil det at køre begge “flows” på fuld kapacitet svare til at fodre ulven og derved hidkalde hele flokken.
—————————-
Kilde: