[Et interview med russisk politiker i det franske magasin Le Point gengivet af Dominique Delawarde – lettere redigeret].
Le Point: Wall Street Journal hævder, at Kreml-administrationen og præsidenten de seneste uger har ført officielle diskussioner om atomtruslen. Kan De bekræfte det?
Maria Zakharova: Jeg ved ikke, hvilken kontakt der har givet Dem den opfattelse. — Men vi prøver at forsikre alle om — Lad os høre op med de spekulationer — Lad os ikke tale mere om det.
Le Point: Men hvis Vladimir Putin taler om det, så skaber det jo spekulationer.
Maria Zakharova: Men taler han da om det nu? Nej, det er da os, som bestemmer, hvad vi har lyst til at sige og høre. Og hvad der mere er at sige i denne dialog — hør her. Macron har trættet os alle.
Især da vi erfarede, at der under hans samtaler med Moskva var et kamera bag ham, og at alt blev optaget som til en film (En præsident, Europa og krigen 2022 …).
Så hvem taler vi med og om hvad? Der er nu gået otte år, hvor vi har diskuteret alt. Og det, der er at sige om Ukraine, bestemmer USA og Nato.
Ved De, at den ukrainske ambassadør i Tyskland har omtalt kansler Scholtz som “den fornærmede pølse! (i maj 2022). Det var som at sige, at hans eneste opgave var at fortsætte med at sende penge og våben til Ukraine. Men hvem kan man tale med i EU om Ukraine? Råd mig. Måske med Borrell? Eller med Italien? Eller med Tysklands Baerbook, som er specialist i økologi? Hvem kan man tale med, og om hvad? …..
Le Point: Men ingen i Europa har indflydelse på situationen, har de?
Maria Zakharova: Det kunne de vel, hvis de ville indrømme, at beslutningstagerne sidder et andet sted. De leverer våbnene, de giver besked. …… Det mest triste er – og jeg siger det med et strejf af sarkasme – at hver stat i EU mener, at de er uafhængige …..
Men de er ikke en gang i stand til at stille forsigtige spørgsmål som f.eks.: Hvem fik gasrørsledningerne på bunden af Østersøen til at eksplodere? De har ikke engang ret til at stille spørgsmålet. Men når en russisk agent bliver dobbeltagent (Sergueï Skripal), så taler hele Europa om det — men hvad angår det europæerne?
Hvorimod (gasrørsledningerne) er en del af infrastrukturen, som vedrører alle. Ja, det er vores gas og vore rørledninger, men de er der for at forsyne Europa! De er blevet ødelagt, og ikke en eneste statsleder i EU vover at stille dette simple spørgsmål: Hvem har gjort det? Og De taler til mig om europæisk uafhængighedspolitik! — Hvis nogen udtaler sig om dette her, kommer en “special service person” og beskylder personen for at være russisk agent.
Le Point: Og De mener, at det, De siger her, sker i Frankrig?
Maria Zakharova: Jeg ikke alene mener det, jeg ved det ….
Le Point: Mener De, at der eksisterer russofobi i Frankrig?
Maria Zakharova: Franskmændene prøver at gøre modstand, for de læser, ser film og går i teatret, og de er vant til at tænke og overveje selv takket været deres kulturelle niveau. Men man prøver ovenfra at pålægge dem russofobi, som det sker i Spanien, Portugal og Grækenland osv.
Le Point: De bringer ofte det på bane, som De ser som “forskelligheder” mellem Rusland og Vesten. Kan De forklare, hvad De forstår ved det i forholdet til Ukraine?
(…)
Maria Zakharova: I dag ser vi forskellige aktivister i Europa. De går f.eks. ind på et museum og kaster noget på værkerne. De protesterer, men deres mål er ikke at ødelægge noget, men tiltrække sig opmærksomhed på et problem. Og hvad ser vi så?
Ingen store reaktioner. Det er hooligans. Så hverken EU eller USA’s præsident eller embedsfolk råber op, selv om det er et demokratisk problem, at det sker. Alle er enige om det. Men sker det samme i Rusland, hagler kritikken højlydt ned.
I Frankrig er mange unge endt i fængsel for at have deltaget i De Gule Veste i Frankrig. Tusindvis er blevet straffet for at protestere. Men ingen løfter en finger for at tage sig af denne uret.
Sker noget i den retning hos os (i Rusland), er USA, Bruxelles, Paris, Rom, Madrid og Lissabon på tæerne. Og jeg får lyst til at sige: øh … venner, måske burde vi have samme standarder!
Med valgene ser vi det samme. I USA forstår ingen, hvad der i virkeligheden skete ved sidste valg, og observatørerne fra OSCE udtalte sig med stor forsigtighed. … Men hos os var der hver gang det samme hysteri fra de samme observatører. Vi blander os ikke i Vestens valg, mens Vesten blander sig i vore. ……
Le Point: Og Ukraine?
Maria Zakharova: Hvad angår Ukraine begyndte det i de vestlige lande – EU i Bruxelles, Berlin og Paris i mindre målestok Warszawa og de Baltiske lande – begyndte at blande sig i landets interne forhold, og de nøjedes ikke med det, for de forstærkede deres støtte til de politikere, som i 2014 havde kuppet staten. …..
Så alle kunne se, at Ianoukovitch (pro-russisk ex-præsident i Ukraine fra 2010-2014) havde vundet. Hele det sydlige Ukraine havde stemt på ham. Så de designede et andet Ukraine, skabte regeringsændringer og gjorde energiproblemet til en politisk faktor. Det var dem, som bestemte, hvordan Ukraine skulle købe energi, og at disse gasrørsledninger skulle gå gennem territoriet i transit. Dernæst bestemte de, at kun de havde retten til at disponere sådan, men når man sparker en valgt præsident ud to gange, kan det kun gå galt.
Le Point: Kan De forklare udtrykket “det samlede Vesten”?
Maria Zakharova: Det er, når der ikke er en individuel udenrigspolitik.
Jeg har ved flere lejligheder ved pressekonferencer været vidne til, når journalister har stillet spørgsmål til de europæiske landes udenrigsministre. Alle har svaret, at de ikke havde ret til at give deres meninger om internationale globale spørgsmål, fordi de måtte følge en fælles politik i EU eller Nato. Altså kunne de kun kommentere bilaterale forbindelser.
Det er et kollektivt Vesten, fordi landene er forenet i et administrativt system under Natos direktion. Siden årene 1990 og 2000 er EU blevet en politisk økonomisk union, og EU er blevet en del af Nato og er ophørt med at være autonom.
Men imidlertid er der flere personer i nogle europæiske lande, som ikke støtter de anti-russiske sanktioner, ikke af kærlighed til Rusland, men fordi disse sanktioner gør livet mere besværligt for dem. De har bare ikke mulighed for at rette deres meninger mod de delegerede i regeringerne. Man ved udmærket, hvem der tog de første beslutninger om sanktionerne. Det skete i 2014 …. EU tog den beslutning at sanktionere os. Så her ser De, hvad det “kollektive Vesten” betyder. Der er intet dadelværdigt ved at tage kollektive beslutninger, vi er også medlemmer af en kollektiv struktur, men der er en fundamental forskel, fordi vi beslutter med andre på lige fod.
På visse spørgsmål, som ikke er så afgørende, tager europæerne beslutninger sammen, men nogle lande – som er begyndt at tage beslutninger, som især er til deres egen individuelle fordel, men som er forskellige fra det, som har betydning for den overnationale struktur i EU – bliver straffet.
Se på det, som sker i Polen, som har deres egen nationale lovgivning på spørgsmål om nationale anliggender. Hvis denne lovgivning mishager Bruxelles, bliver de straffet lige som Ungarn. Som man dog behandler dem! Som man dog behandler Orban! Sådan er det. Ingen kan tage deres egne beslutninger, hvis disse beslutninger ikke stemmer overens med “Big Brother!
————————-
Kilde: https://reseauinternational.net/maria-zakharova-une-femme-au-coeur-du-pouvoir-russe/