LYVER TRUMP VÆRRE END OBAMA?

(Foto: Donald J. Trump t.v. og Barack Hussein Obama t.h.)
Del artiklen her:

​Det ville være svært, men de danske medier har med pletvis undtagelse af Berlingske Tidende entydigt sluttet sig til de amerikanske mediers hetz mod Trump.

Kommentar af Geoffrey Cain

​Og dette gælder naturligvis også Jyllands-Posten, der for længst er holdt op med at være en borgerlig avis. Fornylig bragte bladet en artikel om politikernes usandheder, hvor den indkaldte ekspert var dog ærlig nok til at indrømme, at man ikke brugte de samme dybdeborende metoder mod Obama, som man gjorde mod Trump. Hvilket er ret beklageligt, eftersom førstnævnte manipulerede med sandheden i en grad, som få andre politikere kan hamle op med.

Det mest eklatante eksempel var hans tale i Cairo 2009 (som Per Stig Møller meget betegnende ​kaldte “fremragende”), hvor han fortalte de arabiske ledere, at “muslimer havde været med til at bygge USA”. Hvilket vistnok var en nyhed for de fleste.

Men ikke nok med det. Allah havde forbudt muslimer at dræbe, sagde Obama, idet han henviste til koranens kapitel 5 vers 32, hvor der i virkeligheden står, at Allah havde forbudt ​jøderne at dræbe andre. Men ikke muslimerne. Hvilket Obama glemte at nævne. I det
​efter​ følgende vers (som Obama ikke citerede), står der hvilken straf ulydige muslimer kan vente sig. Og det er ikke småting: Håndsafhugning og korsfæstelse.

Ellers var Obamas Mellemøsten-politik en ulykke fra start til slut. Hans rodfæstede antipati mod Israel puffede ham i armene på Irans despotiske mullah-styre, og det er for en stor del takket være Obama, at Mellemøsten i dag er en sydende heksekedel. Massemorderen Assad har nu faste våbenbrødre i Iran, Rusland og terrororganisationen Hezbollah. Men ikke nok med det. Sunni muslimer under anførsel af Saudi Arabien iler nu til at skaffe sig ​atomvåben, der kan matche Irans kommende Obama-garanterede atomvåben.

Det hele er en sikker opskrift på – omend ikke ragnarok – i hvert fald krig, og det er denne heksekedel, som Donald Trump nu har arvet – plus Nordkorea, ​hvor Obamas “strategic tolerance i virkeligheden bestod i ikke at gøre noget.

​Men bemærk.

Koreas Kim Jong Un er nu pludselig blevet samarbejdsvillig efter at have set, at Trump ikke er en anden Obama, der lod Assad ustraffet fortsætte med at bruge giftgas mod civile. Trump derimod satte ham på plads.

​Alle Obamas fejltagelser er nu havnet på Trumps bord, og han klarer dem med ikke så lidt bravoure.

Derhjemme i USA har Trump kraftigt reduceret ​​arbejdsløsheden, og folk, som Obama havde parkeret på kontanthjælp, har nu fået job og genvundet deres selvrespekt.

​Og dette gælder især de sorte, hvis arbejdsløshed aldrig har været så lav​ som nu. Takket være Trump.

Eliten hader ham og folket elsker ham trods mediernes enøjede og misvisende reportager. Men det vil de nødig indrømme. Går det godt er det Obamas skyld. Går det dårligt er det Trumps skyld.

Del artiklen her: