Af Gunnar Olesen, cand.scient.pol.
Krimier opdaterer gamle historier om kamp mellem godt og ondt for moderne tryghedsnarkomaner. I et forskønnet spejlbillede af vor tid vinder skrøbelige og ensomme middelklassehelte (os) mod alle odds over skurke fra samfundets bund og top – og blandt ”reaktionære tabere”.
***
Fra at være en niche fyldte krimier efter årtusindskiftet pludselig det meste af fiktionsmarkedet. Klassikere som Conan Doyle, Simenon og Sjöwall & Wahlöö kendes ved navn, men efterfølgerne er anonyme teams, der via skærmene kommer ud til det store publikum med et professionelt greb om, hvad succes kræver. Med eller uden bogforlæg.
Følgelig er dette greb et barometer på tidens ånd, som serierne iflg. seertal, TV og streaming- udbud, selv er med til at forme gennem timers daglig påvirkning af en pæn del af befolkningen.
Hvad siger så barometret ud fra populære krimiserier i dansk TV? – At de synes at opfylde et behov for spænding og underholdning i trygge rammer med en dramatisk og voldelig handling, hvor gode kæmper mod onde som i folkeeventyr og, efter megen usikkerhed, vinder til sidst.
I en fast skabelon indledes handlingen med et – ofte bizart – mord begået af ukendte. Hvorefter en del af spændingen består i, at man ud fra stumper af information undervejs kappes med opklarere om at gætte, hvem forbryderne er. Man påmindes om eksistensen af farlig kriminalitet, men betrygges ved, at den er nogenlunde under kontrol.
Skildringen af karaktererne, og ikke mindst af de forskelligartede og ofte brogede miljøer de optræder i, er vigtig for den nødvendige identifikation. Især med de gode, men også skurke med ”menneskelige sider”, da opklaring ikke skal blive for nem.
De gode hovedpersoner er modige, intelligente og retskafne politifolk – evt. dommere/journalister mv. – med en ubændig dedikation til arbejdet. Mordgåden kan ikke slippes, før den er løst og retfærdighed sket fyldest. Som regel er det midaldrende mellemledere med en yngre væbner i et fast makkerpar (som i eventyrene) i spidsen for en mindre kollegagruppe af begge køn (der kører i biler af synlige mærker som del af finansieringen). De har ofte problemer med mindre kvikke, i værste fald korrupte, chefer, der er træt af selvgode morakkere. Hvad der formentlig reflekterer manges oplevelse af deres arbejdsplads!
De er som regel ensomme arbejdsnarkomaner med rod i privatlivet, hvis der er noget tilbage efter skilsmisse og lovlig meget drikkeri, og har instinktiv psykologisk indsigt i alle andre end sig selv! Men, selv om det gerne mislykkes pga. arbejdets krav, ønsker de et romantisk liv. Evt. med en af de kolleger, der fylder mest i deres liv. En undtagelse er klassikeren Barneby, hvis hjemmegående hustru tålmodigt bærer over med hans arbejdes kald, idet manuskriptforfatterne dog fulgte med tiden, da serien krævede ny hovedrolle-indehaver, og gav denne en udearbejdende kone, hvis behov han tager hensyn til.
Serier som Beck og Wallander tilbyder livslange udviklingsportrætter af karaktererne, inkl. deres kamp mod chefer og for at fastholde tilbageværende familierelationer, forgæves forsøg på at skabe nye, de få venskaber under et intenst arbejdsliv de ikke kan slippe, deres gradvise sammenbrud, sygdom og frygt for døden.
I de senere år er ligeberettigelse nået til krimierne
I de senere år er ligeberettigelse nået til krimierne, specielt nyere svenske, hvor de fleste helte er (yngre) kvinder, der prioriterer familie/romantisk liv noget højere, men heller ikke undgår problemer og brud. Undertiden kæmper også de med dårlige chefer – og med kønsdiskrimination.
Skurkene er ofte fra underklasse i udkantsområder, hvor dårlige livsvilkår gør folk onde mod hinanden, og/eller er professionelle kriminelle med hensynsløs vilje til at berige sig. De sidste kan være forbundet med international kriminalitet, ofte personificeret ved russere eller serbere. Skurke kan også optræde i samfundets finansielle og politiske top, evt. i ledtog med korrupt politi eller efterretningsvæsen, hvad der giver ekstra udfordringer til de gode.
Engelske og newzealandske hyggekrimier i idylliske omgivelser dyrker dog kriminalitet inden for middelklasse, gammel landadel og det akademiske Oxford med kønne, men frustrerede kvinder. Under en pæn overflade drives handlingen af almenmenneskelige motiver omkring utroskab, jalousi, hævn, arve- og familiestrid, der kan minde om græske tragedier. Her slår det sjældent fejl, at morderen viser sig at være en introvert, mislykket og overset biperson, der hævner sig på de mere vellykkede/på tilværelsen. Fx IT-nørder, der ser sig afvist i den virkelige verden, og får inspiration på det mørke net.
Undervejs i handlingen hos alle typer serier afspejler sidespor og -personer de herskende normer i Vesten. Racister, højreekstremister og mandschauvinister er skurke, mens kvinder som regel – seksuelle og etniske minoriteter næsten altid – er ofre og/eller på den gode side. Østeuropæisk kriminalitet er velrepræsenteret ligesom korruption i egne samfund, mens genren ikke er nået til at iscenesætte, den ellers i Sverige udbredte, kriminalitet blandt muslimske indvandrere. Måske fordi det ville være kontroversielt. og vanskeligt at få miljøet repræsenteret rigtigt.
Skabelonen har været stabil gennem mange år i genrens nordiske og angelsaksiske varianter. Dens – tilsyneladende beskedne – behov for fornyelse, er på dansk TV imødekommet med sjældne serier fra andre lande. Fx en tysk med en neurotisk kriminologi-professor i hovedrollen og en fransk med historiske og religiøse/overnaturlige islæt, der minder om de ”katolske” Dan Brown-krimier. I begge tilfælde følges det klassiske mønster med et opklarende makkerpar. Her dog med begge køn repræsenteret, nye placeringer i hierarkiet og nye psykologiske udfordringer i deres eget liv.
Hvad populære krimier afspejler
Populære krimier afspejler således vestlige samfund med ekskluderet og problemfyldt underklasse; en middelklasse præget af ensomhed, samlivsproblemer og uopfyldt behov for kærlighed, hvortil hovedpersonerne hører; samt en elite, hvis gode hensigter man langtfra altid kan regne med.
Altid lurende farer kan komme fra både høj og lav, der på hver sin måde vil berige/hævne sig på vores bekostning. Fra egne og det internationale samfunds reaktionære elementer samt fra de mislykkede og ekskluderede blandt os selv. Men trods ensom skrøbelighed har de gode kræfter en mirakuløs vilje og styrke til at passe på os…
I mangel på forskning i emnet kan man gætte på, at det næppe er tilfældigt at genren er slået igennem samtidig med Internettets gennembrud og samfundets accelererende udviklingshastighed med tilhørende individualisering, tab af gamle fællesskaber og fælles dannelse.
På linje med fodbold, science-fiction og Star Wars tilbyder krimien et afslappende og spændende frirum med gys, sex og tilfredsstillet nyfigenhed om anderledes miljøer. Samfunds- og normmæssigt opdateret harmonerer det med en urgammel model for historier med identificerbare helte og skurke. En dejlig enkel modvægt til en individualiseret og kompliceret verden, hvor man ikke altid ved hvordan det ender.
***
Kronikken har været bragt i Kristeligt Dagblad d. 25. januar 2023.
NewSpeek har indsat mellemrubrikker.