LIDT OM KONSPIRATIONS-TEORETIKERE OG DITTO TEORIER

truth
Del artiklen her:

Af Erik Refner, senior.  

Det vil være mærkværdigt om de fleste, der følger bare lidt med i de statsfinansierede løgnefabrikker, ikke også er stødt på begrebet ”konspiration”. Koblet enten til ordet ”-teori” eller ”-teoretiker”. Sædvanligvis udtales ordet “konspiration” med et tonefald så ingen er i tvivl om, at personen, der udtrykker disse tanker og ideer, er utilregnelig og hører til lange ude på Lars Tyndskids marker.

Er du blandt dem, der søger oplysninger i de såkaldt alternative nyhedsmedier, har du sikkert selv fået den ærefulde titel ”konspirationsteoretiker”. Ærefuld, fordi du på trods af indoktrinering – i alle dine vågne timer uden ophold i det meste af dit liv – har fornemmet, at noget er galt. Dette på sin side viser, at du endnu ikke totalt har mistet din sunde fornuft. At du stadig evner en smule selvstændig kritisk tænkning. 

Pensionister kan ikke længere trues på deres levebrød

Det kan imidlertid være egenskaber som er vanskelige at opretholde. Du navigerer nemlig i et farefuldt hav af åbne og skjulte påtrykninger, som ikke usædvanligt kan resultere i udelukkelse fra vennekredsen, fra dit arbejde, ja endog fra familien.
Der er en meget god grund til, at en stor del af de stemmer, som i disse år taler magthaverne midt imod, er pensionister, for de har – foruden erfaring og overblik – ikke så meget at miste, og de kan ikke længere trues på deres levebrød. 

Meget lettere at flyde med strømmen 

Ikke underligt, at de fleste oplever at livet er meget enklere, hvis de blot flyder med strømmen og uden megen eftertanke påtager sig ”den offentlige mening” – den som PH kaldte et usundt samfunds 3-i-1-opfindelse: Anklager, dommer og eksekutionist.
Helt sikkert er det meget lettere at flyde med strømmen. Jeg gad dog vide om alle disse flydere også har overvejet “…. hvad gavner det dig, om du vinder den hele verden, men må bøde med din sjæl? ” Mange sjælløse lever iblandt os, og mange er ved at miste deres sjæl i disse år. 

Måske kender du Dr. Paul Craig Roberts?
Måske kender du Dr. Paul Craig Roberts.  Hvis ikke , kan  du  se  hans  alenlange  meritliste her . Han har modtaget et utal af æresbevisninger inden for økonomi, journalistik og politik, og Roberts er en af de få amerikanere, som skånselsløst kritiserer USA’s politik, landets gennemkorrupte ledere og storforetagender samt klart ser, at stormagtens dage er talte: Vi står umiddelbart overfor et paradigmeskift.
Vil du blive lidt klogere på verden, dens magthavere og de politiske spil, er det værd at følge denne gamle ræv.

Udtrykket konspirationsteori blev opfundet af CIA
D. 24.08.2016 skrev Roberts et lille stykke om konspirations-teorier, som er meget oplysende: 

Udtrykket ’konspirationsteori’ blev opfundet af CIA for at forhindre at folk skulle mistro officielle regeringshistorier og -forklaringer.

 (Den fremragende)  Ron  U  n  z  rapporterer om nedfrysningen af en minutiøst velunderbygget bog,  som konkluderer, at anden verdenskrigs store helt – General George Patton – blev myrdet af CIA, fordi han var blevet  en alt for  magtfuld kritiker af Washington. 

Bogen blev totalt ignoreret, fordi de amerikanske medier og offentligheden er indoktrineret til at betragte den amerikanske regering som den eneste sandhedskilde – og dem, som afslører forbrydelser begået af regeringen, som “konspirations-teoretikere”.

I 2013 påviste Professor Lance Dehaven-Smith i en peer-reviewed bog udgivet af University of Texas Press, at udtrykket “konspirationsteori” blev opfundet af CIA som et middel til at underminere kritikerne af Warren-Kommissionens rapport.
Denne rapport havde konkluderet at Præsident John F. Kennedy blev myrdet af Oswald.  CIA  sørgede for at  udtrykket fik en stærk medie-opbakning. 

Det er ironisk, at den amerikanske venstrefløj er blevet en så ihærdig håndhæver af CIA’s strategi: “Luk munden på alle skeptikere” ved at nedgøre dem som konspirationsteoretikere.

Jeg vil tro, at en del associationer fra egen lille andegård er poppet op under læsningen af ovenstående. Du vil sikkert overraskes over, hvor mange skelsættende og historie-ændrende begivenheder, der af CIA er blevet udråbt som konspirationsteorier – men som senere er blevet bekræftet som sande. Søg på internettet, der findes hundredvis af eksempler. 

 Fx fra at israelske fly helt bevidst sænkede et amerikansk fartøj og dræbte adskillige søfolk til at Corona-virusset er en rædsels-pandemi, som vil dræbe millioner. Skønt “pandemien” nu er kørt i mere end et år og har vist sig at være en influenza-type, der ikke kræver flere liv end de årligt tilbagevendende influenzaer, så er pressen stadig i højeste gear for at fylde os med angst og bæven. 

Makia Freeman har i artiklerne nedenfor samlet nu deklassificeret  (tidligere hemmeligholdte) dokumentation, som viser at “konspirationsteorierne” ikke var konspiration, men den pure, ubegribelige sandhed: 

20 Declassified Files that Prove Governmental Crime and Conspiracy – Part 1 20 Declassified Files that Prove Governmental Crime and Conspiracy – Part 2

Jeg er ret sikker på, at du vil blive chokeret over, hvilke massemord og grusomheder regeringer helt bevidst og skånselsløst kan finde på at påføre deres egen befolkninger – for ikke at tale om andre landes indbyggere. 

Der er måske ikke noget at sige til, at vi som empatiske mennesker nægter at tro dette, og for at kunne sove rimeligt godt om natten derfor vælger at ty til begrebet “konspirationsteori”.

At turde se ind i sig selv- eller som Sokrates udtrykte det: “Kend dig selv” (gentaget af vismænd igennem alle tider) – er vejen til et sundt liv levet i fred og uden frygt. 

Helt uanset om verden styrter sammen om ørerne på dig. 

Del artiklen her: