
Af Karsten Pultz.
Hjertespecialist dr. Peter McCullough blev for et år siden på Joe Rogans podcast spurgt: Hvis COVID-19-vaccinerne er så farlige, som du hævder, hvorfor bliver mange flere så ikke syge?
Hans svar dengang var: Det ved jeg ikke! I dag, siger McCullough: Takket være det danske studie af Schmeling, Manniche og Riis Hansen ved vi nu hvorfor.
En afgørende nøgle
De 3 danskeres forskningsresultat (omtalt her) kan meget vel være en afgørende nøgle til at forstå, hvad indsprøjtningskampagnen var for en slags projekt, hvis det, som evidensen peger imod, ikke var en benign operation iværksat alene for at redde menneskeliv.
Minus 70 °C
Dr. Vibeke Manniche peger i Campbells interview på, at der er noget, der ikke stemmer fx med hensyn til opbevaringstemperatur for produktet. Først var det essentielt, at glassene blev holdt ved en temperatur på minus 70 °C. Senere var dette ikke et krav – hvorfor ikke?
En producent kan ikke sådan vilkårligt ændre en vaccine, da produktet naturligvis skal være i overensstemmelse med den formular, der har fået en godkendelse. Det er derfor mistænkeligt, at kravet til de minus 70 ° pludselig bortfalder, for med en smule sund fornuft er det nemt at indse, at med så signifikant forskel i krav til opbevaringstemperatur kan produktet umuligt være identisk med det, der oprindeligt opnåede godkendelse. Hvor var de regulerende myndigheder i den situation?
McCullough ser det som en mulighed, at de farlige batches (markeret med blå i den danske rapport) har indeholdt særligt store mængder af messenger-RNA-koderne, hvilket har ført til en meget stor produktion af det giftige spike-protein. Andre mindre farlige batches (markeret med grøn i rapporten) har indeholdt færre mRNA-koder. Som der nu spekuleres, kan hele batches muligvis have været placebo (markeret med gul), dvs. virkningsløst saltvand.
En rygende pistol
Uanset hvad årsagen til variationen er, mener jeg, at man kan sige, at de 3 danskeres forskning har ført os til en rygende pistol. Nu mangler vi så at forstå helt nøjagtigt, hvad det er for en rygende pistol, vi har fundet. Det er jo stadig sådan, at det er svært gennemskueligt, hvad massevaccinationskampagnen egentlig gik ud på.
Var den aggressive indsprøjtningskampagne udelukkende et økonomisk motiveret svindelnummer?
Var den et biovåben søsat med henblik på depopulation?
Var den et tåbeligt forsøg med en ny teknologi, hvor forskere begik hybris?
Var den et transhumanistisk eksperiment, hvor genetisk manipulation af menneskeheden var målet?
Eller var det en kombination af flere dagsordner? …
At Schmeling, Manniche og Riis Hansen har dokumenteret en horribel forskel i de forskellige batchnumres potentiale til at fremkalde bivirkninger, kan hjælpe med til at dirigere yderligere efterforskning i en retning, hvor vi kan finde svar på førnævnte spørgsmål.
En hund ligger givetvis begravet dér, hvor vi finder svaret på, hvorfor der er så stor variation i batchene.