Af Ole Hasselbalch
I Jyllands-Posten 19/7 2016 siger ”værdiordføreren” for Det Radikale Venstre Zenia Stampe f.eks., at hun ikke, som hun beskyldes for, er ”landsforræder”. Også hun nærer nemlig nærer kærlighed til fædrelandet, fortæller hun.
Hvad er det egentlig, hun siger?
Stampe har ligesom sit parti en blind vinkel på det udlændingepolitiske område. I denne vinkel hersker fakta-fornægtelsen samt en komplet værdi- og holdningsmæssig forvirring. Ligesom der for øvrigt gjorde under Den Kolde Krig, hvor partiet ud fra en tilsvarende forvirring kollaborerede med kommunistblokken til skade for Danmark.
Denne gang foregår der i denne blinde vinkel en langsigtet, men sikker ødelæggelse af Danmark, som kommende generationer, der kommer til at betale prisen, i høj grad vil kunne bebrejde de ansvarlige i nutidens forkælede generationer.
Hvad kan man tillade sig at kalde denne undergravelse af vore børns fremtid?
Hvad er landsforræderi?
Begrebet ”landsforræderi”, som Stampe taler om, betegner traditionelt forbrydelser mod et land eller dettes øverste statsmyndigheder. Det kan f.eks. være handlinger, der tilsigter helt eller delvis at bringe staten eller dele heraf under fremmed herredømme, eller som tilsigter at løsrive en del af staten ved hjælp af udenlandsk bistand, magtanvendelse eller trussel herom. Også handlinger, der blot er til fare for landets sikkerhed eller i åbenlys modstrid med dets interesser, er dog blevet anset omfattet af begrebet.
To markante skikkelser fra Danmarks frihedskamp 1940-45 konkretiserede allerede i begyndelsen af 1990-erne dette sidste element med henblik på nutidens forhold. Det skete i bladet Danskeren nr. 2 1991.
De to siger bl.a.:
”Nutidens indvandringspolitik bidrager i virkeligheden til, ikke i en enkelt kortvarig handling, men gennem et langvarigt begivenhedsforløb, at bringe Danmark eller til en begyndelse dele af det i fremmedes vold. Resultatet søges besmykket med fintklingende fremmedord …, men de kan dog ikke skjule virkeligheden, der er den, at Danmark gradvis udleveres til fremmede folkeslag, og at danskerne fortrænges og mister først eneretten til deres eget fædreland og siden måske muligheden for at være i det som danske. Virkeligheden i dette svarer til, hvad der tidligere under andre forhold betragtedes og betegnedes som landsforræderi.”
Den ene af de to var nu afdøde fhv. landsarkivar, dr. phil. Sune Dalgård, der bl.a. arbejdede for det illegale blad Information under Besættelsen, og som endte i tysk fangenskab. Den anden var nu afdøde fhv. nedkastningschef Jens Toldstrup, der beordrede teksten trykt.
Uanset hvordan ordet ”landsforræderi” defineres, er det i øvrigt indlysende, at en persons egen opfattelse af sine handlinger er uden betydning for, hvordan disse kan karakteriseres. I så fald ville jo f.eks. også de danske østfront-frivillige i nazitysk tjeneste under Anden Verdenskrig have været agtværdige borgere langt fra landsforræderens rolle.
Det Radikale Venstres værdipolitik trænger til et serviceeftersyn. Men også en del andre politikere, kommentatorer og medarbejdere i Godhedsindustrien trænger nok til at få tænkt lidt nærmere over, hvad det er, de går rundt og foretager sig.
Be the first to comment