Af: Nicolai Sennels
Interpols øverste chef er klar i mælet. Der er kun to måder, hvorpå man effektivt kan bekæmpe og stoppe terror mod civile:
Enten skal politiet bevogte alle steder, hvor der er mange mennesker. Eller også skal vi lade befolkningen “bevæbne sig selv”.
Selvfølgelig skal vi have mere politi, men uanset hvor mange politifolk vi uddanner, kan de ikke være overalt.
“Bevæbn jer selv”
Svejts’ øverste militære chef advarer om, at “Vesteuropa er på grænsen til at bryde sammen i kaos på grund af masseindvandring og terrorisme.” og opfordrer civile til at bevæbne sig selv.
Sidst år udtalte Tjekkiets præsident, Miloš Zeman, at “den eneste løsning på terrorisme er at deportere uintegrerede indvandrere. I mellemtiden bør folk bevæbne sig og være parate til at forsvare sig selv og andre.” Man regner med, at en ny lov, der giver tjekkerne lov til at bære våben offentligt og “bidrage til offentlig sikkerhed” bliver godkendt i 2017.
Læs også: Anti-terror aktion i Europa: 12.000 våben konfiskeret
Lær af Israel
Hvis politikerne fulgte Interpols anbefalinger, kunne mange menneskeliv være reddet i Nice, på Charlie Hebdos redaktion, Bataclan i Paris, i Tysklands toge og indkøbscentre, osv.
Vi bør lære af Israel, hvor folk må bevæbne sig og skyde terrorister. Her når terrorister højest at dræbe en eller to, før en bevæbnet civil borger stopper dem.
På trods af deres liberale våbenlov, har Israel færre skydevåben-relaterede dødsfald end lande som Frankrig, Finland og Østrig. Og antallet af årlige dødsulykker med skydevåben i Israel er kun 1 (0,02 pr. 100.000 indbyggere, hvilket er tre gange færre end i Danmark).
Læs også: Oberst: Der er et våbenkapløb på danske gader
Lad os skyde igen
Ubevæbnede europæere er slagtekvæg for terrorister.
Våbenforskrækkelse kan koste liv.
Danmark kunne starte med at tillade politifolk og soldater bære pistoler i deres fritid. Dermed vil tusinder af bevæbnede danskere med uddannelse og erfaring i at bruge våben være på danske gader.
—
Var du glad for denne artikel? Vil du gerne have mere at samme slags? Så giv forfatteren Nicolai Sennels en belønning på MobilePay på tlf.: 31 35 95 85.
Be the first to comment