Af Christian Navis.
(Følgende oversættelse bringer uddrag af artiklen).
Man morer sig bravt hos krapylet, så længe man kan få milliarder i lommen!
Den største tyske militærindustrielle koncern, Rheinmetall, har set sin omsætning stige seks gange i 2022 fra 5 til 30 mia. euro. Med intensiveringen af krigen i Ukraine er firmaets ordrebog eksploderet og der kan forventes en endnu større vækst i 2023 med rekordoverskud. Det er naturligvis eurokraterne, der maser på uden at have spurgt de afpressede europæere. Men Zygomyr Zelensky sender glad sine ordrer afsted, og brokker sig kun, når leveringen er for langsom.
Men Reichfürer Ursula forstår at koste dem alle af sted med sin stok.
Som bekendt står hun i spidsen for det overnationale Eurokratur. Uden mandat fra vælgerne og uden at skulle aflægge regnskab for andre end sine arbejdsgivere – industri og finansmagnaterne (dem med de falske vacciner og falske globale opvarmning) – gør hun som det passer hende.
Officielt er denne tidligere våbenminister den sande protektor for das IV Reich. For hvem kender den tyske præsident Frank-Walter Steinmeier? En diskret skygge, der har udnævnt Olaf Scholz, den spøjse figur som altid er enig med den sidste, der har talt.
Det er Eurokraturet, som beslutter den økonomiske, finansielle, militære og sundhedsmæssige politik i Europa, og i mindre afgrænsede og lukkede kommissionskontorer følger man i hierarkisk orden instrukserne fra Den Nye Verdensorden. De virksomheder, som overlever, er kontrolleret af de multinationale, der er børsnoteret på Wall Street. De andre forsvinder.
Tyskland klarer sig næsten lige så dårligt som Frankrig
Tyskland klarer sig næsten lige så dårligt som Frankrig, hvor revolutionen nu ulmer. Tyskland, der tidligere var kendt for sin ubøjelighed og disciplin, kan ikke længere opretholde den offentlige orden. For muhammedanerne er så talrige, at diktatoren Erdogan nu betragter Tyskland som en tyrkisk provins, hvor han rådgiver, kritiserer, og blander sig i driften af de offentlige tjenester og tilrettelæggelsen af valgene.
Et land, som er invaderet og gjort til slaver, fremkalder minder. Da Hitler blev udnævnt til kansler i 1933, var Tyskland besat af udenlandske styrker. Økonomien var presset til bristepunktet, og landet var sat under værgemål. Der var konkurser på stribe, strejker og oprør med besættelse af fabrikkerne. Halvdelen af arbejderne var blevet arbejdsløse eller sad usikkert, og inflationen havde nået astronomiske højder.
Versailles-traktaten tvang Tyskland til at forblive på et lavt niveau med våbenproduktion. Men Adolf besluttede at opmuntre preusserne til succes på det område, de havde forkærlighed for, og det var våben.
I begyndelsen gled oprustningen roligt frem. Henry Ford lod endda bygge lastbilfabrikker til transport af tropper i Tyskland, og Opel producerede 90% af Wehrmachtens panservogne, og snart væltede ordrer ind til våbenindustrien på skibe, undervandsbåde, jagerfly, bombefly, kampvogne mm.
Selvfølgelig var våbenindustrien glade for Adolf. Bidrag og donationer strømmede ind til det nationalsocialistiske parti. En del af midlerne gik til rigsregnskabet, mens toppen af hierarkiet dykkede ned i kassen til deres egne personlige fornøjelser.
Et interessant stykke Tysklandshistorie er i gang med at genspille
Et interessant stykke Tysklandshistorie er nu i gang med at genspille sig selv. Og tyskerne er eksperter på våbenindustri.
Jovist, historien hikker, bøvser og kaster op.
Fra 1950 og frem fortsatte de gamle nazister deres produktion af kanoner, ammunition og missiler, og kritiske ansatte blev fyret, dømt eller forfremmet, og følsomme dokumenter klassificeret. For Ordnung muss sein i Ursulas Reich.
Siden da har tyske våbenfabrikanter gjort en god forretning i forbindelse med krigen i Ukraine. Rheinmetall-gruppen forventer en omsætning på 7,5 mia. euro i 2023 og en fordobling af nettooverskuddet i 2025, og de har besluttet at etablere en fabrik med kampvogne i Ukraine og et designerkontor for krydsermissiler. I Ukraine, som er ved at være totalt brudt sammen, er lønningerne og de sociale omkostninger meget lave, og skatterne kan forhandles mod penge under bordet.
Eurokraturet har med pres fra Stoltenberg besluttet at investere for 200 mia euro hos Rheinmetall, som for de penge kan fabrikere 400 Pantere [våben] om året.
Hvis Rheinmetall projektet realiseres, vil det blive anset som en russisk krigshandling. [Vi får ikke at vide, hvem der siger det] Tidligere præsident og nummer to i Sikkerhedsrådet, Dmitrij Medvedev, har advaret germanerne om, at han vil fejre åbningen af deres fabrik med en salve af Kaliber-missiler og et par andre spektakulære pyrotekniske anordninger.
***