Tusindvis af europæiske kvinder blev seksuelt angrebet nytårsaften 2015. Mest omtalt var Køln, hvor 509 angreb blev anmeldt. Hertil kommer et meget stort mørketal: Det er ikke alle piger som føler sig klar til at gennemgå ofte ydmygende forhør hos politiet og nærgående retsmedicinske undersøgelser.
Statsstøttede medier i både Tyskland og Danmark ignorerede i første omgang sagen, men efter at stadigt flere blogs og nye medier fortalte om overgrebene og det meget voldsomme omfang, det var foregået i, kunne aviserne ikke længere ignorere det.
Er det samme nu tilfældet i Midtjylland, hvor regeringen har placeret flere flygtningecentre?
Masser af overgreb
Holstebro Dagblad har nu beskrevet, hvordan tre piger blev befamlet på intime steder af “etniske unge”. Det er tragisk for pigerne og deres familier, og forhåbentligt en alvorlig sag for politiet.
Læser man kommentarerne under artiklen beskriver en del læsere, at de har været uden for samme ubehagelige oplevelser.
“Det er så bestemt ikke første gang det sker,” skriver en Malene. “Har 2 døtre, der også klager over et bestemt sted, hvor nogle typer, ikke kender den normale grænse for hvordan man opfører sig overfor damerne,” fortæller en Hanne.
En Jannie skriver, at “Det er sku da pisse irriterende, der må sku da snart gøres et eller andet!! Har selv været udsat for det 2 gange Nede i byen og kender flere der også har, bestemt ikke rart!😡😠”
“De kom fra asylcentret”
NewSpeek har været i kontakt med en af kvinderne. Hun uddyber:
“Jeg har været udsat for det to gange på to forskellige barer her i byen. Første gang var på værtshuset Tobaksfabrikken, hvor en mand cirka 40 tager mig så på bagdelen mens han går forbi. Anden gang er på Zwei Grose Bier, hvor en yngre mand midt 20’erne tager fat imellem benene af mig og faktisk løfter mig op. Min veninde udpejede ham til en dørmand og så blev han også smidt ud. En rigtig ubehagelig situation, som gjorde mig rigtig ked af det og utrygt. Begge mænd, er jeg ret sikker på, kom fra asylcentret.”