Af Karsten Pultz, musiker, forfatter og videnskabsjournalist.
Ideen, om at man som borger skal lade sig vaccinere for at beskytte sine medmennesker, indeholder flere logiske brister, som, hvis princippet blev gennemført konsekvent, ville resultere i, at en menneskelig tilværelse ville blive ganske umulig.
En befolkning, der er skræmt fra vid og sans af mediernes ensidige udlægning, vil umiddelbart ikke genkende disse logiske problemer, for når angsten sætter ind, sættes den del af hjernen, der beskæftiger sig med ræson, ud af kraft.
For angste mennesker lyder det rimeligt, at andre skal presses til en medicinsk behandling – især når myndighederne fremstiller det som, at du slår din bedstemor ihjel, hvis du ikke er gjort immun. Vi hører om smittetruslen fra de uvaccinerede – og det er her, den første logiske brist forekommer.
For at undgå smittespredning skal alle lade sig vaccinere med en vaccine, som ikke forhindrer smittespredning… ? Havde vaccinerne, som lovet, skabt immunitet, ville de uvaccinerede kun have kunnet smitte hinanden og ikke de immuniserede. Men nu skaber vaccinerne altså hverken immunitet eller nedsætter smittespredning, og de vaccinerede kan fortsat både blive syge og smitte hinanden. Hvilken gavn skulle det så have at vaccinere de uvaccinerede?
Individet som en potentiel fare for sin omverden
Den anden og værre logiske brist består i det at fokusere på individet som en potentiel fare for sin omverden. Tænk på konsekvensen af en sådan idé implementeret på andre områder.
Fx: I det øjeblik du bevæger dig ud i trafikken, udgør du en slet ikke så ringe fare for andre. En bil, en bus, en lastbil er yderst farlige redskaber, som kan føre død og ødelæggelse med sig, hvis føreren er uopmærksom blot et enkelt sekund. Selv som fodgænger kan du forårsage et uheld, hvis du fx går ud på vejen uden at se dig for, og en bilist for at undvige dig rammer en cyklist. Skulle vi forbyde trafik?
Eller hvad med børn, der leger med legoklodser? Faster Karen kommer på besøg og går i strømpesokker hen over stuegulvet, træder på en legoklods, falder og banker hovedet ned i kanten af brændeovnen og dør. Skal vi forbyde børn eller legoklodser eller måske kombinationen af børn og legoklodser?
Det er et iboende karakteristikum ved livet, at mennesker udgør en potentiel risiko for andre mennesker. At tro, at man kan eliminere den risiko, er utopisk. At berøve folks selvbestemmelse over egen krop, som det er sket i visse lande, og som meget hurtigt vil kunne blive aktuelt i Danmark også, er ikke holdbart – og slet ikke, når vi tager i betragtning, at COVID-19 på intet tidspunkt har ligget over influenza i dødelighed.
Med omikron er virusset reduceret til en harmløs forkølelse (jeg har den selv i skrivende stund), og siden det nu har muteret til et punkt, hvor vaccinerne ikke længere virker, må det være rimeligt at bede om at få stoppet presset på de uvaccinerede, for at de skal lade sige vaccinere, og på de vaccinerede, for at de skal tage den ene booster efter den anden.