KLIMAEKSPERT OM PARIS-AFTALE: KOSTER EN FORMUE, NÆRMEST INGEN EFFEKT

Del artiklen her:

For de billioner, som Paris-aftalen ville koste underskriverne hvert år, kan man betale rigtig mange hospitaler, pædagoger og flygtningelejre. Samtidigt vil effekten på klimaet være nærmest umærkelig. Er det prisen værd, og er der en bedre løsning?

Professor Jens Morten Hansen kommenterede forleden i Politiken, at “De nuværende klimaændringer er helt overvejende naturlige … klimaforskerne mener, at vor tids klimaforandringer er menneskeskabte. Mere usandt kan det næppe være. Men når så mange marcherer i takt, undlader selv de mest seriøse journalister bange at stille kritiske spørgsmål.”

Nobelprismodtager i fysik, Ivar Giaever, har tidligere kaldt påstanden om global opvarmning for “pseudovidenskab”.

Den danske klimaekspert Bjørn Lomborg fotæller i en video fra Prager U, hvordan Paris-aftalen vil have bremset opvarmningen med sølle 0,3 grader. Og at det vil tage indtil år 2100 før denne meget lille reduktion i opvarmningen er opnået. De økonomiske omkostninger vil omvendt være enorme: 1-2 billioner dollars (altså minimum 6.500.000.000.000 kr.) årligt frem til år 2100. Det kan man få mange hospitaler, flygtningelejre, børnehavepædagoger og malariavacciner for. Er det prisen værd?

Lomborg foreslår, at man tager Windows-milliardæren Bill Gates’ forslag om at investere pengene i forskning indenfor grøn energi. Lomborg viser også, hvordan den ellers udskældte fracking faktisk har nedbragt udledningen af CO2 langt mere end nogen klimaplan. Dette skyldes, at fracking gør det muligt at erstatte kul og olie med den langt renere naturgas.

Video: Bjørn Lomborg om Paris-aftalen:

Del artiklen her: