Af Karsten Pultz.
Kemiprofessor Jörg Matysik beskriver i et interview nogle af de omstændigheder og opdagelser, der gjorde ham skeptisk overfor sikkerheden af den teknologi, COVID-19 -“vaccinerne” bygger på.
Kræftfremkaldende
Matysiks første alvorligt chokerende opdagelse var, da han første gang læste ingrediensbeskrivelsen og til sin store forfærdelse opdagede, at lipidpartiklerne brugt til at indkapsle mRNA-sekvenserne med var et stof betegnet ALC 0315. Professoren kendte stoffet fra sit laboratorium og var derfor bekendt med advarslerne påtrykt flaskerne. Han vidste, at stoffet var kræftfremkaldende, og at håndtering af stoffet kræver både handsker og beskyttelsesbriller.
Jörg Matysik, som er professor i analytisk kemi ved universitetet i Leipzig, fortæller, at det bogstaveligt løb ham koldt ned af ryggen, da han læste, at dette stof var i de 2 indsprøjtninger, han pga. en forestående udlandsrejse havde følt sig tvunget til at tage. Han havde ellers fra start været skeptisk overfor mRNA-indsprøjtningerne af den grund, at det hårde pres fra politikere og myndigheder i sig selv var mistænkeligt (et forhold, der også fra start vakte min egen mistanke).
Farven
Matysik nævner i interviewet, at læger havde fået anvisning på at kontrollere farven på “vaccinerne” inden ibrugtagning. Nanopartikler er mindre end de frekvenser af lys, vi kan se, og vil derfor være gennemsigtige. Begynder “vaccinen” at få farve, er det tegn på, at nanopartiklerne klumper sig sammen til molekyler større en frekvensen på synligt lys, hvilket medfører, at helt nye egenskaber og effekter opstår.
Det menneskelige øje er imidlertid et aldeles upræcist instrument til dette formål, og det virker derfor nærmest amatøragtigt, at man har ledsaget “vaccinerne” med denne anbefaling. Allerede før en farveændring kan observeres med det blotte øje, kan nanopartiklerne have begyndt klumpning og derved have opnået nye utilsigtede egenskaber.
PH-værdi
COVID-19-“vaccinernes” PH-værdi er ifølge Matysik en ren farce. Her har myndigheder accepteret tolerancer, som er så vide, at producenterne egentlig har kunnet sende hvad som helst på markedet. At have en nøjagtig PH-værdi er essentielt, hvis man skal sikre sig, at det kemiske indhold opfører sig, som det var intentionen – forskellig PH-værdi = forskellig effekt, hvilket reelt vil sige forskellige produkter.
Kontrol
En ren komedie er ligeledes det forhold, at producenterne selv sendte “vaccinerne” til Paul-Ehrlich-Instituttet for kontrol. Denne praksis sammenligner Matysik med, hvis sundhedsstyrelsen bestilte en pizza fra et pizzeria (og fik den bragt) og ud fra dén vurderede, om hygiejnen var i orden på pizzeriaet. Det er absolut ikke sådan, det bør foregå. Kontrollen skal fortages på produktionsstedet uden producentens mulighed for at manipulere resultatet.
Et rent kemisk standpunkt
Nu er det jo ikke en maling eller en shampoo, vi taler om, hvor uensartethed i produktionen kunne medføre afskalning eller måske fedtet hår hos brugeren. Vi taler om stof sprøjtet ind i kroppen på sagesløse mennesker under påskud af, at man ville standse en pandemi – en pandemi, som efter alt at dømme slet ikke var der.
Og så skal man huske på, at Matysik kun påviser alvorlige problemer med mRNA-indsprøjtningerne set fra et rent kemisk standpunkt. Dertil skal lægges de formentlig langt større farer, som den biologiske side af sagen udgør, hvor ens egne celler bliver narret til at udtrykke et fremmed protein (som i øvrigt også er giftigt) med de talrige autoimmunproblemer, vi ser, det medfører.