Af Gunnar Jacobsen, lektor emeritus.
Medierne bringer næsten dagligt beretninger om nye udbrud af Covid 19, men nærmere oplysninger om, hvad det egentligt indebærer, brillerer ved deres fravær.
Endvidere – er de udførte test pålidelige, er de positive resultater tegn på, at den pågældende er syg, eller er der ingen symptomer på sygdom?
Det ville være ønskværdigt, om medierne oplyste nærmere herom.
Får man blot tal, ofte forsynet med en mere eller mindre dramatisk kommentar, skaber det kun frygt, men ingen forståelse af, hvad der egentligt foregår.
Man er henvist til at søge på nettet
Vil man som videbegærlig borger have flere oplysninger, er man henvist til at søge på nettet, hvor det kan være vanskeligt at finde ud af, hvilke informationer man kan stole på og hvilke ikke. Dog finder man hurtigt ud af, at der langt fra hersker enighed, ej heller blandt dem, der forsker i disse problemer.
Det er trist at måtte konstatere, at selv trænede videnskabsmænd ind imellem lader sig styre mere af følelser end af kølig saglighed. Jeg har selv brugt megen tid på at finde frem til, hvad der for mig forekommer at være saglige, godt funderede oplysninger om den angivelige pandemi, der har lammet så stor en del af verden. Jeg tror, at jeg er ved at have et ret klart billede af i al fald nogle af de centrale spørgsmål, således hvad PCR-test viser, og måske især, ikke viser.
Mere end 300 kommercielle produkter af PCR-test-udstyr
Som jeg har forstået det, findes der mere end 300 kommercielle produkter af PCR-test- udstyr. Disse testsæt måler udvalgte steder i virussets RNA, men ikke nødvendigvis de samme steder. De udvalgte steder håber man, er karakteristisk for netop Covid 19-virusset, men ikke for andre vira.
Og det er så problemet: kan det tænkes, at det er andre vira, testen reagerer på? I den forbindelse bør det nævnes, at man tidligere ikke har interesseret sig for andre former af Coronavira, så deres RNA er så vidt jeg ved ukendte.
Eller reagerer testen på RNA-rester af Coronavirusset, rester, som ikke længere kan smitte?
Det er åbenbart sådan, at foretager man eksempelvis test med tre forskellige testprodukter, kan man risikere, at ét resultat er positivt, de to andre negative. Jeg har ikke fundet belæg for, at der findes et produkt, som med absolut sikkerhed kan fastslå, om en person er smittet eller ej.
De bedste tests har måske en fejlkvote på 2%. I forbindelse med oplysninger om testresultater burde man altid angive, ikke kun hvor mange positive resultater, man har fundet, men også, hvor mange tests man har foretaget.
Her synder medierne gevaldigt, idet de udelader denne helt afgørende oplysning. Ser man på antal af smittede i eksempelvis Tyskland, så er tallet så lavt som 5-15 nye smittede pr. tusind tests. Og så bliver det interessant: ved en målefejlkvote på 2% kan disse 5-15 personer repræsentere disse målefejl. Med andre ord: har man en 100% rask befolkning, så vil man på grund af målefejl for hver 1000 tests blive ved med at finde et antal tilsyneladende smittede.
Helt galt går det, når man den ene dag laver x antal tests med y antal smittede, næste dag 2x antal tests med 2y antal smittede og så forfærdet udbryder, at smittetallet er i voldsom stigning. Sådan har man faktisk argumenteret.
Hvad et effektivt immunforsvar kan betyde
Et andet problem er, at selv når en test viser et korrekt resultat, nemlig, at der er de søgte RNA-spor i det søgte område, så behøver den pågældende person ikke at være smittet. En person kan have Corona-virusset i sine slimhinder, men det betyder ikke nødvendigvis, at virusset er trængt ind i vedkommendes celler. Det kan skyldes et effektivt immunforsvar, både det medfødte (monocytter, makrofager etc.) eller ”erhvervede” immunsystem (populært sagt celler, der grundet tidligere inficeringer har lært at genkende indtrængende vira). Endvidere kan immunforsvaret være så effektivt, at den inficerede person ikke eller kun i ringe grad mærker sygdommen.
Så når medierne beretter, at der er et Corona-udbrud et eller andet sted, så får vi ikke oplyst, om de testede personer faktisk er smittede eller ej, om de har symptomer og hvis ja, hvor alvorlige. Vi tror, givetvis fejlagtigt, at der er sket en forfærdelig ting, langt værre, end tilfældet er.
De mange tests kan ikke bruges
Jeg har her forbigået spørgsmålet om hvorvidt de døde, der angiveligt har mistet livet på grund af Corona, faktisk er døde på grund af Corona eller blot med Corona, altså af helt andre sygdomme, hvad alt tyder på. Ligeledes må jeg lade spørgsmålet om de gevaldige kollaterale skader ligge, selv om disse efter alt at dømme langt overgår Coronaens direkte skader. Dette indlæg handler primært om PCR-test. Og her må den triste konklusion nødvendigvis være, at de mange tests man udfører, ikke kan bruges til noget som helst, i al fald ikke sådan, som testresultaterne omtales i medierne.
Vi tester overalt, fordi vi forsøger at finde frem til smittede personer, som vi ønsker at isolere for at dæmme op for spredningen af Corona-virusset. Selv om vi havde en testmetode, der er 100 % sikker, er det et åbent spørgsmål, om den valgte strategi med at hindre spredning, er fornuftig.
Meget tyder på, at virusset ikke er værre end de årligt tilbagevendende influenza-vira, herunder andre former af Corona-vira. Skal raske mennesker danne et immunforsvar mod Covid-19, må de først smittes hermed. Som det vil være velbekendt, er det primært ældre og syge mennesker, der rammes hårdt af Covid-19.
Det havde været fornuftigt, om man havde nøjes med at beskytte de sårbare i stedet for at lukke for det meste af samfundet.
(Kommentaren er blevet afvist af Jyllands-Posten)