Af Jean-Dominique Michel.
[Jean-Dominique Michel refererer og kommenterer en tekst af den canadiske jurist Don Wilson, som han her har oversat i sin video til læserne af Reseau International.
Don Wilsons kommentarer kan findes på Twitter og er på engelsk. En opsummering på dansk følger her nedenfor].
***
Er en sammenligning med nazismen at gå for vidt?
Mange mennesker føler sig stødt over at se deres adfærd under Covid-perioden blive sammenlignet med tyskernes støtte til nazismens fremkomst.
En femtedel af befolkningen blev helt legalt betragtet som urene. Man forbød dem adgang til flere offentlige steder, heriblandt teatre, restauranter, biografer, barer, klubber, svømmebassiner, sportsbegivenheder, koncerter, møder mv. Og for at komme ind på offentlige steder, skulle de bære et digitalt bevis, så myndighederne kunne se, at de ikke var urene.
’De urene’ blev fyret og udelukket fra at søge andre jobs andre steder. Forbuddet omfattede undervisning, sundhedssektoren, domstole, alt inden for den offentlige sektor, de fleste vigtigste fagforeninger og et stort antal vigtige private arbejdspladser. Og da ’de urene’ var blevet fyret, blev de nægtet dagpenge, da de ansås for at være blevet fyret af gyldige grunde pga. deres urenhed.
Det blev ’de urene’ forbudt at rejse med tog, fly og skib. De havde ingen lovlig måde at forlade landet på, så selvom de ville, kunne de ikke flygte fra det land, som tilsyneladende hadede dem. Det blev desuden ulovligt at omgås ’de urene’, så de måtte derfor ikke deltage i bryllupper eller begravelser eller besøge deres syge familier eller venner på hospitalet.
Der blev udarbejdet en særlig lov for ’de urene’, som blev pålagt husarrest, hvis de havde været i nærheden af en person, som for nylig var blevet testet positiv ved en PCR-test. Og så skulle ’de urene’ fortsætte med at dække deres ansigter i det offentlige rum, efter at kravet om den obligatoriske maske var blevet ophævet.
Det blev socialt acceptabelt at ønske død over ’de urene’ på sociale medier og hos de store nyhedsformidlere. Sundhedspersonale og politikere holdt pressekonferencer for at udskamme og fornærme ’de urene’ [som i Danmark, hvor regeringens udskamning dog ikke bed på hos danskerne]. Og offentligheden lavede nedsættende navne til ’de urene’ og svælgede i fornærmelser.
Medierne bragte jævnligt meningsmålinger om, hvorvidt ’de urene’ skulle arresteres eller idømmes bøder. Læger udtalte sig offentligt med stolthed om, at have nægtet ’de urene’ den nødvendige lægehjælp – og ladet dem dø. ’De urene’ blev slettet fra ventelister på organtransplantation og således dømt til at dø.
Der blev aldrig fastsat en slutdato for disse foranstaltninger eller nogen tidsplan. Tværtimod blev det anset for at være “det nye normale”.
Den, som kritiserede denne udvikling, gjorde sig selv til en social paria, som sandsynligvis ville miste størstedelen af sine venner og familie og endda sit job.
Læren om Holocaust – og covid – handler ikke kun om tyskerne, albertanerne [folk fra en canadisk provins] eller folk fra det 21. århundrede, som skulle være usædvanligt godtroende eller onde. For de fleste mennesker er “moral” ikke et spørgsmål om principper, men snarere en tilegnelse af en ideologi, de oplever som den dominerende i deres gruppe [samfundet], selv om denne ideologi [nøgternt set] er umotiveret, irrationel, brutal og umenneskelig.
Som hos nogle sekter eller bander accepterer medlemmerne brutalitet og irrationelle handlinger og optager nødvendige overbevisninger for at signalere inklusion i gruppen og dens ideologi, snarere end at de frastødes af den. Altså en slags pervers fejlslutning.
Så ja. Masserne – canadier eller andre – ville muligvis have været nazister, hvis de havde levet i Nazityskland, og havde de opmuntret til indelukninger og tvang, kunne man vel med sikkerhed sige, at det var de.
source: Anthropo-Logiques
Kilde: https://reseauinternational.net/la-comparaison-avec-le-nazisme-est-elle-outranciere/
Oversættelse: Bitten-Kirsti Nielsen.
***
Den franske præsident Emmanuel Macron tiljubles af masserne – som blev væk.