(Foto: Grænsehegn mellem USA og Mexico)
Både Tyskland og Sverige har de seneste år taget over en million migranter fra stærkt islamistiske lande. I midten er lille Danmark. Hvordan beskytter vi os?
Grænsekontrol er efterhånden en fast del af den politiske diskussion, både i Danmark og internationalt. Der ser ud til at være politisk vilje til at gøre grænsekontrollen permanent, hvilket åbner op for nogle helt nye muligheder i forhold til uddannelse af personel til grænsekontrol og de fysiske rammer for sikring af den dansk-tyske grænse.
I Middelhavet betaler EU Libyen for at lave en slags mur over havet i form af en effektiv kystvagt, der standser de ulovlige migrantfartøjer og sejler dem tilbage til Afrikas kyst. Flere steder i Østeuropa bygges der hegn for at stoppe illegale indvandrere fra at komme ind via bl.a. Tyrkiet og Serbien. Ungarn har bygget et i alt 523 kilometer langt og 4 meter højt pigtrådshegn med indbyggede kameraer, varmesensorer og højtalere, der på en lang række sprog advarer migranter om, at de ikke er velkomne. Donald J. Trump har besluttet at sætte en stopper for den massive illegale indvandring og de mange kriminelle, som krydser den 3201 kilometer lange grænsen mellem Mexico og USA. Trumps hegn får efter sigende solceller, så det samtidig med at det holder kriminelle ude, producerer grøn energi.
Alle steder tales der om, at grænsebevogtningen hurtigt vil tjene sig selv ind økonomisk, fordi den holder udgifterne til illegale indvandrere nede.
Kan Danmark lave et hegn på den kun 68 kilometer lange grænse mod Tyskland? Ja, selvfølgelig kan vi det.
Når man kan lave en “mur” i middelhavet, igennem tusinder af kilometer ørken på den mexikanske grænse og i det bakkede og skovrige Østeuropa, kan vi selvfølgelig også gøre det i lille, flade og fremkommelige Danmark. Det kan oven i købet gøres, så det ser pænt ud. Det vil samtidigt nedsætte udgifterne til baglandspatruljer, der kontrollerer Sønderjylland for grænseoverløbere. Nummerpladeskannere og automatiske passkannere vil desuden kunne aflaste en del af paskontrollen, hvilket vil spare os endnu flere penge.
Permanent, automatiseret, billig grænsekontrol, der holder terrorister og kriminelle ude og hurtigt tjener sig selv ind? Hvad venter vi på?