NewSpeek

KÅRE FOG – DANMARKS MEST VIDENDE KØNSFORSKER?

KåreFogh
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

Faste følgere af NewSpeek vil have lagt mærke til navnet Kåre Fog. Kåre Fog er biolog med ekspertise i frøer, men samtidig har han brugt en stor del af sit liv på at sætte sig ind i forskningen om køn, kønsrelationer og kønsroller. Hans studier er blevet omsat i en lang række bøger, kronikker og artikler, hvis indsigter, budskaber og argumentation fortjener at få mere opmærksomhed i samfundsdebatten.

I dette interview kan du møde Kåre Fog og hans lange rejse ind det kønspolitiske minefelt. Samtalen er lang, men du kan jo snuppe den i nogle bidder. 

***

Hvorfor vil jeg gerne promovere Kåre Fog?
Allerede for over 20 år siden lagde jeg mærke til navnet Kåre Fog, fordi han lige som jeg havde og har den opfattelse, at mange forskelle mellem kønnene har en  biologisk forklaring.

Desuden finder vi det begge vanvittigt, at socialkonstruktionisme og identitetspolitik har haft succes med at sætte spørgsmålstegn ved, om der er to biologiske køn – eller 187 socialt konstruerede. Sidstnævnte efter galimatias-princippet: Du bestemmer selv, hvilket (slags) køn, du vil være.

Vores fælles fodslag har betydet, at vi har indledt et samarbejde om artikler og kronikker, der foreløbigt har ført til to kronikker i Berlingske, en i Politiken, en i Kristeligt Dagblad, en i Jyllands-Posten, en sjællandsk lokalavis, to i POV og en i Critique. Ikke prangende – det meste kommer retur, men lidt har også ret. 

Mænd bortcensureres, når de kritiserer feminister
I en del år har feminister efterlyst mænds stemme i debatten, samtidig med at de har udgrænset de mænd, der ikke snakker feminister efter munden.
I bogen “Mænd, der krænker kvinder” skriver feministen Kenneth Reinicke fra RUC bl.a.:

“Men hvorfor er mange mænd tavse i ligestillingsspørgsmål?”. “Det har været problematisk at få samfundsdebatter om mænd til at lande og forblive på den politiske dagsorden.”

Samtidig afviser Reinicke og hans kolleger mænds forsøg på at sige noget om ligestillingsspørgsmål. Censuren sætter ind, hvis dét mænd siger, ikke passer i feministernes dagsorden.
Prøv fx at tjekke dette link: http://kønsdebat.dk/blog/?p=111

Og følg ellers Kåre Fog her på NewSpeek. 

Del artiklen her:
Exit mobile version