NewSpeek

HVORFOR KVINDER ØDELÆGGER NATIONER OG CIVILISATIONER…

BlackPigeon
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard.

I 2001 udgav jeg bogen ”Børn, løgn og kvinder” – opfølgeren til ”Sex, løgn og kvinder” fra 1993.  Meget vand er løbet i åen siden da, og jeg har skiftet holdning på flere punkter inden for kønsdebatten. I egen selvforståelse er jeg blevet klogere!

På ét punkt står jeg dog på samme sted, fordi jeg ikke er blevet mødt af fakta, argumenter eller empiri, der har kunnet flytte mig:

Der er grundlæggende biologiske forskelle på de to køn.

For næsten 30 år siden forsøgte jeg at udarbejde ’De 10 bud’ om kønsrelationer. De kommer her – dog lidt mere nuanceret ift. bud 7, 8 og 10, som har fået tilføjet ’en sløjfe’.   

De 10 bud

1. Kvinder i den vestlige verden, der vælger en single-tilværelse uden børn, kan opnå en hvilken som helst position i samfundet, hvis de er parate til at sætte hele sig ind på projektet og samtidigt ser godt ud.

2. Der er biologiske forskelle på kvinder og mænd, som ikke kan ophæves eller udlignes. Først og fremmest seksualiteten.

3. Mænds primære motiv til at indgå parforhold og ægteskab er ønsket om at få sex og service, og måske børn.

4. Kvinders primære motiv til at indgå parforhold og ægteskab er ønsket om at få omsorg og tryghed, og måske børn.

5. Mænd, der gerne vil have børn, er for det store flertals vedkommende alene teoretisk indstillet på at skulle passe dem på lige fod med kvinderne.

6. Mænd som gruppe vil aldrig dele ansvaret for og arbejdet i hjemmet ligeligt.

7. Hvis kvinder og mænd erkendte ovenstående sandheder i deres unge år, ville begge køn betænke sig på at indgå i faste parforhold.

Sløjfe: En sandhed med modifikationer, alt afhængig af, hvor man(d) befinder sig i hierarkiet: Alfahan, Betahan, længere nede i hierarkiet, taber?

8. Verden er uretfærdig, fordi mænd kan få både familie og karriere, det kan kvinder ikke.

Sløjfe: Jo, det kan karrierekvinder godt, fordi adskillige k-kvinder til min store overraskelse har vist sig helt parate til at sælge deres børn til et institutionsliv 24/7.

9. Elitekvinder har legitime interesser i at slagte den biologistiske tilgang til kønsforholdet. Det samme gælder de professionelle ligestillingspolitikere. Selv om deres udsagn er politisk, ideologisk og karrieremæssigt betingede og sandhedsværdien dermed begrænset, kommer disse udsagn til at fremstå som korrekte fremstillinger af kønsforholdet på grund af aktørernes dygtighed og magtposition.

10. Ulysten ved at konfrontere sig med de to køns forskellighed er gigantisk. Indsigterne er for smertefulde. Derfor falder ligestillingsretorikken i så god jord hos begge køn.
Mænd kan bilde sig ind, at kvinder er lige så interesseret i det seksuelle som mænd. Kvinder kan bilde sig ind, at mænd er lige så interesseret i at bygge et hjem og en familie op som de selv.

Sløjfe – og gentagelse: En sandhed med modifikationer, alt afhængig af, hvor man(d) befinder sig i hierarkiet: Alfahan, Betahan, længere nede i hierarkiet, taber?

***

Med mine 10 bud har jeg forsøgt at gøde jordbunden for en tankevækkende og – vil mange sikkert mene – provokerende video.

Læs og lyt her.

Del artiklen her:
Exit mobile version