JUNGLELOVEN OG LOVJUNGLEN

Aung San Suu Kyi
Del artiklen her:

Af Thomas Hightower. 

Myanmars (Burmas) militær har taget magten ved et kup mod landets demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi. Hun modtog Nobels fredspris i 1991 og har i mindst en generation været et lysende håb for demokrati for et undertrykt folk, der geopolitisk ligger mellem Kina og Indien.

Suu Kyi blev anholdt af hæren sammen med en række andre politiske topfigurer – herunder landets præsident. Den 4. februar 2021 vedkendte hun sig én af militærjuntaens anklager:

”Jeg har brudt importloven for Walkie Talkies!”

Klart brud på Myanmars importlove
Da hun blev arresteret fandt myndighederne to Walkie Talkies på hendes bopæl. Det er et klart brud på Myanmars importlove og kan udløse fængselsstraf. 

Aung San Suu Kyi har ikke haft det nemt med sit lands love. Tidligere fremstod hun som et af verdens mest fremtrædende frihedsikoner, da hun i 15 år blev holdt fanget af sit lands militærjunta for sin kamp for demokrati. Men siden hun blev ’kransekage’-leder for Myanmars militærjunta ved valget i 2015, er hun især af vestlige demokratier blevet stærkt kritiseret for at nægte at forsvare landets forfulgte muslimske rohingya-mindretal. 

Rohingyaer har i århundreder været kilde til uro
Muslimer har i 1400 år udøvet jihad overalt, hvor de mødte de vantro. De vestlige medier har en notorisk blind vinkel, når det gælder den islamiske ideologi. Der var f.eks. ringe interesse for at omtale de hellige krigere, der fra det muslimske Bangladesh angreb og dræbte en håndfuld af Myanmars grænsevagter. 

Denne væbnede provokation blev besvaret af Myanmars militær, og det benyttede lejligheden til at smide henved en million rohingyaer tilbage til hvor de hørte hjemme: I nabolandet Bangladesh. Denne aktion var størstedelen af befolkningen glade for, men Aung San Suu Kyi blev massivt fordømt i Vestlige medier. 

Rohingyaer har i århundreder været kilde til uro. Da Bangladesh blev dannet efter 2. Verdenskrig, forsøgte de at løsrive sig fra det daværende Burma (Myanmar) og tilslutte sig Bangladesh.

EU truede med sanktioner – Orban tilbød støtte
EU truede med sanktioner mod Myanmar og dets officielle leder, Aung San Suu Kyi, på grund af forfølgelsen af de muslimske rohingyaer. Men den ungarske Viktor Orbán tilbød Suu Kyi støtte og fik brudt EU’s forsøg på sanktioner. Den massive vestlige fordømmelse af hendes politiske virke under vanskelige politiske forhold fik hende til at opgive Vesten og søge forbundsfæller andre steder.

Nu er Aung San Suu Kyi igen kommet i unåde af sit lands magthavere og er antagelig under bevogtning. De vestlige demokratiske medier skiftede hest og forlangte benådning af San Suu Kyi og kritiserede militærjuntaens overgreb på landets spæde demokrati. 

Lovsystemer ulovliggør politiske modstandere 
Jeg vil drage en parallel mellem Aung San Suu Kyis to Walkie Talkies og Inger Støjbergs to asylpar, som hun for fem år siden adskilte som integrationsminister. Der er en sammenhæng mellem de to lovsystemer. Militærjuntaen brugte bl.a. en besynderlig importlov til at ulovliggøre en politisk modstander, men også andre totalitære ideologier bruger love til at fremme deres agenda. 

Den hurtigt voksende muslimske ideologi bruger bl.a. FN’s vage, velklingende konventioner til at indføre deres sharia-love – og får naive, idealistiske kristne til at samarbejde. (De kristne er i øvrigt det mest forfulgte folk i verden). 

Inger Støjberg skal stilles for en rigsret, fordi hun fulgte dansk lov og ikke den muslimske sharia-lov, der elegant kamufleres ved de såkaldt ’individuelle vurderinger’. Det er sagsbehandlere på asylcentret, som skal udføre den almindelige danske forvaltningsskik over for asylansøgere. Det danske folk straffes ellers ved en domstol, hvis ældre personer har seksuelt samkvem med mindreårige.

Det er slående, hvor højrøstet der tales om lovlighed, når de faktiske forhold bryder et grundlæggende retsstatsprincip. I dette tilfælde lighed for loven. 

Myanmars lange politiske tragedie skyldes den stærkes ret: Jungleloven. Den danske virkelighed er den kyniske, politiske udnyttelse af den danske lovjungle. Juraen bliver brugt benhårdt politisk af socialisterne. 

Borgerlige politikere har tilsyneladende svært ved at underordne sig de mange internationale konventioner 

Tilsyneladende har borgerlige politikere svært ved at underordne sig de mange internationale konventioner, som med tiden er blevet til dansk lov.

Den i dobbelt forstand radikale Udlændingeloven af 8. juni 1983 forsøgte den konservative justitsminister Ninn-Hansen at lempe lidt på ved at udskyde tidsfristerne for tamilske familiesammenføringer. Han blev kendt skyldig ved en rigsretssag, som det nye styrkede socialdemokratiske folketing fik stemt igennem. 

Den meget jurakyndige venstrepolitiker Birthe Rønn Hornbech var minister for flygtninge, indvandrere, integration og kirkeminister i 2007-11, men blev også afskediget, fordi hun overskred tidsfristerne på statsborgerskab til statsløse unge, hvilket var og er i strid med FN’s statsløse konvention.

De to store borgerlige partier er blevet svækket ved socialisternes behændige og spidsfindige udnyttelse af det juridiske system til politiske formål – godt bistået af statsfinansierede og statskontrollerede medier. Desværre er disse skueprocesser kun en lille brik i en meget mere udbredt og gennemgribende metode til at kontrollere og manipulere befolkningen ved at indføre love, som entydigt ikke er til gavn for det danske folk. 

Det danske folk udslettes ved hjælp af love og
internationale konventioner
Den voksende retsløshed er i takt med den voldsomme indvandring af fjendtlige befolkningsgrupper blevet tilsløret af demonstrative skueprocesser. Modstandere af den muslimske indvandring bliver ’hængt’, fordi de har forsøgt at dæmpe virkningerne af de love, der notorisk bringer ulykke og armod over det folk, de var valgt til at tjene. 

Med lov skal land bygges”, som Jyske Lov begyndte med, har siden 1241 været til gavn for det danske folk. Indtil de sidste 50 år, hvor ’farisæere og de skriftkloge’ systematisk har arbejdet på at udslette det danske folk ved hjælp af love og internationale konventioner.  

Del artiklen her: