Af Tabita Wulff.
Der er en tendens til journalistisk skævvridning af alvorlige emne. Tag klimadebatten. Miljøaktivisterne er en højtråbende minoritet af unge styret af venstreorienterede skolelærere og ungdomsorganisationerne på samme fløj.
Det er almindeligt accepteret i pressen at tale om “folkets valg”, “klimavalget” osv. det passer bare ikke. Valget var et indvandringsvalg. Vælgerne troede på Mette Frederiksens løfter om en stram udlændingepolitik og ikke mindst en epokegørende pensionsreform til Arne. Muslimske stemmer i udansk samarbejde med støttepartierne var også udslagsgivende. Alligevel lyves der om fakta. Ikke en journalist har gidet interessere sig for de over 700 internationale klimaforskere, der er uenige i FNs computerstyrede modeller. Ingen har interviewet internationalt kendte forskere som professor Ole Humlum. Det er mere sexet at gyse over klodens undergang. Men størstedelen af befolkningen er dødtrætte af manipulerende missionerende journalistik om klima og bæredygtighed.
Nej tak til kvoteflygtninge
Et andet eksempel: Regeringens støttepartier med Morten Østergaard i front kræver, at Danmark skal tage 500 kvoteflygtninge næste år. Der er afsat 40 millioner til formålet på Finansloven, det er, hvad det koster, mener Østergaard.
Hvorfor spørger journalister ikke ind til det beløb? 40 mio. til 500 såkaldte flygtninge dækker kun rejsen til Danmark, nemlig 80.000 kroner per hoved.
Det koster ca. 250.000 årligt i mange år frem at forsørge en funktionel analfabet fra den 3de verden. De fleste kommer aldrig i arbejde, fordi robotter langsomt også i Danmark vil erstatte en stor del af arbejdsstyrken. Kære Journalister, hvornår finder I tilbage til jeres rødder: Seriøs undersøgende journalistik, det gedigne graverarbejde, der ikke er farvet politisk?
Sandheden er, at klimahysteriet skal bane vejen for venstrefløjens hedeste drømme om planøkonomi, vil I virkelig være vandbærere?