JEG KAN HELLER IKKE LIDE TRUMP, FNIS – CITAT SLUT

SygtNok
Del artiklen her:

Af Helle Andersen.

I en udsendelse på P1 den 22 maj 2020 på den statsbetalte gik P1 igen skingert over stregen i en pinlig, indforstået ordveksling.

Udsendelsen ”Sygt nok” med titlen ”Kan vi lave virus i laboratoriet?” var ret spændende, men også med helt klare, politiske budskaber og Trump-bashing.

Der blev indledt med et klip, der drog USA´s regerings åndelige fatteevne i tvivl. To helt modstridende udsagn blev afspillet, så USA´s regering fremstod som idioter (helt taget ud af kontekst).

Professor Lone Simonsen
Professor fra RUC Lone Simonsen er pandemi-forsker, og hun blev interviewet. Hun fortalte, at hun har været med til at lave en gruppe af forskere benævnt ”Cambridge Working Group”, der er meget bekymrede over, at smitte fra forskningslaboratorier slipper ud.  Gruppen blev skabt i 2014 og mener, at man bør holde med at lave den art forskning, hvor man lærer vira at smitte mellem dyr og mennesker. Der bliver flere og flere laboratorier, der laver eksperimenter vedrørende vira og zoonose (dvs. smitte dyr til menneske), og det øger risikoen for, at en farlig virus slipper ud.

Lone Simonsen redegjorde for de mange tidligere udslip fra laboratorier. I 1977 slap fx en influenza ud fra et laboratorie, og den har huseret i årtier. Desuden nævnte hun Sars Corona-udslippet, også sluppet ud fra et laboratorium, at miltbrand i 1976 smittede 79 forskere, og at en Reston Ebolalignende virus slap ud fra et laboratorium, men den virus kunne dog kun smitte aber.

Konspirationsteorier

Der blev talt om konspirationsteorier i udsendelsen. Studieværten og professor Lone Simonsen talte således om helt vilde konspirationsteorier fx fra Trump. Alene at anvende betegnelsen ’konspirationsteorier’ danner tvivl om lødigheden af en teori –  men når det er Trump, der kommer med en udtalelse, kaldes det altså konspirationsteorier (min tilføjelse: på trods af at megen forskning i politologi netop er antagelser, formodninger og vurderinger). Det blev ikke nævnt, hvilke vilde konspirationsteorier professor Lone Simonsen tillagde Trump – og professor Lone Simonsen fra RUC tror her, at hun har de samme oplysninger som dem, Trump måtte få via USA´s vidtforgrenede efterretningstjeneste. Professoren fra RUC burde nok antage, at hendes adgang til forskningsartikler ikke helt indeholder samme informationsmængde, som USA’s præsident modtager.

I forbindelse med snakken om konspirationsteorier fik professor Lone Simonsen fra RUC åbenhjertigt og frit fra leveren sagt: ”Jeg kan nemlig heller ikke lide Trump” og derefter et stort fnis. Det blev besvaret med et fnis fra radioværten.

Frasen ”HELLER IKKE” viser samhørigheden med DR og den klamme konspiration, som mange deltagere i programmer på DR deltager i med DR’s anti-Trump agenda – for statsbetalte midler. Udtalelsen viser, at det er helt ubestridt og soleklart for alle, at DR-medarbejderne sviner Trump til døgnet rundt – og at det er fuldstændigt klart for alle (hør minuttal 51og de resterende 5 minutter af udsendelsen “Sygt nok” fra den 22. maj 2020).

Endnu en professor, der sidder for statsbetalte midler og laver indoktrinering og politiserer helt åbent. Kan vi stole på deres forskning? Forskerne og P1 sviner USA til. Vores nærmeste allierede.

Uprofessionelt

Udsendelsen var uhørt, indforstået, pinlig med uprofessionel politisk agitation. Den viser med al ønskelig tydelighed, at der er en helt ublu vinkling og aktivisme i stort set alle udsendelser fra DR.

Del artiklen her: