Derfor hører man ikke FN kritisere muslimernes kvindeundertrykkelse, overgreb på homoseksuelle, drab på kristne i Mellemøsten osv.
Af Peter Qvistgaard, journalist
FN har et sæt etiske og moralske regler, der skal fremme respekten for den enkeltes grundlæggende rettigheder og friheder i de 193 lande, der nu er medlem af FN. Værdi-idealer, som enhver vestlig leder nærmest betragter som en ”bibel”, og derfor prioriterer den højere end sin egen nationale lovgivning. Det kan være fornuftigt nok.
Men selv ikke i en situation, der kulturelt og økonomisk kan ødelægge en nation, får de vestlige ledere til at afvige deres loyalitet over for FN.
Til gengæld er de muslimske medlemslande iskolde over for dette faktum.
Det uagtet, at FN (som blev oprettet i 1945) har en formålsparagraf, der siger:
“FN er en organisation åben for alle fredselskende stater, som accepterer deres forpligtelser – og er både villige og i stand til at leve op til disse forpligtelser.”
Oversat til nudansk betyder det, at medlemmerne skal kæmpe for en fredelig og tolerant verden.
Så kan man stille sig selv to åbenlyse spørgsmål: Hvorfor melder muslimske lande sig ind i en organisation som FN, når de qua deres religion slet ikke er i stand til at overholde eksempelvis punktet om menneskerettigheder? Tillige er FN jo opbygget efter vestlige værdi-idealer, som jo er i direkte modsætning til de muslimske?
Og hvorfor tillader FN i det hele taget, at de bliver optaget som medlemmer?
Forklaringen på første spørgsmål er den, at de muslimske lande har en strategi om at kunne dominere denne her verdensomspændende organisation – og dermed påvirke dens vestlige indflydelse.
Forklaringen på det andet spørgsmål er, at de vestlige medlemslande naivt har tænkt, at de på sigt kunne påvirke de muslimske medlemmer til at tænke i mere vestlige baner (læs: menneskelige).
Altså to modstridende kulturer, hvoraf den ene allerede har opnået en dominerende indflydelse – ved at se bort fra hele idéen bag FN. Og det har den fået lov til uden protester fra den anden part.
Sejrherren er naturligvis de muslimske medlemslande.
Og med den indflydelse fik man allerede i 2008 forbudt FN at kritisere elementer af den islamiske Sharia-lovgivning.
Nå, men det skyldes jo nok, at muslimerne på det tidspunkt havde fået anbragt en af deres egne som præsident i FN´s Menneskerettighedsråd, vil nogle nok tænke. Næ, de havde de ikke. Den daværende formand var nemlig den rumænske Daru Romulus Costea, der fejt valgte at underlægge sig muslimerne uden at skelne til FN`s egen formålsparagraf – med følgende officielle erklæring:
“Sharia skal ikke diskuteres i FN’s Menneskerettighedsråd, og den slags emner bør undgås, da vi ikke har religiøse eksperter her i rådet.”
Siden har man ikke hørt FN kritisere muslimernes kvindeundertrykkelse, overgreb på homoseksuelle, ingen ytringsfrihed, drab på kristne i Mellemøsten osv.
Men vi skal nok vælge at se det hele fra den lyse side. Så her er en opfordring til vore danske politikere:
Send en skrivelse til FN`s Menneskerettighedsråd med en lettere omskrivning af Daru Romulus Costeas ovenstående erklæring):
“Den danske håndtering af flygtninge og indvandrere skal ikke diskuteres i FN`s Menneskerettighedsråd eller for den sags skyld Den Europæiske Menneskerettighedskommission, da I ikke har eksperter til at sætte sig ind i den danske kultur og den danske befolknings ønsker.”
Send den for en sikkerhedsskyld under muslimernes Ramadan. Så er der sikkert ikke mange af deres medlemmer til stede, når den danske skrivelse kommer til afstemning i FN.