Af Bent Jensen
Illegal indvandring og demokraternes kursskifte
I 1995 erklærede præsident Bill Clinton, at alle amerikanere var foruroliget over det store antal illegale indvandrere. De fortrængte amerikanere fra arbejdsmarkedet og var en byrde for skatteyderne. I 2006 stemte Hillary Clinton og Barack Obama for et hegn ved grænsen til Mexico.
Men i 2008 gik demokraterne ind for uhindret masseindvandring; partiet havde opgivet at forsvare USA’s arbejderklasse. I 2015 gik Hillary imod forstærket grænsekontrol. Nu lød kravet, at samtlige illegale indvandrere skulle have lov til at blive ”inkorporeret” i samfundet. Sammen med Hollywood og medierne blev modstandere af ubegrænset indvandring anklaget for racisme. USA’s befolkningssammensætning forandres drastisk. I 1965 udgjorde efterkommere af europæere 84 pct., i 2015 kun 62 pct. af befolkningen.
Årsagen til kursskiftet
Hvad er forklaringen på dette forbløffende kursskifte?
Ifølge Carlson var der tale om en ren politisk kalkule. Demokraterne mente, at det overvældende flertal af indvandrere ville stemme på deres parti – og undersøgelser viser, at de havde ret. Ironisk nok nærmede deres synspunkter sig det republikanske partis ledelse. Den ledende republikaner Paul Ryan var også modstander af mindre muslimsk indvandring. Republikanske vælgere blev derimod mere og mere skeptiske.
I dag har demokraterne erklæret hundredvis af byer og områder i USA ”fredhellige”. Det betyder, at de lokale myndigheder suspenderer forbundsmyndighedernes regler for illegale indvandrere. Og man kan som regel også finde en dommer i en delstat, der suspenderer Washington-regeringens dekreter om illegal indvandring. USA’s territorielle integritet smuldrer.
Sarkastisk gør Carlson opmærksom på, at de mennesker, der står bag indvandringspolitikken, har en tendens til ikke selv at blive berørt af den. Los Angeles-distriktet er nu helt overvejende befolket af latinoer, men dér, hvor de (indflydelses)rige bor, er 87 pct. af europæisk oprindelse.
Omdefinering af ”indvandring”
Eliten har omdefineret begrebet ”indvandring” og gjort indvandring til et moralsk spørgsmål. Debatten om omkostningerne ved indvandring er blevet lukket. Det er en fordel for de velhavende, for det har betydet, at der er opstået en tyendeklasse, som arbejder som børnepassere, gartnere, kokke og hushjælp.
Til gengæld lider USA’s mellemklasse. Levetiden for amerikanskfødte borgere har været aftagende i dele af landet – noget, der aldrig før er sket. Alt dette er sket som følge af bevidste politiske valg. På et lukket møde for bankfolk i 2013 erklærede Hillary Clinton, at hendes drøm for den amerikanske halvkugle var ”et fælles marked … med åbne grænser.”
Igen kan man konstatere, at den amerikanske og den europæiske elite tænker og handler på samme måde.