Af Lars Hedegaard.
Man skal bare skrive DF, så fremspringer en flok rasende kommentatorer, der fremhæver, at partiet ikke havde 90 mandater og ikke kunne forhindre den massive overskridelse af Danmarks grænser i 2015.
DF gjorde derfor det eneste mulige – nemlig at affinde sig med invasionen.
Havde Kristian Thulesen Dahl stillet sig på bagbenene, ville Lars Løkke måske have udskrevet valg, og så havde vi fået en rød regering. Nogenlunde sådan bliver der argumenteret.
Vi fik så alligevel en rød regering, bl.a. fordi DF’s vælgere var flygtet.
Men hvis DF handlede rigtigt i erkendelse af sin manglende indflydelse, så må det store flertal af partiets vælgere, der forsvandt, også have gjort det rigtige – nemlig at stemme på nogle andre. Hvem har lyst til at stemme på et parti, der forsvarer sig med, at det er magtesløst?
Desværre lider denne diskussion under, at to problemer blandes sammen: Kunne DF have forhindret invasionen? Selvfølgelig ikke, hvis de andre partier ikke ville være med. Problem nummer 2: Kunne Dansk Folkeparti have undgået vælgerflugten? Absolut, hvis partiet havde stået fast. I så fald ville Nye Borgerlige ikke være opstået, har Pernille Vermund fortalt.
Når et parti pludselig synker som en sten i stille vand, er der to mulige forklaringer: Enten er der noget galt med partiet, eller også er vælgerne blevet idioter.
Og det har aldrig været nogen politisk vinder at skælde ud på dem, der har søgt mod bagudgangen.