HVOR KOMMER PENGE FRA?

G-Edward-Griffin
Del artiklen her:

I bogen “The Creature from Jekyll Island” guides læseren gennem en yderst interessant tidsrejse af G. Edward Griffin, som elegant og vel-dokumenterende beskriver, hvordan vores politiske og økonomiske system er gennemsyret af råddenskab. At manden også beskrives som konspirationsteoretiker er en anden sag.

En af bogens måske mest åbenlyse pointer er, hvordan banker skaber penge ud af ingenting.

Det er meget godt beskrevet med et historisk tilbageblik på dengang, hvor økonomi virkelig var baseret på guldmønter. Det var problematisk for almindelige folk at opbevare et større overskud af mønter hjemme, og derfor tilbød guldsmede at opbevare mønterne i deres solide pengeskabe. Disse guldsmede fandt så ud af, at stadig flere kunder ikke havde behov for at hente sin kapital uden varsel, og derfor kunne de udlåne mønter – eller i det mindste krav på mønter – til andre.

I princippet kunne en person, der havde behov for penge, få et skriftligt bevis på, at vedkommende kunne hente en given sum, hvis behovet opstod – mod et gebyr: Rente. Dermed ville guldsmeden tjene penge på at opbevare penge. Låneren fik et bevis på at kunne betale sit tilgodehavende, og der ville være sikkerhed bag lånet.

Men som tiden gik, og som vores banksystem fungerer i dag, oversteg udlånene det indestående.

Hvis man via Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik undersøger dansk økonomi, vil det hurtigt være indlysende, at dette økonomiske system er en farlig cocktail.

Værdien af den samlede danske kontant-beholdning er 71 mia kr. fordelt på mønter og sedler. Fordeler man det på antal husstande i Danmark, vil det betyde, at hver husholdning har i underkanten af 37.000,- i reel kontant værdi.

Samtidig viser tal fra Nationalbanken, at danskernes indlån i bankerne er mere end ti gange større, og hvordan hænger det sammen?

Skulle hver dansker gå til sin bank og kræve at få sit indestående udbetalt, giver det sig selv, at der er et stort problem. Hver dansker har krav på at kunne hæve godt 150.000,- i gennemsnit, men der er simpelthen ikke nok danske kroner i omløb til at håndtere sådanne krav.

Ikke desto mindre er vi tvunget til at oprette en konto for at få udbetalt løn, understøttelse eller anden form for økonomisk identitet. Både banker og penge er en underlig størrelse!

Se evt et video indlæg om hele missæren her.

Del artiklen her: