HVEM STØBER OPRØRERNES KUGLER MOD PRÆSIDENT TRUMP?

(Foto: Donald J. Trump)
Del artiklen her:

“Borgerkrigen” i USA fortsætter.

Kommentar af Ivan Dybdal

Det er ikke svært at gennemskue, at main stream medierne har dannet fælles front med oprørerne i de 500 byer med Demokratisk Parti styre, der har udråbt sig selv til Sanctuary Cities. Disse byer nægter at samarbejde med de føderale myndigheder og Homeland Security om at eftersøge kriminelle og mulige terrorister blandt de illegale indvandrere i byerne. Disse illegale indvandrere ved myndighederne derfor ikke, hvor kommer fra og myndighederne kender ikke deres baggrund mht til kriminalitet og terrorisme.

Der er et veritabelt oprør i gang i USA mod den valgte regering og dens præsident Donald Trump. Jesper Steinmetz fra TV2 Nyhederne virker herhjemme til at være talsmand for denne oprørsbevægelse.

Hvem er det, der står bag?

Demokraterne har ikke accepteret deres nederlag og de saboterer den nye præsident på alle måder.

Nu med anklager om valgsvindel ved, at han skulle have fået russerne til at blande sig i den amerikanske valgkamp ved anonymt at offentliggøre belastende emails fra Demokraternes valgkampagne (DNC). Denne udokumenterede konspiration mellem Trump og Putin skulle ifølge Demokrafterne have gjort det muligt for outsideren Trump at slå mediernes favorit, den stærkt venstreorienterede og dybt korrupte Hillary Clinton.

Det Demokratiske Parti gør på den måde oprør mod selve USAs demokratiske system.

Det Demokratiske Parti har tidligere forsøgt at sabotere valget af republikanske præsidenter som Ronald Reagan og George Bush for slet ikke at tale om den første valgte republikanske præsident, Abraham Lincoln, der blev skudt af en fanatiker, der var medlem af Det Demokratiske Parti, der var modstandere af at ophæve negerslaveriet.

Caroline Glick* udpeger nogle af bagmændene (uddrag i min oversættelse, ID)

“USA sejler i ukendte farvande i dag, hvor folk i efterretnings tjenesterne deltager i et ikke-erklæret oprør mod præsident Donald Trump.

Vice-justitsminister og rigsadvokat Rod Rosensteins beslutning onsdag om at udnævne den tidligere FBI-direktør Robert Mueller til særlig undersøger mhp at undersøge påstandene om “eventuelle forbindelser og / eller koordinering mellem den russiske regering og personer i ​​Donald Trump’s valgkampagne.”

Det er den seneste og hidtil mest betydningsfulde udvikling i den politiske magtkamp i USA.

Hvem er de mennesker, der søger at fjerne Trump? Trump’s navnløse modstandere er nogle af Israels største modstandere i de amerikanske sikkerhedstjenester.

Dette blev tydeligt i denne uge med efterretningslækagerne fra Trump’s møde med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov. For at forstå, hvad der skete, så lad os starte med de fakta, der er ubestridte om det møde.

Det vigtigste, der ikke er uenighed om, er, at Trump under mødet med Lavrov diskuterede Islamisk Stats plan om at sprænge passagerfly i luften med bomber skjult i bærbare computere.

Det er svært at se, hvordan det skulle være forkert af Trump at fortælle Lavrov om denne fare. For det første har Islamisk Stats plan været offentligt kendt i flere uger. For det andet er russerne fjender af Islamisk Stat og Rusland har en særlig interesse i at mindske Islamisk Stats kapacitet til at skade civil luftfart. I oktober 2015 sprang jihadister fra Islamisk Stat i Egypten et passagerfly på vej til Moskva med en bombe smuglet ind en sodavandsdåse.. Alle 254 personer om bord.

Og nu videre til de spørgsmål striden står om. Få timer efter Trump-Lavrov mødet rapporterede Washington Post, at Trump ved at dele information om Islamisk Stats planer, afslørede efterretnings kilder og metoder til Rusland og dermed ødelagde en igangværende efterretningsoperation udført af en udenlandsk, venligtsindet regering. Den næste dag rapporterede The New York Times, at disse kilder var israelske. Ved at dele oplysninger om Islamisk Stats planer med Lavrov påstod New York Times, at Trump udsatte folk i den israelske efterretningstjeneste for fare.

Der er to problemer med New York Times’ anklage.  For det første oplyser Trump’s National Security Adviser H. McMaster, at Trump ikke kunne have afsløret kilderne, fordi han ikke vidste, hvor oplysningerne kom fra. For det andet så var det New York Times, der nævnte at kilden var Israel og dermed var det dem, der i givet fald skadede Israels sikkerhed og ikke Trump.

Hvem er det, der foretager disse lækager? Ifølge Washington Post er det nuværende og forhenværende ledende folk i de amerikanske efterretningstjenester. De forhenværende var ledende folk, der var politisk udnævnt under Obama-administrationen, og som trådte tilbage, da Trump blev præsident.

Israel er ikke fremmed for denne form for modstand fra folk i de amerikanske efterretningstjenester. I hele Obama-perioden har amerikanske embedsmænd ulovligt lækket hemmelige oplysninger om israelske operationer til medierne.

F.eks afslørede en højtstående amerikansk efterretningskilde i 2010 viden om Stuxnet computerormen til New York Times. Stuxnet var et hemmeligt cybervåben udviklet af USA og Israel i fællesskab. Den blev sendt ind i Irans Bushehr-atomreaktors computersystem. Her forhindrede den efter sigende installationen af mange af anlægges urancentrifuger. New York Times afsløring af ​​Stuxnet og dens formål ødelagde delvist operationen.

Præsident Trump er udsat for konstant beskydning med det formål, at bilde folk ind, at han har gjort noget forfatnings stridigt, hvilket er fuldstændig udokumenteret. Det er et udenoms parlamentarisk oprør mod en valgt regering.

Politikere fra Det Demokratiske Parti og de dominerende massemedier med CNN i spidsen, fører an i dette oprør. De skyr ingen midler og de opmuntrer dem, der demonstrerer med vold i gaderne. De bliver bl.a samlet af #Resistance (The next 4 years will be the battle of our lifetimes. We will fight every single day)

Men med det republikanske flertal i både repræsentanternes hus og i senatet vil Trump med stor sikkerhed holde stand mod deres forsøg på at få ham afsat med udokumenterede påstande om, at han har overtrådt forfatningen.

Men det får næppe oprørerne til at strække våben. De vil uden tvivl fortsætte borgerkrigen.

Heldigvis har Trump fortsat flertal blandt vælgerne og de ønsker, at han skal gennemføre den politik, han har lovet dem.”

*Caroline Glick er leder af David Horowitz Freedom Centers Israel Sikkerheds Projekt og skrivende senior redaktør på Jerusalem Post

Kilder: http://www.frontpagemag.com/fpm/266751/trump-and-israel-enemies-system-caroline-glick

Del artiklen her: