Af Bitten-Kirsti Nielsen.
[Det ser nu ud til, at den russiske udenrigsminister har sat sig imod Macrons deltagelse i BRICS-topmødet. NewSpeek bringer alligevel artiklen, da processen er tankevækkende]
Det forekommer bemærkelsesværdigt, at den franske præsident Macron anmoder om en invitation til BRICS landenes topmøde. Hvilken interesse kan han have i det, og i hvis ærinde kan man forestille sig, han er sendt?
Har Macron, det forvirrede menneske, tænkt sig at indmelde Frankrig i BRICS? Næppe! Det er ikke indtrykket, at franske interesser bekymrer ham mest ifølge hans franske undersåtter.
Til gengæld kunne jeg forestille mig, at Macron – en af Schwabs ’Young Global Leaders’ – er taget afsted for at sondere terræn på vegne af verdens største finanshuse, hvoraf hovedparten har deres finansielle aktiviteter i London og Paris.
Rothschild & Co.
Et af dem er Rothschild & Co. – hvis forretninger jeg ikke kender mere til end andre, der interesserer sig for emnet, og som jeg ikke forsøger at kompromittere – etablerede de deres første hedgefonde i 1969 og har siden været de ledende kræfter på verdensplan som bank- og investeringsetablissement med et enormt antal kunder både blandt private, regeringer og virksomheder.
Rothschilds forretningsområde fokuserer på hedgefunding – en form for virksomhed, der har fået tilnavnet kasino-penge – og som bank anbringer de kapital for deres kunder og udfører diverse andre bankforretninger. Som en stor bankvirksomhed holder de naturligvis øje med alt, hvad penge angår.
Men hvad gør Macron nu hos denne nye handelssammenslutning, BRICS, som for tiden samler en lang række lande i Øst og Mellemøsten, og som repræsenterer enorme rigdomme? Skal han forsøge at få skudt en kile ind i forhandlingerne for særlige vestlige kapitalinteresser?
Selvfølgelig er der uro på valutamarkedet med den usikre dollar og de geopolitiske ændringer, som er uden fortilfælde i historien. Flere lande er begyndt at handle i kinesiske yuan, efter at Rusland er frakoblet det globale betalingssystem med dollaren som følge af sanktionerne siden krigen i Ukraine.
Man skal gøre sig klart, at en valuta kun er et værktøj, der har den værdi, hvis grundlag den hviler på – som guldet eller en anden økonomisk magtfaktor.
Det har de store formueindehavere naturligvis forstået, og ikke så mærkeligt, hvis de forsøger at finde et sted til at parkere deres enorme formuer, før den forsvinder op i den blå luft pga. den vestlige verdens eventuelle sammenbrud eller i det mindste usikre stilling.
Så er Macron da et (selvbestaltet?) sendebud, der skal prøve at få et minuts opmærksomhed hos Xi Jinping og de andre repræsentanter for den nye verden?