HVAD ER GRUNDEN, NÅR SKILSMISSEFÆDRE HAR RINGE ELLER INGEN KONTAKT TIL DERES BØRN?

Father
Del artiklen her:

Af Kåre Fog. 

En række forskningsprojekter viser samstemmende, at det bedste for et barn efter skilsmisse er at dele tiden ligeligt mellem de to forældre, f.eks. i en 7 / 7 ordning. Den nyeste danske lovgivning tager da også udgangspunkt i, at samværet om muligt skal fordeles ligeligt. 

Men der findes ingen oplysninger herhjemme om, i hvilken grad det mål bliver opfyldt. Der er ingen officiel statistik på de forskellige mulige deleordninger – 7 / 7, 9 / 5 osv. På trods af at deleordningerne har afgørende betydning for, hvem der kan regnes som bopælsforælder.
I en del tilfælde opholder barnet sig kun hos moderen. Man hører om mange sager, hvor moderen forhindrer al kontakt mellem barnet og faderen. Men der findes ingen troværdig statistik på, hvor stor en del af skilsmisserne, det drejer sig om.

85% af alle skilsmissebørn har primær bolig hos deres mor

Der findes danske oplysninger om, at 85% af alle skilsmissebørn har primær bolig hos deres mor. De fleste børn bliver omfattet af en samværsordning, men ca. hvert 6. barn med dansk oprindelse og knapt hvert tredje med etnisk minoritetsbaggrund mister efter skilsmissen kontakten til samværsforælderen – oftest faderen. Disse oplysninger er baseret udelukkende på interviews med mødrene, og er derfor ikke fuldt troværdige.

I England førte det stigende antal fraværende fædre til, at man i 1990´erne oprettede The Child Support Agency, som havde til opgave at sikre, at de fædre der bare ”stak af”, i det mindste betalte børnebidrag. Man forestillede sig at der mestendels var tale om  såkaldet Deadbeat Dads – et udtryk, der betegner fædre, der bare pjækker fra deres forpligtelser.

Deadbeat Dads er nok ikke det største problem 

Men Deadbeat Dads er nok ikke det største problem. Mødre, der forhindrer fædrene i at se deres børn, er et større problem. Undersøgelser i Canada og Skotland har vist, at ud af de tilfælde, hvor børnene sjældent eller aldrig så deres far, skyldtes det i 90 % af tilfældene, at mødrene forhindrede samværet. En lignende amerikansk undersøgelse viser et tal på 44 %.

Mødres uvilje mod at inddrage faderen fremgår også af en engelsk interview-undersøgelse af 1500 personer. Ud af de udspurgte skilsmissefædre mente 85 %, at begge forældre skulle træffe beslutninger i fællesskab om barnets fremtid. Kun 68 % af skilsmisse-mødrene mente det samme – de resterende 32 % mente ikke, at faderen skulle have indflydelse på barnets fremtid.

Fædre og mødre uenige om mange forhold

I modsætning til Danmark er der i Norge lavet en undersøgelse, hvor begge skilsmisseforældre er blevet interviewet. Man har spurgt dem, hvor ofte faderen har samvær med sit barn. Det viser sig, at svarene fra de to forældre er vidt forskellige. Den andel af tilfældene, hvor faderen slet ikke har kontakt med sit barn en almindelig måned (uden for ferietiderne), er 12 %, hvis man spørger fædrene. Men 21 %, hvis man spørger mødrene.
Den andel, der har højst 5 dages samvær om måneden, er ifølge fædrene 26 %, men ifølge mødrene 43 %.
Den andel, der ikke har været på ferie med deres barn sidste år, er ifølge fædrene 9 %, men ifølge mødrene 17 %.

I det hele taget er fædre og mødre uenige om mange forhold. Ifølge fædrene var det 48 % af familierne, hvor far og mor tog sig lige meget af barnet før samlivsbruddet, og 7 % hvor faderen tog sig mest af barnet.
Ifølge mødrene var det henholdsvis 23 % og 0,5 %. Ud af de fædre, der mener at de tog sig mest af barnet, er der 17 % som nu ikke længere har månedligt samvær, og af dem, der tog sig ligeligt af barnet, er det 13 %.

Til sammenligning er disse tal som nævnt 12  % for fædre i det hele taget, ifølge fædrene selv. De fædre, der i sin tid tog sig meget af børnene, er altså dårligere stillet efter skilsmissen end flertallet af fædrene. Der er altså ikke tale om Deadbeat Dads, der ikke interesserer sig for deres børn. Mønsteret stemmer mere med en fortælling om, at der er kvinder der vil hævne sig på netop de mænd, for hvem børnene har stor betydning, ved at fratage dem samværet med børnene.

I Danmark er der mange feminister, der mest opfatter fraværende fædre som nogen, der ikke interesserer sig for deres børn, og derfor kun fortjener foragt. Men der er utallige historier om danske fædre, der gør en kæmpe indsats for at se deres højtelskede børn, og alligevel forhindres i det.

Meget tyder på flest tilfælde, hvor skylden ligger hos moderen 

Der findes ingen dansk statistik, der belyser, hvor stor en del af tilfældene, der handler om, at faderen ikke ønsker at have med sine børn at gøre, og hvor stor en del der handler om, at moderen forhindrer faderen i at få kontakt til sine børn. 

Det er givet, at begge situationer forekommer, men meget tyder på, at der er klart flest af de tilfælde, hvor skylden ligger hos moderen.

                                                          ***

Kilder: 

https://www.centerforboerneliv.dk/artikler/item/94-skilsmissebarn-i-danmark-risikofaktorer-og-muligheder-for-trivsel

https://www.dailymail.co.uk/news/article-2535623/Mum-cut-fathers-separation-One-three-say-Dad-not-say-childs-upbringing.html

Edward Kruk (1992): Psychological and structural factors contributing to the disengagement of noncustodial fathers after divorce. Family and conciliation courts review 30(1): 81-101. www.edwardkruk.com/fccr.pdf

James R. Dudley (1991): Increasing our understanding of divorced fathers who have infrequent contact with their children. Family relations 40: 279-285. 

https://www.ssb.no/befolkning/artikler-og-publikasjoner/_attachment/215357?_ts=14b070c0438

Del artiklen her: