GOLDBERG EFFEKTEN

GenderRoles
Del artiklen her:

Af Kåre Fog, biolog og forfatter. Han er indehaver af bloggen kønsdebat.dk.


I 1968 udgav Philip Goldberg en afhandling, hvis titel i oversættelse lyder: ”Har kvinder fordomme mod kvinder?”. Han lod forsøgspersonerne læse en af seks artikler, og lod dem tro at artiklen enten var skrevet af John McKay eller Joan McKay. Personerne skulle foretage vurderinger bl.a. af McKays kompetence. For tre af artiklerne, som handlede om typisk maskuline fagområder, vurderede de kompetencen størst, hvis de troede at forfatteren var en mand. De adspurgte personer var alle kvinder på college. Blot ved at ændre navnet på artikelforfatteren kunne han altså få disse kvinder til at ændre deres vurdering for tre ud af seks artikler.
Dette lille forsøg er blevet berømt og citeres vidt og bredt af feminister som bevis på, at samfundet vurderer en person højere, hvis han har et mandsnavn end hvis hun har et kvindenavn. Her glemmer feministerne at nævne, at de der foretog vurderingen, var unge uerfarne kvinder.
Forsøget er gentaget mange gange, med varierende resultat. I 1989 kunne Janet Swim m.fl. sammenfatte resultatet af 106 af den slags forsøg (en såkaldt metaanalyse). De fandt ingen overordnet tendens – både mænd og kvinder vurderede både mænd og kvinder lige højt i gennemsnit. 29 af undersøgelserne handlede om fiktive stillingsansøgninger med enten et kvinde- eller et mandenavn. I gennemsnit var vurderingen en anelse lavere med et kvindenavn, men den tendens var ikke signifikant.
Konklusion: Der er ikke i almindelighed nogen diskrimination i vurderingen af en person blot fordi vedkommende er en kvinde.
I et stort anlagt eksperiment med fiktive ansøgninger til amerikanske universiteter viste det sig, at på de fleste fagområder havde ansøgninger med kvindenavne dobbelt så stor chance for at blive godtaget som ansøgninger med mandenavne. Der var altså tegn på diskrimination imod mænd.
Det er imidlertid ikke det, vi hører fra feminister. De cherrypicker de få eksempler, hvor kvindenavnet gav den laveste vurdering, og undlader at omtale alle de mange andre eksempler. Generelt er feminister temmelig overbevist om, at ansøgninger vurderes lavere, blot der står et kvindenavn.
Dette stemmer bare ikke med virkeligheden. I den virkelige verden er der ingen generel tendens til, at kvindelige ansøgere vurderes lavere end mandlige – tværtimod.
Et eksempel er, at i Australien ønskede man at øge andelen af kvinder i jobs i den offentlige sektor. Man mente at flere kvinder ville blive ansat, hvis indsendte stillingsansøgninger ikke afslørede personens køn. Derfor begyndte man at kræve ansøgninger der var ”blinde” m.h.t. køn. Da man evaluerede resultatet, viste det sig at virke stik imod hensigten. Man fandt at i forhold til en kønsblind ansøgning gav et mandsnavn 3 % ringere chance for at blive indkaldt til jobinterview, mens et kvindenavn gav 3 % større chance for et jobinterview. Så snart man således blev klart over, at der ikke sker en svag diskrimination mod kvinder, men derimod en svag favorisering af kvinder, opgav man kravet om kønsblinde ansøgninger.

https://www.researchgate.net/publication/263909577_Joan_McKay_Versus_John_McKay_Do_Gender_Stereotypes_Bias_Evaluations

http://www.pnas.org/content/112/17/5360.full

https://www.abc.net.au/news/2017-06-30/bilnd-recruitment-trial-to-improve-gender-equality-failing-study/8664888

Del artiklen her: