Af Bitten-Kirsti Nielsen.
Det er ikke første gang, jeg lader den franske general Laurent Droit komme til orde med sine skarpe budskaber. Og lad mig straks bebude, at han absolut heller ikke holder sig tilbage denne gang, men opfordrer til revolution. Her fokuserer han på en opfordring til generalstrejke den 7. marts d.å., som tages op af netavisen Riposte Laïque.
Og man skal ikke tage fejl, for det ulmer kraftigt i den franske befolkning – i hvert fald hos visse intellektuelle og fattige franskmænd.
I dag til morgen (9.3) så jeg på Riposte Laïque, at den fascistiske venstrefløj nu også var kommet på gaden.
“Macrons diktatur er en kendsgerning, og det udvikler sig langsomt som en kræftsygdom, der vil dræbe det franske folk”.
Denne melding var budskabet hos de oprørske grupper, der ville generalstrejke den 7. marts 2023, og den opfattelse deles af en stor del af det franske folk – også før Macron med støtte fra flere små partier lykkedes med sit genvalg, om end han selv kun fik 12% folkelig opbakning.
Og budskabet fortsætter:
“Vi ved, at alle nationer og imperier fødes, udvikles og dør før eller siden, uanset hvor stærke de er”.
’I dag er det Frankrig, der er ved at bryde sammen og dø’
I dag er det Frankrig, der er ved at bryde sammen og dø, forklarer Laurent om det uvejr, som synes at trække op, og han fortsætter:
“Der er en ting, vi aldrig må glemme, og det er, at man aldrig kan bygge et nyt land på ruinerne af det gamle. Det ved alle diktatorer og arkitekter”.
Og videre forklarer han, at hvis Frankrig skulle bryde sammen i ruiner under “Macrons dødbringende diktatur støttet af EU, den fascistiske venstrefløj, de liberticide nazister, islam, Nato, FN og USA”, før landet vil kunne genoprettes, må der gøres op med fortiden. Stridigheder må glemmes, den ødelæggende opdeling af politik med de utallige små partier standses, som kun har medvirket til at svække fransk politik i årevis, og handler om personlige interesser, magtbegær og grådighed.
For at kunne opbygge på ny, kræves desuden et solidarisk sammenhold, men et land i ruiner kan også blive katalysator for en fælles vilje til at genopbygge, bemærker han.
“Alle har de [politikerne] forsynet sig og vist foragt for befolkningen, og de har bespottet deres pligter og trådt den franske konstitution [grundlov] under fode.
Og det har ALLE gjort uden undtagelse!”.
’Politikerne står ikke længere som befolkningens beskyttere’
Politikerne står ikke længere som befolkningens beskyttere, udtaler Laurent, men folkets modstandere, og de har udskiftet love, retsvæsen og befolkningens rettigheder og er [i Frankrig som også i Danmark] kraftigt i gang med at udskifte selve befolkningen.
Men en befolkning kan ikke uden videre udskifte lovene. Derfor ønsker mange en generalstrejke med eller uden våben, som ville kunne blive indledningen til en revolution, påpeget forfatteren.
Magtens mænd og kvinder er ikke særlig modige og stærke, når de færdes alene. De er meget bange for det, de ser, og den knurren, de hører i gaderne fra “de ægte, indfødte franskmænd”.
Og som talerør for den franske befolkning forklarer Laurent, at de har overtaget Frankrig efter deres forfædre, der har sat strålende spor i Europa, og som de ønsker at videregive til deres børn. Ikke et forbrugersamfund, “som kun er lokkemad og kun fører til ulykke (…). Vi er franske af blodet, hvide, kristne, demokrater og patrioter, og vi ønsker at forblive herrer i vort eget suveræne land og herske over vor egen skæbne”.
En harme over politikernes indvandrerpolitik
Der næres også i det franske samfund en harme over politikernes indvandrerpolitik, der har givet adgang til en unyttig og farlig indvandring. Dertil kommer, at de har erklæret krig mod Rusland, mens det franske folk ikke en gang har penge nok til at købe mad, får vi at vide.
Det har nu vist sig, at politikerne ikke ville give tilladelse til en generalstrejke den 7. marts, og den 1. marts erklærede regeringens talsmand, at det måtte de ikke, selvom fagforeningerne havde opfordret folk.
“Ja man tror, man drømmer”, var en af strejkedeltagernes ord.
“En generalstrejke ville være at slippe en krise løs, som man endnu kan forhindre”, havde regeringens talsmand Olivier Véran forklaret. “Folk kan demonstrere, da retten til strejke er sikret, men at gå fra en strejke til en blokade finder vi ikke nødvendigt, da vi har diskuteret problemerne i flere måneder”.
“Det er da altid noget, at han kender til demonstrationsrettighederne”, bemærker Laurent. “Jeg var ikke klar over, at der var en dialog, og at vi diskuterede ..!!”.
Men reformer om alle vigtige spørgsmål burde altid blive genstand for en folkelig høring og flere folkeafstemninger, især når den repræsentative regering opfører sig, som om befolkningen slet ikke eksisterede. Den bemærkning vil jeg som referent gerne tilslutte mig.
“Så stands med at stemme på disse deputerede eller de idiotiske senatorer, der både er uciviliserede og antifranske” harcelerer forfatteren, “eller på en præsident, som allerede i 2016 foran et hold journalister udtalte, at hans mission var “at ødelægge Frankrig””.
’En generalstrejke er af allerhøjeste nødvendighed’
Laurent understreger, at en generalstrejke med demonstrationer overalt i Frankrig med mindst 10 mio. franskmænd i gaderne og en generel blokade på alle områder i landet (økonomi, industrien, energi, produktion, distribution, import, handel, transport inklusive den offentlige, læger hospitaler (med undtagelse af akut hjælp), undervisning osv.) er af allerhøjeste nødvendighed!”
Derfor opfordrer han folk til at sørge for fødevarereserver ifm. krise, for den kan blive lang. Og hvis det ikke bliver denne gang, så vil den komme om nogle måneder. “Tro mig, det vil ende med at eksplodere”, siger han.
“Franskmændene er for ca. 70% vedkommende nogle slapsvanse, lade og sløve, som kun tænker på deres (…) smartphone, tv, deres øl og stupide videospil. (…). Men de, som afviser at kæmpe, vil være de første ofre for deres egen ladhed.
Og de, som vil sætte sig imod, vil senere komme til at stå til moralsk og juridisk ansvar for en særdomstol (…)
“Eller værre …”
Her standser generalen sin strøm af vredesord, så vi får ikke som udenforstående at vide, hvem disse personer er, eller hvad det kan ende med.
“Men bevar modet alle kombattanter og I, som må lide under ikke at kunne kæmpe”, slutter han.
“Vive la France”
Laurent DROIT
Kilde:
https://ripostelaique.com/greve-generale-et-blocage-illimite-du-pays-sont-nos-ultimes-recours.html