Af Kirsten Valeur.
Frankrig er et land med tiltagende spændinger mellem forskellige befolkningsgrupper. Efter flere terrorangreb indførte landet i 2015 en undtagelsestilstand, der i 2017 blev gjort permanent – det er således den nye normalitet. Under disse forhold forsøger myndighederne at begrænse islamkritikeres ubekvemme ytringer ved i stigende grad at stævne dem. Også flere antiracistiske organisationer har foretaget stævninger. Retssagerne er ressourcekrævende for den sagsøgte, uanset hvad udfaldet af retssagen bliver.
Stævningerne har blandt andre ramt Pierre Cassen, Georges Bensoussan, Renaud Camus og Eric Zemmour. Zemmour er bredt kendt i offentligheden for sine markante holdninger, og hans pessimisme, hvad angår Frankrigs fremtid som følge af indvandringens omfang, er velkendt. En direkte transmitteret tale for nylig udløste dog et sandt stormvejr, med ønsker om at lukke munden på ham i offentligheden, dødstrusler og et sagsanlæg til følge.
Pierre Cassen
Den venstreorienterede ateist Pierre Cassen oprettede i 2007 internettidsskriftet Riposte Laïque, der er fortaler for sekularisme og er islamkritisk. Dette har medført en byge af søgsmål mod redaktøren og tidsskriftet. Alene i årene 2012-2017 blev der oprettet 43 klagesager mod Riposte Laïque for at fremprovokere had mod muslimer. Stævningerne kom fra flere muslimske og antiracistiske menneskerettighedsorganisationer, Paris’ borgmester Anne Hidalgo og den tidligere indenrigsminister Bernard Cazeneuve. De samlede udgifter til de fortsatte retssager, erstatninger og advokatsalærer beløber sig til omkring 30.000 euro (224.000 kr.). I februar 2018 blev Pierre Cassen idømt 3 måneders betinget fængsel.
Georges Bensoussan
Historikeren Georges Bensoussan er forfatter til bøgerne Les territoires perdus de la République (Republikkens mistede territorier) fra 2015 og Une France soumise (Et undertrykt Frankrig) fra 2017. Han blev i 2017 stævnet af Frankrigs antiracistiske organisationer i samarbejde med Kollektivet mod Islamofobi i Frankrig. Retssagerne endte ganske vist med frifindelse, men han mistede sit arbejde ved Paris’ holocaustmuseum.
Renaud Camus
Renaud Camus skrev i 2012 bogen Le Grand Replacement (Den Store Udskiftning), hvori han beskrev den franske kulturs forfald og gradvise udskiftning med islamisk kultur, de højere fødselsrater i muslimske familier og integrationsproblemerne i Frankrig. Camus blev straks udsat for angreb fra flere kommentatorers side, idet de kaldte ham en konspirationsteoretiker, der udøvede antimuslimsk racisme. Han er siden da blevet udelukket fra at komme til orde i de etablerede medier. Camus blev i 2014 retsforfulgt for at opildne til racistisk had.
Chikanen mod Eric Zemmour
Islamkritikeren Eric Zemmour er politisk journalist ved Le Figaro, tv-vært i flere programmer, tidligere radiovært på RTL og forfatter til flere storsælgende bøger. Han har således været sværere at ramme på sit levebrød end de ovenstående forfattere.
Han har modtaget flere stævninger i årenes løb for sine islamkritiske udtalelser.
Ved en konference organiseret af tidsskriftet L’Incorrect den 28. september 2019 holdt Eric Zemmour en tale, hvori han beskrev landets dystre situation, som han ser den. Talen var i tråd med hans tidligere udtalelser. “I Frankrig, som i resten af Europa, forværres vores problemer – jeg siger ikke “skabes”, men “forværres” – af indvandringen: uddannelse, boligområdet, arbejdsløsheden, sociale udgifter, statsgælden, den offentlige orden, fængselsvæsenet, de erhvervsmæssige kvalifikationer, skadestuerne, stoffer; Og alle vores problemer, der er forværret af indvandringen, forværres af islam. Det er dobbelt straf.”
Talen, der kan læses på engelsk her, blev transmitteret direkte på TF1’s landsdækkende nyhedskanal LCI (La Chaine Info), hvilket mødte voldsom kritik. Journalister på andre kanaler beskyldte LCI for at sprede hadpropaganda og mente sammen med et tidligere medlem af det nationale radio- og fjernsynsråd, at LCI burde miste sin sendetilladelse.
På Eric Zemmours arbejdsplads Le Figaro krævede journalisterne, at redaktionen fyrer Zemmour, da de ikke vil associeres med hans provokationer. Avisens ansvarshavende redaktør, Alexis Brézet, undsagde Zemmour – uden dog at fyre ham – og mindede ham om, at han skal overholde loven. Den venstreorienterede bevægelse SOS Racisme lægger et indirekte pres på Le Figaro for at få dem til at fyre Zemmour, idet de opfordrer til boycot af de virksomheder, der annoncerer i avisen.
En anden arbejdsgiver har været radiostationen RTL. De besluttede som følge af talen at afbryde samarbejdet med Zemmour, da “hans opfattelser er uforenelige med ånden i de debatter, hvori han deltager på radioen, og mere generelt med det fællesskab, der karakteriserer RTL.”
Journalisten Jean-Michel Aphatie, der arbejder på RTL og LCI, kaldte den 5. oktober på France 5 Zemmour for en “vaneforbryder”, der ikke burde have lov til at komme til orde nogen steder. Aphatie sammenlignede desuden Zemmour, der er jøde, med en kendt fransk holocaustbenægter.
Retsforfølgelse af Zemmour
I årenes løb er Eric Zemmour flere gange blevet anklaget for racisme. Som følge af talen den 28. september 2019 bekendtgjorde anklagemyndigheden den 1. oktober, at de sagsøger Eric Zemmour for “offentlige fornærmelser” og for “offentligt at provokere til diskrimination, had eller vold”. Søgsmålet vedrører loven om pressefrihed, artikel 24: “offentlige fornærmelser på grund af oprindelse eller tilhørsforhold eller manglende tilhørsforhold til en etnicitet, et land, en race eller en bestemt religion” og “offentligt at provokere til diskrimination, had eller vold over for en person eller en gruppe af personer på grund af deres oprindelse eller deres tilhørsforhold eller manglende tilhørsforhold til en etnicitet, et land, en race eller en bestemt religion”. Strafferammen for dette er et års fængsel og/eller en bødestraf på 45.000 euro (336.000 kr.).
Zemmours advokat Olivier Pardo udtaler til AFP: “Jeg gad vide, om statsadvokaten har læst Eric Zemmours tale i sin helhed, for det er fast retspraksis, at (hård) kritik af en religion ikke er ulovligt. Blasfemi er ikke ulovligt i Frankrig.”
Hadet udarter til udtrykte ønsker om, at Zemmour skal dø
Eric Zemmour har længe været lagt for had; det er dog eskaleret i den senere tid. På nettet skriver flere, hvordan de ønsker at torturere eller dræbe Eric Zemmour. Der bliver tilsyneladende holdt øje med hans færden, hvilke togstationer, han benytter, hvornår han går i svømmehallen, mv.
En “playgal cami” skriver således: “Så man er altså i stand til, fra en etage på et boglager, at skyde Kennedy i hovedet, mens hans bil er i bevægelse, men ikke Zemmour, der tager sine baner i en svømmehal i 17. [arrondissement]?” En “Ester” spørger, om der da ikke er én, der vil slå Zemmour ihjel? En “almammoniaque” tweetede den 30. september: “Eric Zemmour tager om mandagen linie 7 fra Gare de l’Est til Cadet ved 14-tiden (i tilfælde af, at en seriemorder på udkig efter et godt offer ser mit tweet)”. “Héra” foreslår at gå ind på stationen samtidigt med Zemmour og skubbe ham ud foran et tog.
Med så eksplicitte kommentarer kunne retsforfølgelse af disse personer være på sin plads.