Af Nicolai Sennels
Konsekvenserne ved islam og overbefolking er ikke noget, der forsvinder fra den ene dag til den anden.
Terror, tørst og fattigdom vil stige eksponentielt i især Afrika og Mellem i mange kommende år.
Internettet, sociale medier og menneskesmuglere har gjort det uhyggeligt nemt for både flygtninge, lykkeriddere og jihadister at koordinere rejsen til Vesten. De millioner, som allerede nu er kommet og har vendt op og ned på frie verdens dagsorden og utallige menneskers personlige liv, er kun en dråbe i forhold til, hvad der venter.
Europæiske vælgere står derfor meget snart over for et presserende valg: At lade sig overrende af denne klodes sultne masser og radikale muslimer, eller at bevæbne kontinentets ydre grænser med alskens militær isenkram:
Kørende, sejlende og flyvende bevæbnede droner, soldater, pigtråd og mure så lange, at de kan ses fra rummet. Enorme skibe der sejler de drivende masser tilbage til forhåbentligt sikre lejre (formentligt opdelt efter både religioner og køn for dem der vil) drevet af lokale myndigheder, og robotter, og nok også beroligende og fertilitetsnedsættende stoffer i drikkevandet.
Nuværende politikeres valg levner ikke andre end disse to muligheder: En humanitær katastrofe af bibelske dimensioner enten inden for eller lige uden for Europa grænser.
Løsninger?
Ja, der er en løsning, og den er oven i købet noget så sjældent som både medfølende og langsigtet.
Al verdens ulandshjælp (hvilket beløber sig på over 100 milliarder dollars årligt) skal gå til at betale fattige i overbefolkede lande for at få ingen eller maksimum to børn. De Nobelpris-vindende mikrolån har forlængst vist, at det er muligt at kanalisere små beløb til fattige men initiativrige mennesker langt udover civilisationens grænser. Kun på denne måde bliver befolkningerne i stand til at ernære og uddanne den kommende generation, som kan blive til den middelklasse, som er motoren i ethvert velfungerende samfund.
Og så skal grænserne lukkes nu, og dermed kvæle ethvert håb hos klodens afrikanere og arabere om at komme til Vesten. Som det er nu, er Vesten en honningkrukke for 90 procent af jordens befolkning, som med sikkerhed vil resultere i et – eller begge – af ovennævnte scenarier.
Dermed vil vi sikre, at Vesten forbliver stærk nok til at kunne hjælpe de mange – men færre – mennesker til sikkerhed og udvikling.