Af Robert Bibeau – oversat af Bitten-Kirsti Nielsen.
***
Følgende artikel er en prøveballon, som magasinet Politico har taget til deres opgave at viderebringe til de europæiske hovedstæder for at afprøve europæernes engagement i det ukrainske kaos, som er blevet dem pålagt [se link]. Formålet er at overveje, om den amerikanske krig i Ukraine er en del af USA’s globale fremstød for at standse deres økonomiske tilbagegang. Det gælder også deres kommercielle, finansielle, ideologiske, militære og politiske tilbagegang. Men det amerikanske førerskab har allerede tabt sit økonomiske, kommercielle og finansielle førerskab til det nye frembrydende kinesiske imperium – deres virkelige modstandere på denne farlige galej.
Den amerikanske aftagende magt synes at være indstillet på at konfrontere sin kinesiske modstander militært for at svække dets produktionskapacitet og evnen til at akkumulere kapital – det ultimative mål for det økonomiske kapitalistiske system nu på nedadgående. For at forberede denne militære konfrontation mellem atommagterne ser Pentagon ud til at føre en proxy-krig i Ukraine mod Rusland, som forløberen for det frembrydende kinesiske imperium.
Denne efterforskningskrig (afprøvning og validering af nye våben og innovative taktikker) ført i Europa stiler mod at vurdere henholdsvis Natos og Ruslands militære kapacitet. Denne regionale efterforskningskrig har også haft som resultat, at den nu adskiller Nato-landene drastisk og definitivt fra deres energileverandør. Som Donald Trump sagde: “Man fører ikke krig mod dem, som sælger os brændstof”. Endelig er dens formål at styrke den strategiske enhed og taktiske sammenhængskraft mellem vasallerne i den Atlantiske Alliance med henblik på den store atomkrig….
Disse mål er nu nået ifølge Pentagon, og anden fase af forberedelseskrigen kan begynde. I nogle uger har den amerikanske regering forstærket fokus på Kina og overladt resten til fløjtespillerne – dvs. de europæiske regeringer.
Tyskland, Polen, Italien mfl. og EU-kommissionen i Bruxelles (inklusive den hævngerrige von der Leyen) har overinvesteret i det ukrainske krigsprojekt ved at bagtale Rusland og smigre Zelensky til at blive på posten i Kiev i endnu den tid, det vil tage at overføre byrden af denne folkedrabskrig til de europæiske regeringer, der er fanget i den ukrainske fælde.
Tre hypoteser
Dave Decamps artikel (link nedenfor) præsenterer tre hypoteser, som Pentagon støtter sig til i deres overvejelser om en “fastfrysning i koreansk stil” af den uendelige ukrainske konflikt.
For det første forudsætter prøveballonen, at Rusland er involveret i konflikten, og at Rusland vil forsøge at finde en udvej for enhver pris. Denne hypotese er forkert, siger han. Rusland er ikke kollapset under de økonomiske, handelsmæssige og finansielle sanktioner, som har tvunget landet til at finde nye kunder og nye partnere og bryde sine handelsmæssige og monetære relationer med deres tidligere kunder, Nato-landene, hvis sanktioner har ramt dem selv hårdt og tømt dem for råstoffer og energi.
Denne førstnævnte hypotese postulerer ligeledes, at Rusland har udtømt alle sine militære ressourcer, og at landet praktisk talt har tabt krigen i Ukraine, hvilket er forkert [i skrivende stund]. Kampen i Bakhmut, som nu er afsluttet, er et tegn på, at Rusland vil klare denne udmattelseskrig (systematisk ødelæggelse af modstanderens hær), som Ukraine og Nato er ved at tabe på trods af rekruttering af lejesoldater fra Østen og i Afrika og trods de forældede våben fra vestlige arsenaler. Rusland disponerer endnu over to millioner reservister, som Ukraine ikke har, og hvis økonomi er ødelagt.
Den anden hypotese forudsætter, at de europæiske Nato-lande er parate og villige til at påtage sig en langvarig krig i Europa mod en resolut fjende med over 5000 nukleare sprænghoveder og verdens førende leverandør af råmaterialer og energi – dvs. Kina. Denne hypotese er totalt urealistisk og langt ude. Man må ikke glemme, at Rusland ser sig selv som deltager i en proxy-krig, mens Europa ikke kan forvente andet end en fremtid med dødvande, fallit og ødelæggelse i en krig, som ikke er deres.
Den tredje hypotese hviler på, at den økonomiske og sociale situation i verden i de kommende år vil blive stabil og under kontrol af globalismens internationale højfinans og dens tjenende politiske håndlangere. Intet er mindre sikkert i denne verden med systematiske og katastrofale kriser. Den globale økonomiske krise er kun lige begyndt, og befolkningernes reaktion vil blive radikalt tilkendegivet, som til eksempel kampen om pensionerne i Frankrig og strejkerne i Storbritannien viser.
Overalt vil befolkningerne gøre indædt modstand mod forringelsen af deres leve- og arbejdsvilkår, især i Europa med de arbejdende masser – lønmodtagerne – som absolut ikke er indstillet på at ofre sig som kanonføde i denne proxy-krig.
Biden-administrationens strategier burde afgjort høre op med at omdanne denne folkedrabskrig “i Ukraine til en årelang fastfrosset konflikt, sådan som det var situationen på den koreanske halvø”. De europæiske befolkninger vil ikke have samme tålmodighed som koreanerne.
————————-
source: Les 7 du Québec
https://www.investigaction.net/fr/guerre-en-ukraine-les-etats-unis-se-preparent-a-un-conflit-gele/
https://www.politico.com/news/2023/05/18/ukraine-russia-south-korea-00097563
***