Af Alastair Crooke.
Moskva-Berlin alliancen er blevet saboteret for at forhindre en fremdrift i den økonomisk integration, som ville kunne få de to kontinenter til at danne verdens største frihandelsområde. Dette har Washington måttet forhindre for at bevare sin økonomiske dominans over Europa, og således hvad der er tilbage af dollarens “privilegium”.
“Mens amerikanerne begav sig til valgurnerne midt i et dynamisk skift i geopolitikken, er embedsmændene i EU i Bruxelles mere tilbøjelige til at trække på skuldrene end at bekymre sig om muligheden for, at republikanerne tager kontrollen over kongressen”, skriver Politico.
Det, som forbigår deres opmærksomhed, er, at ændringerne i de kommende begivenheder er langsigtede og strukturelle. Det vil sige, at de er fysiske og ikke et spørgsmål om sprog og ideer, som ifølge europæerne ville kunne ændre på de barske realiteter. Selv Politico (som er EU positiv) antyder, at denne blaserte holdning ville kunne blive et nyt eksempel på europæernes manglende evne til at tænke tingene igennem.
Tyske kansler Olaf Scholtzs besøg i Beijing er symbolsk, fordi den viser en politisk stil med “tankekoder”, som antages at være vigtigere end strukturmæssige ændringer. Scholtz drager følgende slutning: 1) vi har tabt Rusland som en billig energikilde, 2) Tyskland kan ikke forventes at opgive sine særlige forbindelser til Kina, og 3) vi – dvs. Europa – forventer af Dem (Kina), at De bøjer Dem efter vores regler, når det gælder vores adgang til Deres markeder.
Hans frækhed er forbløffende. Problemet er bare, at når han ikke kan få russisk gas til en billig penge, og når amerikanerne – de nye “bedste venner” – ikke vil lade ham eksportere teknologiske produkter til Kina, ja så slutter hans særlige relationer til Kina brat. De (Scholtz) har ikke tænkt Dem om.
Med andre ord, så forfølger USA en geopolitisk bipartisk strategi med henblik på at kvæle Kinas stærke opsving og bevare USA’s dominerende rolle i verden. Kan der være den mindste tvivl om det?
Derfor deler verden sig i to skarpt adskilte handelsblokke
Nej, absolut ikke. Derfor deler verden sig i to skarpt adskilte handelsblokke og nu i en krig. Derfor ser vi en tilbagegang til efterkrigstiden og en kraftig uro i forsyningskæderne. Og derfor er Europa blevet kastet på hovedet ud i en krise og en påtvunget afindustrialisering.
Hele den førte politik er blevet brygget sammen med det ene formål nemlig at fastholde USA’s ophøjede stilling i det globale system på et tidspunkt, hvor deres økonomiske model med deres “Titanic” pengeudskrivning til kurs nul er blevet ramt af et isbjerg ved navn accelererende inflation!
Det er USA’s eksplicitte mål at kunne holde Kina i tømmerne. Så sent som i denne måned lancerede Biden en sand teknologisk krig mod Kina for at standse dets meteoriske opgang. Det har Tyskland (EU) tilsyneladende ikke opdaget. Og hvis de har, så har de nøjedes med at trække på skuldrene uden at sige noget.
Endnu en gang har Politico belært os om, at de fleste embedsmænd i EU forventer “mere af samme slags” efter midtvejsvalget. “Når alt kommer til alt så er Biden præsident indtil starten af 2025. Og om det mest presserende emne med støtten til Ukraine understreger de europæiske embedsmænd, at republikanerne og demokraterne stort set er “enige” ifølge Politico. Hvad er de?
Kina kan fortrænge USA’s lederskab
Jovist. I to årtier har “omdrejningspunktet i USA’s udenrigspolitik været Asien”. Imidlertid er Kinas styrke og indflydelse nået til det punkt, hvor de kan ordne diverse regionale stridigheder til deres fordel – og fortrænge USA’s lederskab.
Washingtons proxykrig i Ukraine skal fremstilles som en krig for Ukraine, men er snarere tænkt som et krydsermissil mod Kina og ikke mod Rusland. I bund og grund er der udenrigspolitisk konsensus i Washingtons om, at Rusland er en hindring i deres plan om at omringe, isolere og svække Kina.
Som sagt går “kongevejen” til Beijing ifølge Washington via Moskva. Natos svar til Ukraine er altså et “kædebrev” til Kina vedrørende Taiwan.
Ser I europæere da ikke problemet. som rejser sig her? I er nemlig en del af problemet, og I er ikke på nogen måde en løsning.
Moskva-Berlin alliancen, som var til gensidig fordel og væsentlig for Tysklands velstand (og EU’s velstand), har skullet saboteres for at forhindre en yderligere økonomisk integration, som kunne have ført kontinenterne nærmere hinanden og skabt det største frihandelsområde i verden. Washington måtte forhindre dette for at bevare det økonomiske greb om Europa og det, som er tilbage af “dollarens privilegium”.
Godt, men missionen er nu gennemført (Nord Stream er “færdig”).
Men De (europæer) forstår stadigvæk ikke noget? Europa er USA’s bedste ven, men hvorfor svækker USA så Europa? Faktisk var målet ikke specielt at svække EU som sådan. Det, som her betyder noget, er at fastholde Europa som et marked for amerikanske handelsinteresser og at ødelægge enhver udsigt til, at EU kunne blive en del af en spirende eurasisk kolos.
Og Scholtz har han virkelig forestillet sig, at Tyskland kunne bevare sit særlige arrangement med Kina?
Men alt går i virkeligheden som smurt, eftersom Bruxelles-visdom hviler på tillid til, at de amerikanske politikere ikke kun undlader at reducere støtten til Ukraine, men endda hæver den og gør den mere effektiv (Politico).
Ukraine er en strategi for at svække Rusland
Virkelig? Europa formår ikke at tænke sig om .. endnu en gang. Lad mig gentage: Ukraine er en strategi for at svække Rusland. Men dette fungerer ikke. Det er snarere Ukraine, som er ved at blive en ulempe, som er totalt afhængig af sin vestlige “leverandør”. Ukraine er ikke længere i stand til at fabrikere sine egne våben, organisere træningen af de store tropper på sit eget territorium, sikre forsyninger af elektricitet i de store byer eller opretholde en levedygtig økonomi. Hvis hjælpen fra Vesten bliver afbrudt, vil Ukraine ikke længere være i stand til at føre krigen mod Rusland.
Kære Bruxelles, tænk jer lige om. Amerikansk politik kan svinge rundt på et øjeblik. Husk på, at Ukraine kun tjener til at svække Rusland. Det er tilfældet nu og i den kommende vinter.
Hvis Washington Post (pro-Ukraine) er i stand til at aflæse de politiske signaler, burde EU bemærke det, for med Trumps meget tænkelige retur på scenen (han har annonceret sit kandidatur til præsidentposten i 2024), vil vinden vende i Washington.
“Jeg ser, at der er et tog på vej med varer, og det er Trump og hans politik, som vender sig imod hjælpen til Ukraine”, sagde senator Chris Murphy i MSNBC* i sidste måned. “Hvis Republikanerne kunne få flertal i Huset, ville der blive en sand krise. For de er skarpt imod alt det, som Joe Biden støtter inklusive krigen i Ukraine”.
Ville det føre til en afindustrialisering af Europa? Jeg ønsker ikke at høre svaret (dvs. vil det blive som i Rusland mellem 1992 og 1999?)
—————-
*MSNBC (Microsoft/National Broadcasting Company)