Petter Mathisen, civ.ing. står over for et mysterium hos feminister
Mænd står over kvinder – Mænd skal slå deres kvinder, hvis de er oprørske – Kvinder arver halvt så meget som mænd – Børn tilhører manden – Anmelder en kvinde voldtægt, skal hun fremføre fire muslimske mænd som vidner – Mænd, men ikke kvinder, kan lade sig skille ved at sige “talaq” tre gange.
Sådan er betingelserne for kvinder i islam, hvilket kan bekræftes af enhver imam. Det er derfor hverken ukendt eller mystisk. Derimod er det et mysterium, at kvinder og feminister både i Danmark og andre dele af Vesten generelt er mere tilgivende, forstående og positive overfor islam end mænd er det.
Skyldes det, at vestlige kvinder reelt foragter den “bløde” mand, som de selv og feminismen har fremelsket i 60erne og 70erne, og derfor fascineres af muslimske mænds kompromisløse maskulinitet? Eller er det for ikke at undergrave det dominerende feministiske dogme, nemlig at hvide, heteroseksuelle mænd, historisk såvel som nutidigt, er skyld i alverdens ulykker?
(Et læserbrev afvist af Berlingske)