NewSpeek

ER DONALD TRUMP, TUCKER CARLSON OG PUTIN KONTROLLERET OPPOSITION? MEGET TYDER PÅ DET.

Transhumanism
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

Denne artikel er et foreløbigt resultat af godt to års nedstigning i kaninhullet med skiltet The Great Reset / den store nulstilling. Fulgt op med slagord som ’Build Back Better’, og ’Du skal intet eje, og være lykkelig over det’.  

 

Det har været en lang og ofte pinefuld rejse, og jeg har som så mange andre – i fortvivlelsen over først corona-vanviddet (massestik med nødgodkendte, eksperimentelle injektioner), siden den massive propaganda om Ukraine-krigen og igen-igen klimalarmismen – sat min lid til de stemmer, der ytrer ord, tanker og holdninger, jeg kan identificere mig med.
Ofte sund fornuft, helt enkelt. Som fx at der er to biologiske køn, at kundskaber ikke opnås intravenøst på de sociale medier, men gennem røv-til-sæde, og at problemet ikke er klimaet, men miljøsvineriet, drikkevandsforureningen og tilsætningsstofferne i vores fødevarer. 

De ord og holdninger har bl.a. Donald Trump og Tucker Carlson, Fox News, leveret. Sagen er ’bare’ den, at jeg i dag er ret overbevist om, at jeg er blevet trukket rundt ved næsen, fordi jeg ikke har haft kendskab til fænomenet ’controlled opposition’/ kontrolleret opposition.
Tucker Carlson og Trump er efter min bedste overbevisning villige – og kyniske! – marionetter for den globalistiske ’kult, der har været i gang med deres rænkespil i mere end 100 år. 

Konkret: Det er stort set underordnet, om en demokratisk eller republikansk præsident sidder ved magten i USA, eftersom psykopaterne i den dybe stat styrer showet.
Det var en lind række af påstande. Her følger argumentationen. 

Kontrolleret opposition
Hvad er ’controlled opposition’? Der er ingen grund til at opfinde den tredje streg på bismarcksklumpen hver gang, og for nyligt faldt jeg over dette indlæg af Per Brændgaard ”Kontrolleret opposition: Undervurder aldrig fjendens intelligens og infiltration”, hvis indledning lyder:  

”I en psykologisk kommunikationskrig er det dumt at undervurdere fjendens intelligens og infiltration. 

Jeg tænker her på den dybe fjende og ikke den overfladiske. Den dybe fjende er klog nok til aldrig at vise sig offentligt. Den dybe fjende opererer udelukkende gennem håndlangere, som kan skiftes ud, når de er slidt op. Eller når de kommer i så stor modvind, at de falder og bliver erstattet af den overfladiske opposition, som også er kontrolleret af den dybe fjende. 

De overfladiske fjender og deres overfladiske oppositioner kan genkendes ved den dybde, de aldrig søger. Når man går i dybden risikerer man jo at afsløre den dybe fjende, som man er kontrolleret af.”

Resten at indlægget kan læses her.   

***

Pointen er, at de absolutte magthavere ikke bare kontrollerer MainStreamMedierne / ’corporate media’/ de statsstøttede medier. De kontrollerer også nogle gange direkte, andre gange indirekte, de kritiske røster – blandt politikere, journalister, kommentatorer, kommunikationsrådgivere, diverse forskere / eksperter i Akademia – i DK fx DIIS – mv. – der fungerer som lynafledere og ventiler for ophobet frustration. Frustration over, at sandhederne ikke får lov at se dagens lys. De holdes under låg som fx ’vaccine’-skader, masseindvandringens konsekvenser for de oprindelige befolkninger og myterne om klimaet.  

På den led er det en win-win-situation for de magthavere, der er placeret allerøverst i hierarkiet. De har dækket sig ind på alle sider, uanset hvilken fløj der vinder. 

Og ja: Der er undtagelser blandt politikerne, fx Christian Terhes og Christine Anderson, medlemmer af Europa-Parlamentet og det bulgarske parlamentsmedlem Angel Dzhambazki (find ham på Telegram). Men de er få, og der er ingen danskere blandt dem.  

Tre niveauer i nyhedsdækningen / informationsformidlingen 
I min analyse trækker jeg først og fremmest på den britisk-amerikanske økonom og professor Antony C. Sutton og hans ’lærling’, Patrick M. Woods bøger. (Note 1) Også en  G. Edward Griffin, Peter Breggin og Kerry Bolton har været med til at forme mit verdensbillede. 

Med tre eksempler (klima, Trump og Putin) vil jeg forsøge at illustrere tankegangen om tre niveauer / lag i en virkelighedsbeskrivelse. 

Niveau 1 
Mainstreammedierne, i Vesten den såkaldt frie presse, hvor meningerne brydes. 

I Danmark: DR, TV2, TV2 News, Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Information, Frederiksborg Amts Avis, Weekendavisen, Zetland, Kongressen.com samt (næsten) alle de andre medier, der får statsstøtte 

Teaterdemokratiet i Folketinget. I Danmark er der indtil videre ikke ét folketingsmedlem, der fra folketingets talerstol har adresseret The Great Reset. Der er flere forklaringer: Dumhed/uvidenhed, fejhed / karrierefiksering og endelig gennemført kynisme og psykopati. Man er selv en del af World Economic Forum. 

  1. Jorden går under lige om lidt på grund af menneskers fodspor, formering og forurening  
  2. Donald Trump har knald i låget og er farlig for demokratiet 
  3. Putin / Rusland er ond – Ukraine / Zelensky er god (det sidste nu under revision!)  

Niveau 2
De ægte kritiske medier og røster går op imod de officielle narrativer på niveau 1, der nogle gange udvikler sig til ren propaganda. Det sidste har været tilfældet med nyhedsdækningen af covid og Ukraine.  

I Danmark: 24nyt, Indblik, Kontrast, Lars Hedegaards Facebook-profil, Asger Aamunds blog. Der er flere gode folk på niveau 2, bl.a. på Facebook, men jeg håber, at eksemplerne rækker til at give en forståelse. 

  1. Forskere har forskellige opfattelser af klimaet. FN’s klimapanel er ensidigt. 
  2. Donald Trump er en udannet og rå grobrian, men for nationalt sindede (nationalstaten er den bedste ramme for (et) folks liv) siger han alt det rigtige om America First, grænserne skal lukkes, og amerikanerne skal være stolte af deres glorværdige nation. Så gid Trump stiller op til præsidentvalget, og republikanerne får et kanonvalg. 
  3. Putin blev presset til at gå ind i Ukraine, fordi Nato / Vesten ignorerede alle advarsler om ’red lines’.  Putin / Rusland vil ikke spille andenviolin i den geopolitiske orden. Putin / Rusland er en kristen stormagt, der står for solide, konservative værdier, og som derfor afviser det dekadente Vestens knæfald for regnbue-ideologi og woke-kultur. Nogle mener sågar, at Putin og Rusland kan vise sig at være fornuftige vesterlændinges ankermand.    

Et alternativ til denne udlægning kan findes hos Jordan Peterson, der befinder sig et sted mellem 1. og 2. niveau. Det samme gør Trevor Loudon.   

Niveau 3
Så kommer vi til det dybeste lag – dét der ligger i skygger. Her sidder marionetdukkeførerne, hvis identitet vi trods mørklægningen dog så småt begynder at afdække, fordi mange graver derude, eller skulle jeg sige dernede? Også fordi typer som Klaus Schwab og Bill Gates i anfald af storhedsvanvid siger præcist, hvad planerne for den store nulstilling går ud på.  

Der graves altså – bare ikke af MSM-journalisterne, de fleste er presstitutes og købtmen af uafhængige journalister og bloggere som fx James Corbett, Lara Logan og Eva Bartlett.  

I Danmark: Snaphanen, Ildspor, Per Brændgaards blog, Lene Bangs nyhedsbreve fra partiet Jorden Frihed Kundskab, dkdox.tv, Frihedslisten, Danmarks Frie Fjernsyn (læs dog her) og NewSpeek. 

I Norge: Document er der næsten. 

I Sverige: Schwebbtv. 

I Sydafrika: Jerm Warfare 

I USA:  The Highwire with Del Bigtree, Jimmy Dore, Mike Adams, Naomi Wolf og mange, mange flere. 

Russell Brand og Joe Rogan er også nået meget langt.   

Tre absolut obligatoriske platforme at orientere sig på er Children’s Health Defense,  The Corbett Report og  Stop World Control.  

NewSpeeks faste følgere vil være bekendt med alle navnene. Nye læsere skal kende mine udvælgelseskriterier: 

  1. Hvis en journalist / forsker / analytiker / kommentator / whistleblower / politiker bliver defameret på Wikipedia som konspirationsteoretiker, chikaneret, udskammet, dæmoniseret eller truet på livet, så er der en høj grad af sandsynlighed for, at den pågældende person har fat i en lang ende.
  2. Personen / platformen skal over tid vise sin lødighed igennem argumentation og dokumentation. James Corbett,  Reiner Fuellmich og Robert F. Kennedy, Jr. er gode eksempler. 
  3. Hvis personen / platformen bliver udelukket fra de sociale medier (Facebook, Twitter, YouTube m.fl.) er han/hun /den nok på rette vej. 

Jeg ved, at der er flere platforme i DK end de ovenfor nævnte, men de anførte eksempler skal alene tjene til at give et billede af, hvad der foregår på niveau 3. 

Det er her – i dybet eller helt i toppen af magtpyramiden, vælg selv perspektiv – beslutningerne tages af denne verdens allermest magtfulde mennesker med milliarder på kistebunden og uhæmmet adgang til denne verdens ressourcer. Det er her den dybe stat og de nulevende arkitekter bag New World Order / The Great Reset befinder sig. Og intet sker tilfældigt. Dr. Vernon Colemans analyser er altid spot on. 

  1. Klimaalarmismen er løgn, bedrag og propaganda brugt som spydspids til at manipulere borgerne til en grøn omstilling, der i virkeligheden er sort og menneskefjendsk 
  2. Donald Trump er en skuespiller, der fylder sin rolle ud – og ser ud til at nyde den! Også han er en indsat marionet (var det MÅSKE ikke oprindeligt, jf. Hillary Clintons reaktion på det tabte valg i 2016 –’de’ troede, de havde styr på det?), og nogen gange lever han sig så godt ind i præsidentembedet, at han måske selv tror på historien?)         

Modargument: Hvorfor var hele ’the establishment’ ved at gå i sort, da Trump kom til magten i 2016?  

Svar: Fordi politikere, forskere, journalister, kommentatorer på de lavere niveauer (i pyramide-modellen) ikke ved, hvad der foregår på niveau 3. De befinder sig på niveau 1, og filmen ”The Matrix” kan anskueliggøre den boble, de lever i.                                                                                                         Eller måske ved nogle af dem godt, hvad der foregår, men holder sig fejt tilbage i forhold til sandheden? At insistere på sandheden har en høj pris, jf. Ulf Ulkotte, Peter McCullough, Naomi Wolf m.fl.  

3. Putin spiller dobbeltspil, når han agerer anti-globalist.  Han er selv en del af New World Order / The Great Reset – ligesom Kina og Xi. Lyt her: Are Putin & Xi Saving Us From the Deep State? Or Leading Us Into a Trap.  

‘Konspirationsteorier’
Det er også på niveau 3, at det står klart, at John F. Kennedy blev likvideret efter et nøje planlagt attentat, og at 9/11 ikke blev udført af 11 muslimer. 

Eksemplerne bliver kaldt konspirationsteorier – et ord, der i øvrigt optræder i den globalistiske ’elites’ manual for, hvordan munden kan lukkes på kritikere. Sæt en sølvpapirhat på modstanderne og udnævn dem til tåber.
En idé ville måske være at sætte sig ind i argumentationen i stedet for at købe defameringen? Som fx Karsten Pultz har gjort det igen og igen på NewSpeek.  

Tucker Carlson
Tucker Carlson, vært på Fox News, skal have et særligt afsnit i denne artikel om kontrolleret opposition, fordi jeg har sat så meget pris på ham og i flere år ikke har forspildt nogen lejlighed til at promovere ham. 

Læs fx her NEW YORK TIMES GÅR ANTIFAS ÆRINDE – UDLEVERER TUCKER CARLSONS PRIVATADRESSE og her TUCKER CARLSON: HVOR MANGE AMERIKANERE ER DØDE EFTER AT HAVE TAGET COVID-VACCINEN? 

Nu er det imidlertid slut med kærligheden.  

For få dage siden gik det op for mig, at jeg er blevet holdt for nar. I dette klip afsløres Tucker Carlson for fuld musik.  

Jeg lægger mig fladt ned og beklager dybt, at jeg sprang på Tuckers galej.  Bl.a. på grund af hans bog “Ship of Fools”, som er blevet  promoveret på NewSpeek. Jeg købte bogen i USA i 2018, hvor den lige var udkommet og kunne ikke få armene ned. Set i bakspejlet har den været bestillingsarbejde fra Tuckers ’arbejdsgivere’, der skulle give ham status af systemkritiker. Men hvis der er nogen, der er firmaets mand, så er det Tucker.  

 

Tænk at jeg ikke kunne lægge 2 + 2 sammen. Selvfølgelig er den mand ikke ansat på Fox News, medmindre han udfører sit arbejde: At fungere som lynafleder når de hæslige sandheder ikke mere kan holdes under låg. Så kan de komme ud i kontrollerede doser.
Men Tucker Carlson redder ingen ved at sige sandheden i afmålte og designede mængder. Tværtimod lader min tidligere guru til at være en rigtigt skidt knægt, der aspirerer til en guldmedalje inden for presstitutes! 

Her kommer et eksempel, hvor jeg TROR – jeg VED det ikke – jeg måske bliver snydt.  Jeg havde lige skrevet nedenstående indlæg ZELENSKY: ‘AMERIKANERNE ER LATTERLIGE, DEKADENTE, OVERVÆGTIGE – OG JEG HAR FORAGT FOR DEM’ – der dog kun fik lov til at ligge 10 minutter på NewSpeek, før det gik op for mig, at Tucker Carlson stod bag. 

Måske har Zelensky sagt ordene – men måske har han ikke! At Zelensky skal hænges til tørre er ingen i tvivl om – slut med heltestatus – men hvad der skal blive af ham er straks mere interessant. 

Tucker Carlson har to opgaver: 

1. At få kritikere som mig (pro naturligt immunsystem, pro nationalstat, pro kernefamilie osv. osv.)  til at hoppe på limpinde og sprede falske nyheder, så mine modstandere efterfølgende kan pege fingre ad mig for ’fake news’ og kalde mig klaphat og sætte sølvpapirshatten på mig. 

2. At få modtagerne til at se og gå i en anden retning. Konkret: Nu hvor Zelensky har udspillet sin rolle, krigen er tabt, og den massive nazistiske tilstedeværelse i den ukrainske hær ikke mere kan skjules, skal der sadles om.
Hvorhen kan jeg kun gætte på i skrivende stund (01.08.22), og derfor overlader jeg en analyse til Gordon Lira:  Zelensky Is About To Be Assassinated By The Americans, som NewSpeek tidligere har bragt kommentarer af, fx her. 

***

Her kommer indlægget, jeg IKKE kan stå inde for, fordi jeg IKKE ved, om Zelensky rent faktisk har ytret ordene. Når jeg alligevel bringer det, er det fordi det er sjovt, og fordi jeg ikke kan dy mig for at hænge Sean Penn ud. Indlægget hænger også et spejl op for alle de nyttige idioter, der så op til den lille korrupte komiker, Zelensky, som en frihedshelt. 

***

ZELENSKY: ‘AMERIKANERNE ER LATTERLIGE, DEKADENTE, OVERVÆGTIGE – OG JEG HAR FORAGT FOR DEM’ 

Af Lone Nørgaard. 

Skønt, når maskerne endelig falder. Dette link ‘Zelenskyy: “Americans are ridiculous, decadent, over-fed and I have contempt for them”’ – fortjener et selvstændigt opslag, så vi én gang for alle kan få slået fast med de berømte syvtommerssøm, at Zelensky er en marionet, en fusker, en charlatan af værste skuffe. Altså i light-kategorien, for de VIRKELIGT tunge drenge, der trækker i trådene i kulisserne, er folk som Soros, Gates, Schwab, Rockefeller, Kissinger m.fl. 

Jeg kan ikke dy mig – for i modsætning til et af mine store forbilleder, forfatteren C.S. Lewis, har jeg en sort sjæl – for at minde om Sean Penn, den berømte, aldrende skuespiller, der skulle til Ukraine for at kæmpe mod de onde russere sammen med ’helten’ Zelensky’. 

Mon Penns helte-beundring er blegnet nu? Og er Penn monstro endnu interesseret i at blive indrulleret i den ukrainske hær? Du ved, den dér med alle nazisterne – og lejetropperne?  

Jeg tror, jeg kan sige med sikkerhed, at svarene ikke blafrer i vinden!  

***  

Desværre falder stadig flere brikker på plads. Desværre – fordi det viser sig at være så uendeligt stærke, skruppelløse og sataniske kræfter, vi små almindelige mennesker, der bare gerne vil leve i fred og ro, er oppe imod. 

Der er masser af nuancer i min analyse, som jeg ikke har fået med. Og jeg kan sagtens tage fejl både her og der i detaljerne.

Men ét er sikkert: The Great Reset med digitale pas, overvågning og kontrol, ansigtsgenkendelse, afskaffelse af kontanter / digital valuta / ’grøn omstilling’ mv. – med endemålet depopulation, transhumanisme, afskaffelse af den private ejendomsret og den personlige frihed med indførelse af et social credit point-system a la Kina – The Great Reset kører derudaf.  

Og kører stærkt!   

Note 1:

Antony C. Sutton: “America’s Secret Establishment: An Introduction to the Order of Skull & Bones”

Antony Sutton & Patrick M. Wood: “Trilaterals Over Washington: Volumes I & II”

Patrick M. Wood: “Technocracy Rising: The Trojan Horse of Global Transformation” 

Gå gerne på YouTube og søg på begges navne. Besynderligt nok, censuren taget i betragtning, ligger der stadig en del videoer – sikkert fordi i hvert fald Suttons navn vil være ukendt for de fleste. 

Et par links: 

Bankers love Socialism Antony C Sutton lecture from 1976 & Wall Street and the Bolshevik Revolution by Antony Sutton

Del artiklen her:
Exit mobile version