Af Nicolas Zahar – oversat af Bitten-Kirsti Nielsen.
[NewSpeek har indsat mellemrubrikker]
Den ufravigelige valuta har altid været og vil sandsynligvis igen blive guld og sølv som følge af tidernes diverse systemkriser. For disse metaller er betryggende i deres særlige fysiske form, og de er positivt indskrevet i det universelle sprog og har nedarvet en universel og tidløs værdi i modsætning til den amerikanske dollar, som denne artikel b.la. omhandler.
Guld er diskret
At eje disse ædelmetaller fysisk i form af mønter eller smykker koster ikke noget (hverken skatter eller andet), deres værdi berøres ikke af inflationen, og de kan overdrages uden myndighedernes indblanding. Guld er diskret, det kan gemmes overalt og kan tages med i tilfælde af udvandring. Men selvfølgelig kan det stjæles som alt andet.
Guld og sølv er de ultimative fysiske støtter af penge. Centralbankerne og et stigende antal virksomheder køber gerne det skinnende guld for pengesedler. Banque de France har den 4. største møntreserve i verden, hvor et gram sølv er 85 gange mindre værd end guldet og derfor tager mere plads op. Disse dyrebare valutaer er apolitiske, og hele verden ligger inde med dem inklusive Indien og Kina.
Til gengæld er dollaren et bundt papirer, der hviler på gæld fra “deep state”, som sigter på at kontrollere hele verden i “frihedens” navn og med “demokratiske værdier” (det, som vi kalder Republikker af enhver art, om de så er folkelige, sovjetiske eller franske …). De [deep state] udløser konflikter overalt til gavn for dem, som har en interesse i, at dollaren fortsætter med at skabe illusionen om at være den ultimative valuta og uundværlige valutareserve. Dunkle og onde kræfter har skiftet Gud ud (…) med abstrakte og lokkende idealer.
Bretton Wood-systemet
“Bretton Wood systemet var et internationalt monetært samarbejde, hvis kerne var fastkurspolitik. Systemet forpligtede landene til at føre en pengepolitik, der sikrede en vekselkurs (…) inden for en bestemt værdi plus/minus 1 procent i forhold til værdien af guld”.
Systemet blev etableret lige efter 2. verdenskrig, hvor USA i sidste ende ville få den største fordel med en mindre investering [i guld] baseret på dollaren som eneste konvertible valuta til guld for omkring 1 dollar pr. gram guld på den tid. I dag koster 1 gram mere end 66 dollars. Systemet havde til formål at fortrænge det “latinske unionssystem”*, som landene havde tilsluttet sig under Frankrigs protektion med undtagelse af angelsakserne (…)
Siden 1972 har alt været samlet under dollaren, og den amerikanske centralbank lykkes ikke længere med at bruge guldet som reference til dollaren. Under Vietnam-krigen, hvor Amerlock’erne troede de gjorde det bedre end franskmændene – efter at have deltaget i disses udelukkelse, ganske som i Algier, – kompenserede de for disses mangler til gavn for et industrielt og finansielt kompleks bl.a. med narkohandel. Systemet hvilede dengang på tillid og kredit, i dag på frygt og gæld og inden længe på TERROR?
Dollarens forsvinden som reservevaluta
Konklusionen vil være dollarens forsvinden som reservevaluta, hvis det ikke allerede er sket. Og vi vil alle dermed ophøre med at støtte den amerikanske gæld som det første og dernæst vores egen. Vores papirlapper, krediteret vores bankkonti, vil snart ikke være meget værd. Men det vil ikke være første gang og heller ikke nogen katastrofe.
Men som altid vil vi svinge tilbage til det vante og det lige så hurtigt, som vi vil have glemt den nuværende krise, som vi glemte de foregående.
Krisen vil ruinere dele af middelklasser og belåne en del af de finansierede fondspensioner, men den vil standse Great Reset, standse finansialiseringen* af vores økonomi og måske endda broderkrigen mellem russere i den ukrainske region.
Jo længere vi holder øjeblikket tilbage, jo strammere bliver elastikken. I mellemtiden skal vi købe guld- og sølvmønter (…) (rubel “Napoleon-franc”, belgiske, tunesiske, lire mv.). Derved gør man sig selv og sit land en tjeneste.
————–
* et vidt begreb, som bl.a. dækker over finansiel deregulering, stigende gældstagning hos husholdningerne samt en generel større betydning for den finansielle sektor … (Palley, 2007)
***
Kilde: https://ripostelaique.com/pourquoi-le-dollar-ne-vaut-il-plus-rien.html