Af cand.merc.aud Thorbjørn Henriksen, MTL (Master of Tax Law)
Alle private skatterådgivere ved, hvor svært det er at vinde skattesager. Har skatteyderen modtaget en forkert afgørelse fra SKAT har han to muligheder.
Han kan klage til Skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Klager han til Skatteankenævnet er chancen for at få en korrekt afgørelse ca. 50 % ifølge min egen statistik. Klager han til Landsskatteretten er chancen ca. 65 %.
Har man fået en forkert afgørelse fra Landsskatteretten/Skatteankenævnet og klager til domstolene er chancen for en korrekt afgørelse ca. 20 % ifølge min statistik.
Men hvorfor producerer klageinstanserne så mange fejlafgørelser?
Alle skatteeksperter er enige om, at korrekte afgørelser kræver 3 ting. For det første skal sagsbehandleren være faglig kompetent. For det andet skal sagsbehandleren have den fornødne tid. For det tredje skal der være en overvågning af det arbejde klageinstansen foretager.
Man kan diskutere, hvornår man er faglig kompetent, men de fleste skattefolk er enige om, at det kræver en skatteuddannelse og minimum 2-5 år fuldtidserfaring. Har man en generel uddannelse som jurist, cand.merc.jur eller cand.merc.aud – uden en specifik skatteuddannelse – kræves 5-7 års fuldtidserfaring.
Lad os tager Skatteankenævnet først. Ingen af nævnsmedlemmerne har nogen skattefaglig baggrund. Typiske består medlemmerne af skolelærer, taxichauffører og pensionerede oberster. Nævnsmedlemmerne er nemlig valgt af de lokale partiforeninger uden nogen skelen til, om de har skattefaglige forudsætninger.
Skatteankenævnet får hjælp af Skatteankestyrelsen, der sagsforbereder og udarbejder et forslag til afgørelse. Men hvis Skatteankestyrelsen udarbejder en forkert indstilling, er chancen for en korrektion næsten nul procent.
I Landsskatteretten er det lidt bedre. Her har retsformanden en relevant skatteuddannelse. Men de øvrige retsmedlemmer har ingen. F.eks. er Kristian Thulesen Dahl for Dansk Folkeparti et af nævnsmedlemmerne. Dertil kommer, at retsformanden de facto er en del af Skatteankestyrelsen, hvilket ikke er helt betryggende
For også i Landsskatteretten er det Skatteankestyrelsen, der forbereder sagen. Men udarbejder Skatteankestyrelsen en forkert indstilling til Landsskatteretten, er chancen for en korrektion under 20 %.
De administrative klageorganer er således utrolige afhængige af Skatteankestyrelsen, da de ikke selv besidder den fornødne ekspertise. Der sidder mange kompetente personer i Skatteankestyrelsen, men også mange uerfarne – og de virker tillige stressede. Derudover er der ingen overvågning af Skatteankestyrelsen.
Domstolene er ubetinget det ringeste klageorgan. Ingen af dommerne har en skattefaglig baggrund, og de har tillige ikke tiden til de komplicerede skattesager. Derudover er der ingen overvågning. For at gøre ondt værre har de ingen hjælp fra skattefaglige personer.
For skatteyderen er det stort set umuligt at vinde skattesager ved domstolene. Mit selskab har pt. en skattesag ved byretten, hvor SKAT har nægtet mit selskab fradrag for løbende bankgebyrer, hvilket er åbenbart forkert. Men ikke nok med det. SKAT har tillige sagt, at jeg skal beskattes privat af disse bankgebyrer. Det er ikke bare forkert. Det er goddag mand økseskaft. Men alligevel vurderer jeg ikke mine vinderchancer som store.
Nu er beløbet yderst beskedent, og jeg kan sagtens leve med en fejlafgørelse, men det giver alligevel sus i maven for næste gang er det måske en million.
Hvor galt det kan gå, så vi med golfspilleren Søren Hansen og fotomodellen Camilla Vest. Personerne var skattemæssig tilmeldt i udlandet, men byretsdommerne mente personerne burde være tilmeldt i Danmark da de erhvervsbetingede overnatninger i Danmark oversteg det tilladte.
Personerne blev så dømt – tillige i en straffesag. Under skattesagen med Stephen Kinnocks kom det så frem, at opholdet i Danmark var indenfor rammerne af skattemyndighedernes praksis.
Camilla Vest nåede at blive reddet da hendes sag stadigvæk var verserende, men golfspilleren Søren Hansen nåede det ikke.
Den nye “Skatteombudsmand”
Skatteeksperter er enige om, at hvis klageinstanserne skal fungere bedre, skal de tilføres den fornødne skatteretlige ekspertise, så de reelt kan vurdere om det arbejde SKAT og Skatteankestyrelsen foretager er korrekt. Derudover skal der være en overvågning. Overvågningen behøver ikke være særlig intensiv. En stikprøve på 1 pct. hver fjerde år er sikkert tilstrækkelig.
Ombudsmanden har nu fået en særlig skatteafdeling på 10 personer, hvilket på papiret lyder meget fint.
Chef for den skatteafdeling er Louise Vadheim Guldberg, der ifølge hendes CV ikke har nogen skatteuddannelse eller erfaring hermed. Hvis det også er gældende for de øvrige 9 medarbejdere, må man med rette betvivle, om afdelingen udtrykker et reelt ønske om øget retssikkerhed.
Eller også tror politikerne, at en jurist med speciale i international søret kan vurdere skattesager på samme niveau som skattespecialister, hvis de blot bruge et par ekstra timer på at læse de relevante skattebestemmelser. Jeg vil ikke afvise, at det var korrekt for 70 år siden, men i dag er det fuldstændig håbløst.
Og hvad betyder øgte retssikkerhed egentlig? Da 99 % af alle fejlafgørelser er afgørelser til skade for skatteyderen, betyder øget retssikkerhed mindre provenu til staten og stort prestigetab for Skatteministeriet – og er Skatteministeriet reelt interesseret i det?
Jeg tror desværre den nye afdeling kun er designet til at finde ligegyldige formaliafejl, men ikke at korrigere egentlige fejlafgørelser. Afdelingen skal primært hvidvaske det arbejde, der foretages af Skatteankestyrelsen.