DR ROBERT MALONE: ADVARSEL TIL ALLE FORÆLDRE OM mRNA VACCINER. NU MED DANSK OVERSÆTTELSE

RobertMalone
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

Dr. Robert Malone er et velkendt navn for faste følgere af NewSpeek (jf. her og her). 

Nu er han aktuel igen med en video, hvori han advarer forældre om mRNA vaccinerne. 

Den fulde tekst til Dr. Robert Malone’s erklæring kan findes her:  https://globalcovidsummit.org/news/live-stream-event-physicians-alerting-parents

***

Her kommer den danske oversættelse ved BoazTheDane.  

Dr Malone-erklæringen
Mit navn er Robert Malone, og jeg taler til dig som forælder, bedsteforælder, læge og videnskabsmand. Jeg plejer ikke at læse fra en forberedt tale, men dette er så vigtigt, at jeg vil sikre mig, at hvert eneste ord og videnskabelige fakta er korrekt.

Jeg står ved denne erklæring med en karriere dedikeret til vaccineforskning og -udvikling. Selv er jeg vaccineret mod COVID og er generelt pro-vaccination. Hele min karriere har jeg viet til at udvikle sikre og effektive måder at forebygge og behandle infektionssygdomme på.

Efter dette vil jeg lægge teksten til denne erklæring op, så du kan dele den med dine venner og din familie.

Før du lader dit barn vaccinere – en beslutning, der ikke kan omgøres – vil jeg oplyse dig om de videnskabelige fakta vedrørende denne genetiske vaccine, som er baseret på den mRNA-vaccineteknologi, jeg har skabt:

Der er tre vigtige punkter eller spørgsmål, forældre bør have kendskab til:

Det første er, at et viralt gen vil blive injiceret ind i dine børns celler. Dette gen tvinger dit barns krop til at producere giftige spike-proteiner. Disse proteiner forårsager ofte permanente skader i børns kritiske organer, herunder

Deres hjerne og nervesystem

Deres hjerte og blodkar, inklusiv blodpropper

Deres reproduktive system, og

Denne vaccine kan udløse fundamentale ændringer i deres immunsystem

Det mest alarmerende ved dette punkt er, at når først disse skader er sket, er de uoprettelige

Du kan ikke reparere læsionerne i deres hjerne

Du kan ikke reparere ardannelse i hjertevævet

Du kan ikke reparere et genetisk nulstillet immunsystem, og

Denne vaccine kan forårsage reproduktive skader, som kan påvirke fremtidige generationer af din familie

Det næste punkt, du bør have viden om, er det faktum, at denne nye teknologi ikke er blevet tilstrækkeligt testet.

Vi har brug for mindst 5 års testning/forskning, før vi virkelig kan forstå risiciene

Skader og risici ved ny medicin bliver ofte først afsløret mange år senere

Spørg dig selv, om du ønsker, at dit barn skal være en del af det mest gennemgribende medicinske eksperiment i menneskehedens historie

Og endelig et sidste punkt: Begrundelsen, som de giver dig, for at vaccinere dit barn, er løgn.

Dine børn udgør ikke nogen fare for deres forældre eller bedsteforældre

Det modsatte er faktisk tilfældet. Deres immunitet, efter at have fået COVID, er afgørende for at redde din familie, ja måske hele verden, fra denne sygdom

Opsummering
Opsummeret: Der er ingen fordele for dine børn eller din familie, ved at vaccinere dine børn imod de små risici ved virussen, i betragtning af de kendte sundhedsrisici ved vaccinen, som du som forældre, og dine børn, kan blive nødt til at leve med resten af deres liv.

Risiko/gevinst-analysen er ikke engang tæt på.

Som forælder og bedsteforælder er min anbefaling til dig at gøre modstand og kæmpe for at beskytte dine børn.

Del artiklen her: