Af Karsten Pultz.
Forvaltningsretten i Osnabrück har afsagt en dom, der betegnes som et ”paukeslag” i opklaringsarbejdet omkring corona-massetiltag og massevaccinationskampagnen. Også ordet ”corona-tribunal” har været brugt i medierne.
Retten har kort fortalt dømt det forfatningsstridigt, da den tyske regering pålagde plejepersonale i det offentlige obligatoriske covid-vaccineringer. Sagen var blevet rejst af en sygeplejerske, som måtte forlade sin stilling, da hun ikke ville tvinges til at tage den eksperimentelle genterapeutiske indsprøjtning.
GRUNDLAGET FOR DOMMEN
Som grundlag for dommen var bl.a. de lækkede RKI-filer samt et to timer langt vidneudsagn fra RKI’s leder Lars Schade. Fra disse fremgik det med tydelighed, at ideen om, at covid-vaccinerne beskyttede andre end den vaccinerede selv, ikke var baseret på videnskabelig evidens.
Da vaccineringspligten blev indført, var det med grønt lys fra den tyske forfatningsdomstol, som var af den opfattelse, at der var evidens for, at vaccinen beskyttede andre og ikke kun den vaccinerede selv (på tysk: Fremdschutz). Forfatningsdomstolen var på daværende tidspunkt af den opfattelse, at RKI leverede den evidens, som politikernes lov om vaccinationspligt tog udgangspunkt i.
VACCINERNE FORHINDREDE IKKE SMITTE
Det er i dag almindelig kendt, at covid-vaccinerne ikke var testet for, om de forhindrede transmission – som indrømmet af en repræsentant for Pfizer ved en EU-høring. Og det blev jo også hurtigt klart ude i den virkelige verden, at vaccinerne ikke forhindrede smitte. På RKI vidste man dette, og internt lød kommentaren således, da sundhedsministeren offentligt erklærede en pandemi blandt de uvaccinerede:
”Dette er fagligt set ukorrekt, hele befolkningen bærer ligeligt smitten”.
VACCINERINGSPLIGTEN VAR IKKE BASERET PÅ EVIDENS
Vaccineringspligten var altså ikke baseret på videnskabelig evidens, og dermed mener retten i Osnabrück, var det et forfatningsstridigt lovindgreb. RKI fungerede ikke som selvstændig institution, hvis faglige kompetence vejede tungest, men agerede på instruktioner fra sundhedsministeriet. RKI’s leder indrømmede i sit vidneudsagn, at mange beslutninger taget under pandemien var såkaldte ”management-beslutninger” – et andet ord for politisk motiverede beslutninger.
Dommen i Osnabrück er endnu et søm i kisten på det falske vaccinenarrativ, som (også danske) politikere brugte som grundlag for vaccinepas og andre menneskerettighedskrænkende tiltag.
Vi kan nu kun håbe på, at dommen er den snebold, der sætter lavinen i gang, så vi kan få afsløringerne frem i offentligheden, og få sat fut i en altomfattende udredning om corona-tiden.
At fem amerikanske stater (Kansas værende den første) nu lægger sag an mod Pfizer for at vildlede forbrugerne omkring sikkerhed og effektivitet, hjælper også gevaldigt. Vinder de fem stater sagerne mod Pfizer, er det næsten med sikkerhed vendepunktet.
Selvom dommen i Tyskland er glædelig nyt, skal der nok en hel del mere til af samme skuffe, før lavinen kommer.
***
LINKS