Langt flere danskere skal være i stand til at forsvare deres land, mener Dansk Folkeparti.
Det danske forsvar skal som minimum være i stand til at forsvare Danmark, mener Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup.
”Vi har ikke noget rigtigt luftforsvar, vi har ikke rigtigt noget panserværn og alt for få af vores soldater er uddannet til at kæmpe i vores eget nærområde, så de kan forsvare Danmark,” fortæller Marie Krarup til NewSpeek.
”Som det er nu, kan vores forsvar ikke engang forsvare Danmark. Langt fra. Og det skal det kunne. Påstanden om, at vi ikke behøver at kunne forsvare vores land, fordi ingen nogensinde kunne finde på at angribe Danmark, holder ikke. Alle kan blive angrebet, og som historien har vist os, kan store ting ske hurtigt og uventet,” mener hun og understreger, at det danske forsvar først og fremmest skal være til for Danmark. Det gælder også støtte til politiet: ”Vi kan ligeså godt se i øjnene, at terrortruslen vil være her en årrække fremover. Vi ser derfor gerne, at forsvarets opgave med at forsvare Danmark også inkluderer opgaver, hvor de støtter politiet.” På spørgsmålet om, hvad hun vil sige til dem, der mener at soldater på gaderne vil gøre folk utrygge er Marie Krarup klar i mælet: ”Det er noget vrøvl. Hvis vi ikke har politi nok, skaber det jo tryghed, at der også er soldater, som kan aflaste dem.”
Læs også: DF: SÅDAN SER VI FORSVARET OG HJEMMEVÆRNET SMELTE SAMMEN
I oktober starter forhandlingerne om det nye forsvarsforlig, og folketingets øvrige partier forbereder sig i disse uger på de forhandlinger, regeringen snart vil lægge op til.
Dansk Folkeparti er inspireret af Finlands forsvar. Begge lande har godt 5 mio. indbyggere og bruger godt 20 mia. kr. årligt på forsvar. Men der ophører lighederne også. For mens Danmark har 0,3 brigader, har Finland hele 10 brigader. Finland har 200 kampvogne, Danmark har 30. Finland har 1.250 pansrede mandskabsvogne og IKK’er, Danmark har 250. Finland har 850 styks artilleri, Danmark har ca. 3. Finland har 45 kampfly, Danmark har pt. kun 20. Finland har 490 soldater udsendt målt i årsværk, Danmark har 400. Finland har 10.000 soldater klar til at rykke til Baltikum i tilfælde af krise, Danmark har 1.400.
Marie Krarup forklarer, hvordan finnerne får det til at hænge sammen:
”Finland sparer en masse penge på ikke at have en stor stående styrke, som koster en utrolig masse penge i løn. I stedet bruger de pengene på at uddanne landets unge mænd til soldater og holde deres uddannelse ved lige nogle dage hvert år.”
70 procent af unge finske mænd indkaldes til værnepligt, som i Finland er 12 måneder lang. Og det er ikke kun de finske kvinder, som får glæde af de mange veltrænede mænd i flotte uniformer. Det gør det finske forsvar også. For når værnepligten er overstået, indgår finnerne nemlig en årrække i landets mobiliseringsstyrke og reserve. Dette betyder, at de nogle dage om året i stedet for at tage på deres almindelige arbejde træner med militæret for at vedligeholde deres færdigheder som soldater. Nogle dage om året kommer kæresten eller farmand altså hjem i uniform, udmattet, med lidt ekstra bøffer på overarmene og trænger til et bad. I stand til at forsvare deres land og deres familie.
Det kan lade sig gøre, fordi den finske hær ikke har en masse soldater, som ikke er en del af det civile liv. I stedet for en stående styrke, kan finnerne til gengæld stille med 280.000 kampklar soldater på kun et par dage. Det er noget mere end de par tusinde, Danmark på en god dag vil kunne diske op med.
Med andre ord: For de penge Danmark bruger på at have en konstabel gående på en kaserne i 10 år, har Finland uddannet 10 soldater.
Det er ikke kun de mange sparede penge på løn, der gør det muligt for Finland at have råd til så meget mere militær.
”Finnerne er ikke blege for at købe brugt udstyr, hvis den samlede udgift dermed bliver lavere,” fortæller Marie Krarup, og fortsætter:
”Vi ser gerne et dansk forsvar, som er inspireret af det finske. Vi vil have flere til at aftjene værnepligten, og værnepligten skal være længere. Vi ser også meget gerne, at Danmark ligesom Finland får en rigtig mobiliseringsstyrke og en reserve, der kan træde til, hvis Danmark skulle komme i nød.”
Marie Krarup peger på, at et svagt forsvar inviterer ondsindede kræfter til at angribe, mens et stærkt forsvar omvendt er afskrækkende mod potentielle fjender.
Ifølge Marie Krarup planlægger Dansk Folkeparti at stemme for regeringens planlagte øgede udgifter til forsvaret og opbygning af en egentlig brigade. På spørgsmålet om, hvor pengene eventuelt kan komme, fra svarer hun som det mest naturlige i verden: ”Ved et stop for muslimsk indvandring.”