DET ER EN SKANDALE, AT ZELENSKYJ SKULLE TALE TIL DANSKERNE. LYT TIL GONZALO LIRA OG FORSTÅ HVORFOR

GonzaloLira
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard.  

De travle får først linket, der har kaldt mig til tasterne: 

Zelensky, Hunter Biden — and Their Sugar Daddy, Kolomoisky

De knapt så travle får i det følgende baggrunden og argumentationen for NewSpeeks overskrift.  

***

Først et læserbrev sendt til det statskontrollerede medie Jyllands-Posten:  

Zelenskyj er globalisternes marionet 

På lederplads d. 27. april står under overskriften Et lys i vinduet for Ukraine følgende at læse: 

”Når Jyllands-Posten og Politiken den 4. maj får Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyj, til at tale til danskerne, er det for at understrege, at ukrainernes kamp for frihed også er vores kamp for frihed.”

Øjnene var ved at trille ud af hovedet på mig. Er der ikke en eneste graverjournalist tilbage på en af de to aviser, der kunne finde på at grave et spadestik dybere end Rusland / Putin ond versus Ukraine / Zelenskyj god?

Det er forstemmende, hvordan den massive propaganda i de statskontrollerede medier forfører ikke bare den brede danske befolkning, men det ganske Folketing minus Marie Krarup. Der i modsætning til resten har en viden om Rusland. 

At sætte Zelenskyj op som den store frihedskæmper kan kun lade sig gøre over for et historieløst folk og karrierepolitikere uden dannelse og faktuel viden om Ukraine i rygsækken. Når Folketinget hejser det det ukrainske flag, flager medlemmerne først og fremmest med deres uvidenhed.    

For hvem er Zelenskyj reelt? Den mand, der i den vestlig presse fremstilles som en ’frihedshelt’? 

Han er en lille korrumperet komiker, der kom til magten ved oligarken Kolomoiskys hjælp og på løftet om at ville korruptionen til livs. Som præsident har han modtaget mange millioner i bestikkelse af oligarkerne og har placeret disse midler på hemmelige bankkonti i skattely i Belize, British Virgin Island og Cypern. Jf. PANAMA-PAPIRERNE som dokumenteret i bl.a. ”The Guardian” d. 3. oktober 2021. 

Ved siden af Trudeau er Zelensky pt globalisternes marionet numero uno.  

Har jeg dokumentation? Ja da. Den findes på den alternative danske platform NewSpeek, som jeg er (ulønnet!) medbestyrer af, og hvor vi dækker Ukraine-krisen via stemmer, der glimrer ved deres fravær i den såkaldt frie presse.  

En alternativ platform uden interessekonflikter, som har en eneste interesse: At søge sandheden. Andre platforme, der over tid har vist deres lødighed, er fx The Corbett Report, Jerm Warfare, Rair Foundation, The High Wire. En serviceoplysning: Undgå især DR og TV2news. 

(Debatindlægget,  som jeg først troede afvist, da det ikke blev bragt hverken før eller på d. 4. maj, blev alligevel trykt d. 8. maj. Selvfølgelig i barberet form, hvor henvisningerne var fjernet til de platforme, hvor dokumentationen for påstandene kan findes.)

***

Gonzalo Lira 

I uge 16 modtog NewSpeek følgende tekst fra en af vores mange bidragydere, Erik Refner, senior: 

”Hvad der en uges tid har været rygter om, synes nu at være bekræftet. Ifølge en formodet meddelelse fra Scott Ritter, tidligere UN Intelligence Officer, er Gonzalo Lira blevet kidnappet, torteret og myrdet af Azov Bataljonen.  

Skulle der være nogle som ikke kender Gonzalo Lira kan kort fortælles, at han er filmmand, forfatter og journalist. Han opholdt sig i Kharkov, da krigen brød ud.
Da han på grund af krigen ikke kunne rejse ud af Ukraine, besluttede han sig til at blive og rapportere om, hvad han hørte og så omring sig. 

Skønt han i begyndelsen var meget neutral uden hverken parti eller anti-parti for nogle af parterne, blev Lira hurtig meget kritisk overfor den nazistisk dominerede ledelse af landet. Ikke mindst den ligeledes gennemsyrede nazistiske hær, der begik den ene forbrydelse efter den anden.”  

***

Scott Ritter tog fejl

Det skulle vise sig, at Scott Ritter for en gangs skyld tog fejl, hvilket der dog var en god grund til. Gonzalo Lira BLEV taget til fange, men altså ikke likvideret. (Tortureret?? – jf. link i slutningen af min kommentar). 

Ritters fejltolkning udsprang af, at Lira selv var klar over, at han var i søgelyset. Han havde derfor givet en række personer besked om, at hvis man ikke hørte fra ham inden for X antal timer, var det fordi hans fjender havde fået ram på ham. Det antal timer var gået, da Scott Ritter gik ud med sin meddelelse. 

Imidlertid viste det sig, at Lira havde fået frataget sit digitale udstyr, så han ikke var i stand til at sætte sig i forbindelse med omverdenen. 

Lira – en kæmpetorn i øjet 

Her et bidrag blandt mange fra Lira, som forklarer, hvorfor han har været en kæmpe torn i øjet på (dele af) den ukrainske hær: 

Zelensky, Hunter Biden — and Their Sugar Daddy, Kolomoisky

Til sidst et link til Gonzalo Lira being SILENCED by Ukraine | Redacted with Natali and Clayton Morris, der viser Lira, efter han er blevet løsladt.  

Del artiklen her: