Af Karsten Pultz.
For nylig skrev Lars Hedegaard, at han var ked af at vende tilbage til klimaet, men nogen skal jo gøre det. Jeg er fuldstændig enig og vil her bidrage med et lille surt opstød om klimaidiotien.
En grund til, at man kan være ked af at skulle bringe dette emne op igen og igen, er, at det er yderst trættende hele tiden at skulle påpege det åbenlyse (det, som englændere kalder “the bleed’n obvious”), at klimakrisen er et politisk motiveret bedrag – ikke et evidensbaseret faktum (jf. dette link).
Menneskefjendtlig dagsorden
De, der fortsat er under massemediernes hypnose, kan imidlertid ikke se, at en menneskefjendtlig civilisationsnedbrydende dagsorden ligger bag den opdigtede klimakrise, og at globalisternes intentioner ikke er at redde menneskeheden, men med løgn og bedrag at slavebinde den. Se evt. Ivor Cummins’ samtale med Sandi Adams.
Aflad
Skyldfølelse gør det nemt for verdens milliardærelite at sælge klimabedraget. Når man narrer folk til at købe elbiler, installere solpaneler og undgå oksekød, er det samme strategi, der benyttes, som da den katolske kirke solgte afladsbreve til deres undersåtter – det handler om at appellere til menneskets iboende skyldfølelse. I vores faldne verden er skyldfølelse en del af den pakke, der hedder et menneskeliv. Intet appellerer derfor mere til mennesker end en indbildt kontrol over ens egen syndige tilstand og ideen om ved egen kraft at kunne betale sig fri for den for efterfølgende oven i købet at kunne føle sig lidt bedre end andre.
Aflad for klimasynden er den nye vej, der får folk til at føle sig som bedre mennesker, og alle elsker det –måske lige indtil den dag, hvor man har nedlagt så mange landbrug, at vi kommer til at sulte.
El- og hybridbiler synes at være en ting, der giver gode bonuspoint på klima-aflads-kontoen, også selvom det er børnearbejdere i Congos miner, der under livsfarlige forhold henter kobolt op til elbilernes batterier. Danskerne har jo ikke set de små børnearbejdere på DR eller TV2, og i dagens Danmark eksisterer ting og begivenheder ikke, medmindre de har været vist på TV.
Energi, forurening og naturressourcer
Med til elbils-besættelsen hører naturligvis også uvidenhed om de faktiske forhold omkring energi, forurening og naturressourcer.
For det første er der ikke naturressourcer nok til, at hele verdens bilpark kan blive elektrisk. Fx vil sølv- og lithium-ressourcerne være udtømt, længe inden vi alle har fået en elbil. Husk på at hele net-zero-agendaen kræver enorme mængder af batterier til alskens formål.
For det andet er forureningen i forbindelse med fremstilling af batterier ganske horribel – en tåbelig omkostning, der betales for at undgå udledning af CO2, som jo ikke er en forurenende gas, men et livsnødvendigt molekyle, der gør vores klode grønnere (der en grund til, at man pumper drivhuse fulde af CO2 – CO2 enrichment in greenhouses allows crops to meet there photosynthesis potential.
For det tredje er energi, der kommer ud af stikkontakten ikke nødvendigvis mindre forurenende end energi produceret gennem benzinforbrænding. Vi skulle gerne kunne lade på elbilen, når vinden ikke blæser, og en stor del el vil derfor stadig være produceret ved at brænde et eller andet af på et kraftværk.
For det fjerde er en elbil med sine omkring 2 tons vægt og rullemodstandsforøgende brede dæk meget mere energiforbrugende end de små økonomiske biler, der vejer det halve, så samlet set er en elbil, alt taget i betragtning, ikke mindre forurenende end de små økonomiske benzinbiler, selvom energieffektiviteten for en elmotor er højere end for en forbrændingsmotor. I benzinmotoren har du den direkte omsætning af energi til bevægelse. Kommer strømmen til elbilen fra et kraftværk, skal kul konverteres til strøm, som skal transporteres via kabler til forbrugeren, som derefter skal lade på sit batteri, for at strømmen så kan konverteres til bevægelse gennem elmotoren. Ved hvert led er der tab.
Din elektriske bil er ikke i nærheden af så grøn, som du tror.
For det femte ser vi allerede problemer med vores el-net, når et stort antal husstande i det samme område skal lade på deres elbiler, og vi må se i øjnene, at det bliver meget omfattende og bekosteligt at forbedre det eksisterende el-net, så alle kan have en elbil (hvilket aldrig kommer til at ske).
Som sidste punkt vil jeg nævne sikkerheden. Batterier med det output, vi finder i elbilerne, er vanvittigt farlige, hvilket alle, der har været vidne til en elektrisk brand, kan skrive under på. Se fx her og her.
En brand i en elbil på en færge eller i en underjordisk garage vil udgøre en ekstraordinær fare og nødvendiggøre en evakuering. Se fx her og her.
FDM skriver følgende om problemet med elektriske biler:
”Men nu lurer en ny fare: elektriske biler. Alt tyder på, at de er mindre tilbøjelige til at bryde i brand end biler med benzin eller diesel ombord, men el- og hybridbilernes litium-ion-batterier udgør et nyt og anderledes problem.
Går der først ild i batteriet, kan ilden og varmen udvikle sig meget længe, ilden er vanskelig at slukke, og den kan blusse op længe efter, den tilsyneladende var uddød. En brand i elbil kan vare op mod et døgn, hvis man ikke gør noget. Og hvis bilen står et ‘sikkert’ sted, kan det faktisk være løsningen at lade den brænde ud af sig selv.
Tilmed kan der komme meget giftig røg. Det er derfor alvorligt, når en elbil brænder ‘indendørs’. ”
***
NewSpeek tilføjer:
