
Af Lone Nørgaard.
Af uransagelige årsager er det den sidste måned lykkedes at komme igennem med en række læserbreve i Ekstra Bladet. Jeg forundrer mig, men en følger har et bud: ’Ja, virkeligt mærkeligt. Måske de bruger det som bevidst ventil? Måske sker der ’fejl’, fordi den ene debatredaktør ikke ved, hvad den anden gør? Eller: If you throw enough shit on the wall some of it will stick?
***
Stop FN-Agenda 2030
Er klima-problemer menneskeskabt? Nej. FN skal holde op med at lege GUD. Er miljøproblemer menneskeskabt? Ja. Er mangfoldighed, LGBT+ og multi-kulti godt? Nej. Hvordan giver almindelige mennesker den menneskefjendske FN-Agenda 2030 blottet for frihed modspil? Brug konsekvent kontanter, luk øjne og ører for de statsstøttede mediers propaganda og anlæg en køkkenhave.
Apropos demokraternes sejr
Til dem, der undrer sig over demokraternes sejr i det amerikanske midtvejsvalg – det er der som ingen grund til. Jf. Mark Twain: ’Hvis det at stemme, gjorde nogen forskel, ville de ikke lade os gøre det’. De vestlige demokratier har udviklet sig til rent teater for menigmand på begge sider af dammen.
Teaterdemokrati
Teaterdemokratiet er i fuld gang. Der holdes godt liv i fiktionen rød blok vs blå blok til trods for, at det eneste relevante spørgsmål er: Hvordan stiller den enkelte politiker sig til den igangværende nulstilling med ’vacciner’, afskaffelsen af kontanter / indførelsen af digital valuta & social credit points bundet op på, om du opfører dig, som magthaverne ønsker. A la Kina. Lars Uløkke og Mette Fup er Mr Global’s håndgangne mænd m/k, der over den ikke-eksisterende midte er parate til at give nationalstaten dødsstødet. Fy for fanden!
Midten er en fiktion
Det kan undre, at mange er forundrede over, at en regeringsdannelse hen over abstraktionen ’midten’ er på bordet. Alliancen lå i kortene inden valget. Glem alt om fiktionen rød og blå blok – samtlige partier er grågrumsede og på den ene eller anden vis associeret til World Economic Forum & EU’s korrupte ridefogeder. Når corona-bedraget og påstanden om, at det går dansk økonomi strålende, bliver afsløret, gælder det om at have bredt flertal. Jo bredere flertal, jo lettere er ansvarsfralæggelsen.
Nej tak til flere sprøjter
Så er statsmagtens lakaj og dermed DR’s yndlings’ekspert’, Allan Randrup Thomsen, sendt i byen igen: Sundhedspersonalet ønsker for alt for fås vedkommende at tage influenza-vaccinationer – og den går ikke, for så bliver de syge og kan ikke passe deres arbejde. Hm! ’Eksperten’ har foreløbigt ikke bestilt andet end at tage fejl, og i takt med at skaderne som følge af corona-injektionerne kommer for en dag, sejrer den sunde fornuft heldigvis: Nej tak til flere sprøjter med ukendt indhold.
Politikerne er vores fjender
Skal man le eller græde over spillet for galleriet i regeringsdannelsen? For det er rent skuespil i et teaterdemokrati. Der forhandles på skrømt, selv om de fleste ikke aner det! Holdningspåvirket som de er af de statskontrollede propaganda-medier. I dag er politikerne mere eller mindre en bloc folkets fjender, fordi de bliver styret af World Economic Forum, WHO, FN, NATO og EU m.fl. På overfladen forhandles der mellem rød og blå blok – reelt bliver beslutningerne taget i overnationale organer af Mr. Global. Måtte flere snart få øjnene op for sammenhængen.
Landmændenes dødsdom?
TV2-nyheder: ”En afgift på 1100 kroner per ton CO₂ i landbruget vil ifølge Landbrug & Fødevarer betyde, at tusindvis af danskere mister deres job.”
Det er den slags ondskab, der kræver en bred regering hen over ’midten’.
Spørgsmålet er: Var Mette Fup også mink-dræber, fordi ordren kom fra højere sted? Fra Mr. Global via EU, hvis mål er at smadre alle små og mellemstore virksomheder? Skal Danmarks landbrug køres ned og nationaliseres, som det sker i Holland? Faktum er, at hvis Mr. Global først får magt over såvel energi som fødevarer, er vejen banet for total statslig kontrol af borgerne via borgerløn (basic universal income) bundet op på et digitalt pas med ’rationeringsmærker’. Gæt på, om ydelsen mon vil blive justeret i forhold til lydighed og ønsket adfærd?