DEN GÅR IKKE LÆNGERE MED EU’S ENERGISTRATEGI

EUenergy
Del artiklen her:

Af Pierre Duval.

Traditionelt har Tyskland og Frankrig været at betragte som to lokomotiver i eurozonen som et fransk-tysk ægtepar. I løbet af de seneste 20 år har tyskerne aktivt dyrket energi-ideologien “grøn”, idet de har forladt atomkraftværkerne til fordel for vedvarende energikilder. Men indsatsen, som også påvirkede fransk energi sammen med EU Kommissionens direktiver med anbefalinger om overgangen til ren energi, gav ikke det ønskede resultat

EU, der har ført denne grønne politik efter den tyske model på trods af vanskeligheder med at få implementeret dette koncept, presser i øjeblikket på for at fremskynde omstillingen til ren energi under Ursula von der Leyens kommando, som beskylder Rusland for forstyrrelser på det globale energimarked. Frankrig havde ellers udviklet atomenergi til fredelige formål, indtil de kom i kløerne på den autoritære økologipolitik, som førte til en nedgang i deres energistrategi og deres ledende rolle i Europa inden for el-produktion. I alt er der 56 atomkraftværker i Frankrig, hvilket kunne have givet alle deres naboer mulighed for at importere elektricitet. Frankrig har i øvrigt været verdens førende inden for eksport af elektricitet. Intet går godt længere.

Hvad er det egentlige problem?
Hvad er da det egentlige problem? Hvert år bliver der slukket for et vist antal atomreaktorer for reparation og udskiftning af brændstof. Dette sker for det meste om sommeren, for det er det tidspunkt, hvor belastningen af elnettet er lavest. I år var der imidlertid i Europa en exceptionel varmebølge, som medførte en nedgang i elproduktionen i de atomkraftværker, som var i brug. Dette er kun en lille del af problemet, for faktisk har en række eksperter bekræftet, at varmens bidrag til en nedgang i produktionen ikke er kritisk.

Et større problem er forbundet med spor af tæring i atomreaktorerne. I 2017 meldte Nuclear Safety Authority (NSA) at have observeret en forringet tilstand i vandcirkulationsrørene i 29 reaktorer pga. tæring i de 56 reaktorer, som udgør Frankrigs atomkraftværker. Denne tæring er alvorlig, for der er en risiko for, at brændstoffet smelter, hvilket vil kunne afføde en alvorlig fare for eksplosion. For at kunne udføre reparationen er atomkraftværkerne blevet afbrudt.

En stor omvæltning venter
Et antal franske embedsmænd har bedømt situationen i energisektoren til at være vanskelig og uden fortilfælde. Indtil for nylig havde man håbet, at problemet kunne have været løst hurtigt, men de seneste rapporter fra den franske energi industri har fået Macron til at erklære “slut på overflod” og desuden bebudet, at “en stor omvæltning venter”.

30 atomkraftværker i Frankrig er nu lukket. Indtil sidste år var Frankrig førende eksportør af el-energi for derefter at blive importør, kunne tidsskriftet Capital afsløre i august. Grunden var “den historisk lave produktion af energi, som skyldtes de problemer, som Electricité de France havde stødt på i atomkraftværkerne”, skriver de. 

“Der blev lukket 12 reaktorer ud af de 56 pga. tæring og 18 andre pga. arbejde med planlagt vedligeholdelse”. To reaktorer ud af de 56 er blevet lukket under Emmanuel Macron, og Frankrig har ikke engang til sine egne behov. Hvordan vil situationen blive i Frankrig med den nuværende energikilde i forhold til den franske regerings beslutning om ikke at skaffe russisk gas eller olie? Og hvad med andre lande i EU, som er i en ringere situation end Frankrig såsom Tyskland?

Paradoksalt nok steg salget af elektriske varmeapparater i juni 2022 med 35% i forhold til samme periode året før i Tyskland. Det vides ikke, om prisen på el vil gøre det muligt at bruge dem.

UK er også afhængig af energi fra Frankrig
UK er også afhængig af energi fra Frankrig. Deres energisystem har været indrettet til at modtage en del elektricitet via et kabel under la Manche. Under disse omstændigheder vil det blive meget interessant at se demonstrationer i det forenede Europa under forhold, hvor ressourcerne ikke rækker til alle. I en sådan kontekst af spændinger med økonomisk krig, som i øvrigt blev erklæret af den franske præsident, er det umuligt at overse den historiske splittelse, der vil opstå. I dag står UK over for el-regninger, der er eksploderet, og “de ved ikke hvad de skal gøre”.

Dertil kommer begivenhederne omkring atomkraftværket i Zaporijia, som er det største i Europa med en kapacitet på i alt 6000 megawatt, hvilket er nok til at levere elektricitet til omkring 4 mio. husstande. Ukraine var også en vigtig eksportør af elektricitet til et vist antal europæiske lande. Denne enkle kendsgerning forklarer røret i den vestlige presse omkring dette centralkraftværk.

Marine le Pen kræver stop for sanktionerne mod Rusland
Truende blackout. I konteksten af en sådan systematisk krise af et hidtil uset omfang, kræver politikerne i Europa en øjeblikkelig åbning af Nord Strøm 2 som f.eks. AfD i Tyskland. Kopier af elregninger cirkulerer i Irland, Belgien og Tyskland og på de sociale netværk, som viser, at regningerne er fordoblet ja endda tredoblet. Marine Le Pen kræver stop for sanktionerne mod Rusland, for de “tjener intet formål andet end at bringe alvorlige problemer for europæerne”. Hun håber, at sanktionerne vil “forsvinde for at undgå, at Europa ender med et blackout, især hvad angår importen af gas.

Rusland klarer sig, men EU’s medlemslande har problemer. Mens europæerne spekulerer på, hvad de skal gøre for ikke at fryse til vinter og beklager sig over ikke at have benzin, klarer russisk økonomi sig “bedre end forudset, mens europæerne bare får det værre”.

EU-Parlamentets, Kommissionens, Frankrigs og Tysklands beslutninger om at bruge sanktioner mod Rusland viser sig at være fatale. EU’s påbud under ledelse af formanden for Kommissionen, Ursula von der Leyen, om “selv” at skabe energi med “Re-power EU-planen” bekræfter med blokeringen den fejlslagne strategi ved at satse på energibesparelser og brug af flydende gas fra USA. Det skal bemærkes, at EU fremhæver kul som en kilde til variation og samarbejde med gasaktører som Japan, Kina og Korea. 

Kina har forhøjet sine russiske gas leverancer med 60% siden begyndelsen af året ligesom køb af russisk olie, og Japan vil ikke undvære den russiske gasrørledning Sakhaline-2.

Landene i EU begynder at reagere på disse prisstigninger. I UK er borgerne begyndt at brænde deres gas- og el-regninger på gaden for at demonstrere, at de nægter at følge denne katastrofale politik. “En million englændere er gået sammen i en bevægelse “Don’t pay” pga. de stigende el- og gaspriser. Overalt i Europa stiger spændingerne, og en social krise lurer om hjørnet på grund af de seneste eksplosive i energipriser.

—————————

Kilde: http://www.observateurcontinental.fr/?module=articles&action=view&id=4203

Del artiklen her: