DEBATREDAKTØRER UDØVER CENSUR

Censur

Af Lone Nørgaard.

NewSpeek foretager lige et tilbageblik, der kaster lys over, hvorfor så mange (læserbrevs)skribenter ikke får deres debatindlæg i de etablerede medier.

Vores faste følgere har en klar fornemmelse af, hvad mainstreammedierne ikke vil bringe, fordi vi ofte vælger at bringe afviste læserbreve, men nye læsere – og dem får vi heldigvis hele tiden flere af – får her en baggrundshistorie.

Først Ruth Bering, fast bidragyder til NewSpeek og daglig leverandør af en særdeles oplysende klippetjeneste, skriver således rundt til sin mailliste d. 17. september 2016:

”Vi er flere, der har undret os over, at vi ikke kan få bragt vore læserbreve mere i JP [Jyllands-Posten], hvis de handler om det, der optager danskerne omkring indvandring m.v.

Jeg har sendt tre indlæg, der ikke er bragt. Nu er det ikke en selvfølge, at man skal have sine meninger trykt, men jeg skriver måske et hver anden måned, og har skrevet med mellemrum siden begyndelsen af 90´erne. Gertrud Galster har sendt mig nedenstående, som vel er noget af forklaringen.”


Gertrud Galster:

”At en væsentlig del af landets journalister er venstreorienterede turde være alment kendt. Før i tiden fik de deres uddannelse på de forskellige avisers redaktioner, men da man stiftede journalisthøjskolen i Aarhus blev oplæringen mere ensrettet, og det gik endda så vidt, at nogle elever og lærere skrev en lærebog i, hvordan man kunde ødelægge de borgerlige aviser indefra ved ansættelse på redaktionen. [Ole Hasselbalch beskriver forløbet og strategien i sin seneste bog ”det frie ord”, der kan rekvireres på Den Danske Forenings hjemmeside – LN].

De borgerlige aviser undgår gerne at være alt for borgerlige. De stræber gerne efter at være neutrale eller uden bestemt stillingtagen. (Nogen vil måske sige “holdningsløse”). Aviserne skal jo sælges.

I slutningen af maj sidste år [2015] skete der nogle rokeringer blandt Jyllands-Postens journalister. Jette Elbæk Maressa blev chef for afdelingen for læserbreve og debatindlæg.

Hun er født i 1960 og er altså vokset op i den forvirrede hash- og hippietid under Den Kolde Krigs påtrængende marxistiske propaganda. Efter sin journalistuddannelse var hun dels freelance og på Information og en tid redaktionssekretær ved månedsmagasinet “Europa” og kastede sig over det nye fag “Europastudier” ved Aarhus Universitet (under en Monet-professor?).

Hun blev grebet af den moderne kvindebevægelse “KVINFO”, som “er Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed og samlingsstedet for forskning, viden og information om den moderne ligestillingsdiskussion. Nationalt og internationalt.”  Dér figurerer hun på deres liste over mere end 1000 “experter”.

Knapt var Jette Elbæk Maressa i gang med at læse debatindlæggene til Jyllands-Posten i forsommeren 2014, før der begyndte at lyde kritik mod hende for censur og afvisninger af læserbreve.  Og det tror jeg! For tiderne har jo ændret sig, og 68-revolutionen er ikke overstået, men er en langsommelig historie, der lige så stille drives politisk igennem under massemediernes manipuleringer eller tavshed.
   Ikke engang hovedlinjerne i de politiske aftaler og traktater, som har åbnet for den kæmpemæssige invasion i Europa og moskèbyggerier i alle EU-lande, er blevet ordentlig forklaret og diskuteret i aviserne. Livsvigtige spørgsmål er ubesvarede og folkeafstemninger bandlyste.

  

For 5-6 år siden fortiede massemedierne bevidst alt, hvad der foregik omkring den politiserende gruppe “Bilderberg” og EU’s aftaler og projekter.  Efter alle solemærker og vidnesbyrd at dømme var det hemmelighedsfulde Bilderberg styret af verdens rigeste og mægtigste mænd. Storkapital af en størrelse vi har svært ved at fatte i det lille Danmark.

Med ubegrænsede penge kan alt lade sig gøre. Endog at få givet alle mødedeltagere, politikere og finansmænd mundkurv på. Derfor hørte vi ikke noget om den globale verdensorden, som denne Bilderberg-elite ønskede at gennemføre, skønt det i demokratiske samfund er massemediernes vigtigste opgave at lægge tingene åbent frem.

David Rockefeller udtalte i 1991: ”Vi er taknemlige mod medierne, hvis direktører har overværet vore møder og i 40 år overholdt deres løfte om diskretion. Ellers ville det have været umuligt for os at udvikle vor plan for verden.”  

Citeret i bogen ”De binder os på mund og hånd”, Forskningsforlaget Rafael.  http://www.mega.nu:8080/ampp/bilderberg.html  

                                                            

Bogen udkom året efter offentliggørelsen af Muhammedtegningerne i Jyllands-Posten, altså det år, hvor alt stod på højkant ikke mindst på grund af hysteriske falske informationer fra uhæderlige imamer til de arabiske lande (læs [Ahmed] Akkaris bog). Det var vistnok samme år – 2006 (?) – at der holdtes et møde i Landstingssalen på Christiansborg om EU og Eurabia, men det var helt tydeligt, at “noget” ikke måtte omtales. En mand blandt publikum, som vidste mere end de fleste, ville gerne af med sin viden, men journalist Flemming Rose, som havde været med til Bilderberg, hindrede ham i at komme til orde. 

År 2007 deltog jeg i et højskolekursus om ”Demokrati. Tak” på Europahøjskolen på Kalø. To journalister fra Jyllands-Posten, Henrik Olesen og Jette Elbæk Maressa, ledede kurset med diverse foredragsholdere.

Europahøjskolen samarbejder med EU og dets projekter, og skolens forstander, Erik Boel, har da også anbefalet, at Tyrkiet kommer med i EU. Naturligvis forventer man åben diskussion på et højskolekursus om demokrati, men sådan var det ikke. Da jeg havde rimelig god viden om de fordækte forhold omkring Bilderberggruppen fra læsning, fremførte jeg, at det var udemokratisk, at massemedierne over for befolkningen fortiede, hvad der skete, og hvem, der styrede bag kulisserne.

Journalist Jette Elbæk Maressa fejede mit indlæg af bordet med, at det ikke var sandt. Da jeg insisterede, sagde hun mere direkte ex cathedra, at det var løgn. Og understregede det med, at hun selv havde skrevet om det. Da jeg gerne ville vide, om det meget materiale, jeg havde læst, virkelig kunne være falskt, bad jeg hende sige mig datoen på hendes artikel. Hun svarede hurtigt, at det var en artikel til Kristeligt Dagblad og at hun ikke kunde huske datoen. Tableau! 

Spændingen lignede den, der havde været i Landstingssalen. Man var kommet for tæt på. Noget måtte ikke siges! Ikke nævnes!

Dermed var den potte ude, mente Maressa.

Da jeg lidt senere insisterede igen, forbød hun mig at omtale det mere, hvis jeg ville blive på kurset.

Sådan sluttede den snak om ”demokrati”.

***

Jeg har rettet et par slåfejl i Gertrud Galsters tekst og kan føje til, at jeg selv blev fyret som fast kronikør på Jyllands-Posten, da Jette Elbæk Maressa trådte til. 

Brevet, dateret d. 22. januar 2015, lød således:

”Kære Lone Nørgaard

Fra slutningen af januar skal Jyllands-Posten udkomme i nyt design, som medfører en række omkalfatringer. Det betyder bl.a., at den hæderkronede institution ”7 om en søndag” skal transformeres til en ny platform. Således inspireret har vi benyttet anledningen til at se på, hvorledes ”kortene” skal sidder [afsenderens stavefejl] på hånden med henblik på fornyelse. Du har tjent søndagskronikken og dermed Jyllands-Posten trofast og godt i flest år, så vi har fundet tiden inde til at sige tak for godt samarbejde og give stafetten videre til nye kræfter.

Vi har værdsat dit medarbejderskab og din loyalitet [sic], så det turde være overflødigt, men jeg forsikrer for god ordens skyld om, at du som tilforn vil være velkommen med kronik- og debatindlæg på de sædvanlige platforme.”

Venlig hilsen

Jette Elbæk Maressa”

Til oplysning betød ”transformeres til en ny platform”, at jeg blev skiftet ud med en anden. Ellers var alt ved det gamle. 

Jette Elbæk Maressa er ærkesocialist og gør selvfølgelig, hvad hun kan for at bekæmpe de mennesker, der er konservative og bekender sig til de såkaldte borgerdyder.

Og nej, at være konservativ har pt desværre ikke meget at gøre med Det Konservative Folkeparti, der dagligt sælger ud af arvesølvet.