DANSK ‘ELITE’ I UVIDENHEDENS TEGN

Del artiklen her:

Stig Dalager har skrevet en indlæg til Berlingskes Lørdagsdebat under overskriften Dansk politik i fremmedfrygtens tegn (d. 4.11.17).

 

I følgende artikel vil jeg punkt for punkt forsøge at vise, hvor skribenten går galt i byen med sin analyse. Stig Dalager optræder med SD, jeg med LN.

 

SD: I Tyrkiet lever mange af landets tre millioner syriske flygtninge ifølge vidner som »gadehunde«, og med den tiltagende stigning i antallet af dræbte og flygtende syriske civile er flygtningesituationen igen ifølge Røde Kors akut i og omkring Syrien.

Hvor længe kan europæerne forsvare aftalen med Tyrkiet, der mod betaling har lukket grænserne for flygtningenes flugtveje til Europa? Og hvor længe kan landene i det rige Europa forsvare ikke at implementere den fordeling af flygtninge, som for længst er vedtaget?

 

LN: Dalager lever tydeligvis i en boble. Han lider af den naive tro, at Europa / Vesten består af evigt-stærke magter, hvis (lidt endnu) ikke-(særligt)-korrupte institutioner er naturgivne og derfor ikke som forudsætning har veluddannede, historiebevidste, loyale og pligtopfyldende borgere i såvel arbejdsliv som i civilsamfund.

Han har tydeligvis ikke læst dette års vigtigste udgivelse: Douglas Murrays The Strange Death of Europe – Immigration, Identity, Islam. (Vest)Europa er ved at kaste alt over bord, og undermineringen af vores demokratiske samfund fortsætter støt hver eneste dag. Jo flere flygtninge / migranter fra Mellemøsten og Afrika jo mere kaoskraft.

 

SD: Under korsets tegn vendt imod islam – som om flygtninge ikke først og fremmest er individer og mennesker, men i stedet bærere af en religiøs identitet – har lande som Ungarn og Polen hermetisk lukket grænserne for flygtninge.

 

LN: Dalager har igen huller i sin litteraturliste. Naturligvis er flygtninge / migranter bærere af en religiøs OG kulturel identitet, og den hedder islam og er klanbaseret – ikke individ-baseret. Måske med en fortolkning på det personlige plan, der fx ikke går ind for stening og håndsafhugning, men stadig islam. Det er ikke første gang, at Dalager afslører, at han er fuldstændigt spejlblank på islam. En tomhed, han deler med de fleste i den såkaldte ’elite’.

 

SD: I Østrig er en 31-årig politisk figur steget op fra dybet og har med anti-muslimsk og nationalistisk retorik sammen med det østrigske højre-radikale Frihedsparti og dets leder, en tidligere neonazist, vundet en valgsejr, der ikke alene bærer »et løfte« i sig om lukkede grænser for »muslimske« flygtninge, men også om at realisere den højreradikale Haiders gamle drøm om en begyndende såkaldt »hjemsendelse« af muslimske indvandrere og flygtninge. I drengen Jürg Haiders nazistiske hjem var hjemsendelse af jøderne en anerkendt model for at »slippe af med de fremmede«.

 

LN: Så gør Dalager det igen: 1. Trækker N-kortet., 2. Sammenligner repatriering af sharia-tro indvandrere og flygtninge med jøder. Sammenligningen er så langt ude og kan kun etableres på Dalagers skrivebord og pc, fordi han opfatter muslimske tilvandrere som en stakkels minoritet. Dertil kommer, at han tilsyneladende ikke magter at drage en skillelinje mellem økonomiske migranter og flygtninge. Det kan nogen gange være svært, indrømmet.

 

SD: I Tyskland holder den genvalgte kansler Merkel på trods af fremgang for det tyske højreradikale Alternative für Deutschland dog stadig den skanse, der med hendes egne ord er bygget på barmhjertighed og medmenneskelighed, og har med et loft over antallet af acceptable nytilkomne flygtninge på 200.000 årligt endnu en gang sat barren højt og udfordret andre lande i Europa på deres mangel på storsind og humanitet. Omregnet i forhold til indbyggertal vil det svare til, at den danske regering vedtager et loft på et indoptag af årligt ca. 12.000 flygtninge.

Men Danmark er ikke længere Hartlings, Nyrups og heller ikke Uffe Ellemann-Jensens Danmark. Det er politisk set Dansk Folkepartis Danmark, og både Venstre og nu også Socialdemokratiet synger i udlændingespørgsmålet den samme sang som de.

 

LN: Jeg glæder mig til at høre, hvor mange egne midler og hvor meget af egen bopæl, Dalager har kastet ind i sit forsvarsprojekt. Hvor tit kommer Dalager i almennyttige boligområder, hvor etniske danskere føler sig mere og mere fremmede? Hvor bor Dalager monstro selv? Lur mig, om han ikke tilhører den lilje-hvide elite, der bare aldrig selv kommer til at stå til regnskab for deres fine, fine humanisme og umanerlige godhed. Altid og altid på andres bekostning, mens fanden tager de bagerste og ikke-privilegerede.

 

SD: Havde de modet og overblikket, ville de ikke lade sig rive med af en frygt for både vælgernes reaktion og islam og kunne i forlængelse af de danske traditioner for humanitet og det af Venstre ofte fremførte slogan »ret til forskellighed« med resonans af Grundtvig, vælge helt anderledes.

 

LN: Hvis retten til forskellighed, bliver min kulturs undergang på sigt, vil jeg forbeholde mig retten til at kæmpe for alt, hvad jeg har kært.

 

SD: Realiteterne i forhold til det herboende mindretal af mennesker med muslimsk baggrund er, at integrationen i mange henseender er lykkedes ganske godt. Så godt at Danmark ville gå i stå, hvis man forestillede sig, at man virkelig realiserede Dansk Folkepartis hedeste drømme og viste de herboende indvandrere med dansk statsborgerskab eller opholdstilladelse vintervejen.

 

LN: Igen-igen: Hvor bor Stig Dalager? Ikke i en af indvandrerghettoerne kan jeg godt høre. Han burde overveje at leje sig ind ½ år anonymt i fx Mjølnerparken og Vollsmose og efterfølgende skrive om sine erfaringer. En fremragende mulighed for at vise, at det er mig, der har uret i min analyse.

I øvrigt er det ikke mere noget lille mindretal, der har muslimsk baggrund (læs: statistik), og det bliver større dag for dag. Der er med andre ord en befolkningsudskiftning i fuld gang i de vesteuropæiske lande. Uden at de oprindelige befolkninger nogen sinde er blevet spurgt, om de har lyst til at bidrage aktivt til deres egen undergang.

 

SD: I stedet for i forlængelse af Dansk Folkepartis retorik at fortsætte med at tale de integrationsproblemer, der også er, op i medierne, kunne Venstre og Socialdemokratiet gøre landet, indvandrerne og flygtninge den tjeneste stilfærdigt og ansvarligt at håndtere disse problemer i en konstruktiv ånd.

 

LN: Dalager sutter her med på Ulrik Haagerups hold-kæft-bolche med ’constructive journalism’. Efter den halvskjulte devise: Hvis vi ikke italesætter problemerne, så forsvinder de måske? Hvis SD gjorde sig den ulejlighed at sætte sig ind i, hvad ’constructive journalism’ har betydet for Sverige, der i dag må betragtes som fortabt på grund af deres multikulturelle utopi – ja, så ville de metertykke slør måske falde for selv denne mester-benægters øjne?

 

SD: Som det er nu – for at tale med filosoffen Kant – er den lære, man kan drage af at se krigsflygtninge vandre på de danske landeveje (som i 2015), at vi må skynde os at barrikadere os og lukke af for både pengekassen og empatien. Det er den fortælling, de toneangivende politikere i Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet giver videre til den næste generation, mens den fortælling, efterkrigsgenerationen, som jeg tilhører, fik i en dansk sammenhæng, hvor økonomien var betydelig mere trang end nu, og Den Kolde Krig var fremherskende, var ganske anderledes: Flygtninge – eksempelvis de ungarske flygtninge – var mennesker, man hjalp. Det gjaldt også senere de vietnamesiske bådflygtninge, ja, også krigsflygtninge fra Balkan.

 

LN: Igen griber Dalager til det klassiske venstrefløjskort: At sammenligne anden verdenskrigs flygtninge med den migration, der i dag er i gang fra fejlslagne stater i Mellemøsten og Afrika. Det er begrebs- og videns-forvirring. Og en slags historieforfalskning.

 

SD: Læren fra den civilisatoriske nedsmeltning af de humanistiske værdier i det nazistiske Tyskland og blandt dets allierede og medløbere i mange europæiske lande, og den nationalistiske forfølgelse af etniske mindretal som jøderne eller romaerne, var, at dette måtte ikke ske igen. For at tale med den jødisk-tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt, så var der med diskriminationen af disse etniske mindretal tale om at brolægge vejen til en sluttelig fysisk udslettelse og overflødiggørelse af mennesker udelukkende på baggrund af deres tro eller etnicitet den samme fare, som de fleste syrere i dag flygter fra, hvad enten den udspringer af Assad-regimets eller IS’ brutalitet. Menneskerettighederne blev dengang etableret som et værn mod denne gentagelse med deres indbyggede anerkendelse af det enkelte menneskets ret til at opnå beskyttelse uafhængigt af etnicitet, hudfarve eller tro. Det var med dem som et civilisatorisk pejlemærke, at de i egen selvforståelse liberale demokratier ville skabe grundlæggende nye humanitære tilstande og gøre op med mellemkrigstidens og krigstidens diskrimination i et nyt samarbejdende Europa. Men det er samtidig i vores tid de rettigheder, som DFs cheftænker, Søren Krarup, i en absurd karikatur fremstiller som »vejen til Auschwitz«.

 

LN: Menneskerettigheder kan kun opretholdes, så længe der er institutioner – og magt – til at forsvare dem. Pt er sharia på fuld fart frem i Europa, og dens bærere vil gøre, hvad de kan for fx at underminere mine menneskerettigheder som en kvinde ligestillet med mænd. At Stig Dalager åbenbart hilser sharia-manden velkommen, maner til dyb eftertanke.

 

SD: Ligesom Krarup har DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, med sit særprægede historiesyn formået at vende den faktuelle europa-historie på hovedet med sin påstand om, at Europa for at sikre freden efter Anden Verdenskrig gik i gang med at opbygge homogene nationalstater.

Nej, både Første og Anden Verdenskrig, ja, også Balkankrigen efter Anden Verdenskrig, var blandt andet et produkt af en utøjlet nationalisme samt et tvangspræget forsøg på at »rense ud« i den etniske mangfoldighed.

 

Folkeforbundet, der op til Anden Verdenskrig arbejdede for at sikre fred og samarbejde i Europa nationerne imellem, måtte se hjælpeløst til. Af gode grunde så de politiske kræfter i Tyskland, der med livet som indsats bekæmpede nazismen og dens germanske racetænkning – Kreisau kredsen – et nyt samarbejdende Europa med suverænitetsafgivelser for de enkelte nationer som den eneste medicin mod en gentagelse af nationernes sammenstød og en fortsat diskrimination af nationale eller etniske mindretal.

 

Alle disse erfaringer, der pegede på det afgørende i etableringen af gensidig respekt og tolerance som væsentlige byggesten for et fremtidigt Europa, er nu med den højrenationalistiske bølge vendt mod de liberale demokratier, der skyller gennem både Europa og USA, ved at blive gjort til skamme.

 

(…)

 

LN: Hvor er det, Dalager ser ’utøjlet nationalisme’ i Dansk Folkeparti og de partier, der ønsker at stoppe al ikke-vestlig indvandring og værne om fædrelandet? Gid han ville kravle ned fra træet, holde op med anklager og svar, der er trukket i kliché-automaten – og så sætte sig ind i islam og dens 1400-årige historie. Det er ikke så behageligt, indrømmet, men nødvendigt.

 

For med islam følger altid sharia, og det er bl.a. islamiseringen partier som Dansk Samling, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige kæmper imod.

 

Det er ikke fremmedfrygt, men at udøve rettidig omhu i forhold til den mest blodige ideologi, verden har set. Kun kommunismen kan konkurrere.

 

Hvis typer som Stig Dalager dog bare kunne forstå, at vi stadigvæk er mange danskere, der elsker vores fædreland. Lige præcist det territorium, vi i dag kalder dansk. Og at mennesker med anden hudfarve og etnicitet fint kan blive en del af det danske samfund, hvis de fuldt og helt kan identificere sig med Grundtvigs ord:

 

Til et Folk de alle hører, Som sig regne selv dertil, Har for Modersmaalet Øre, Har for Fædrelandet Ild.

 

Til sidst: Den største trussel for Danmark er bestemt ikke islam, men såkaldt intellektuelle som Stig Dalager, der har fået alt foræret og ikke aner, hvad de er i gang med at sætte over styr. Eller er vores hjemlige magt-eliter bare så gennemsyret af en abstrakt og i virkeligheden kynisk humanisme, som aldrig omfatter de konkrete danskere, der betaler den største pris for tilvandringen?

 

 

Dansk politik i fremmedfrygtens tegn

 

 

Dansk politik i fremmedfrygtens tegn

I Tyrkiet lever mange af landets tre millioner syriske flygtninge ifølge vidner som »gadehunde«, og med den tilt…

 

Del artiklen her: