DANMARK ER BLEVET ET DIKTATUR

HolgerDanske
Del artiklen her:

Af Peter Qvistgaard. 

Pas på! Du må ikke længere tænke, sige, vise eller skrive det, du mener om visse fremmede her i landet. Du kan faktisk komme i fængsel for at bruge din såkaldte ytringsfrihed. 

Danmark er blevet et diktatur, der hylder og beskytter en fremmed bevægelse her i landet, der ikke hylder FN´s erklæring om menneskerettigheder.

Kærligheden til denne barbariske bevægelse betyder, at staten

nådesløst slår ned på enhver borger, der tillader sig at kritisere, håne, fordømme, udskamme eller irettesætte en barbarisk bevægelse, der på få årtier har spredt sig over hele Europa.

Ja, selv et satirisk, sarkastisk eller bare en objektiv og faktuel beskrivelse af denne bevægelse, bliver omgående betragtet af myndighederne som hadefuld og racistisk. Solidt støttet af dens håndlangere, fx. vore politikere, den røde presse, kultureliten, skolelærere, præster og andre, der alle af uransagelige årsager har valgt at bukke sig for denne kvindeundertrykkende, homofilhadende, frihedshadende og demokratihadende bevægelse.

Ja, selv et billede eller en video af bevægelsens barbariske handlinger fx. halshugninger af civile, udkastning af homoseksuelle fra høje bygninger, stening af “utro” kvinder, afbrænding af fanger etc. bliver omgående takseret som fængselsstraf til den dansker, der naivt tror, at han kæmper for demokratiets overlevelse, når han afslører barbarernes hæsligheder. 

Ethvert forsøg på at afsløre denne bevægelse er i det diktatoriske Danmark udtryk for racisme, hån og forfølgelse. 

Et paradoks. For Danmark ynder jo at fortælle alverden, at vi her støtter FN´s erklæring om menneskerettigheder. En erklæring, der jo netop i sin tid blev skrevet for at hindre sådanne umenneskelige bevægelser. 

Selv dødsfjender af demokratiet er alle velkomne hos os  

Men Danmark har altså valgt at beskytte hundredvis af bevægelsens mest rabiate medlemmer her i landet. Men faktisk endnu værre. Danmark har også valgt at beskytte bevægelsens flere hundredetusinde “moderate” medlemmer – på bekostning af danskernes ytringsfrihed og tryghed. 

For de “moderates” kvinder skal da fortsat have lov til at sidde kønsopdelte i offentlige forsamlinger, have lov til at bade kønsopdelt i offentlige svømmehaller, og have lov til at bære et tørklæde i skoler, butikker og i virksomheder, der viser, at de er mere “rene” end danske kvinder.
Deres døtre skal da slet ikke gå alene i byen. De skal have en mandlig beskytter med. Og tænker de på at gifte sig med en dansker, bliver de udstødt af familien – eller det, der er værre. 

At hver femte af alle disse fremmede i øvrigt støtter Sharia, er ligegyldigt for det “demokratiske” Danmark. Selv dødsfjender af demokratiet er alle velkomne hos os. 

Alt det er så langt væk fra dansk lighed, retfærdighed og moral. Alligevel skal du som dansk borger bukke dig, føje dig – og tie. For ellers er du en racist, der naturligvis skal udstødes af det pæne Danmark, der hylder den bevægelse, der selv i deres såkaldte “bibel”, kalder os hvide for vantro, altså undermennesker. Men det mener Danmark ikke er racistisk. 

Også når du ser bevægelsen udfolde sin dominans (racisme) og afsky over for danske sygeplejersker, læger, sagsbehandlere, dommere, hjemmehjælpere, politifolk, brandfolk etc. Eller når du ser den overfalde unge, danske drenge på gaderne, køre ræs i gaderne, stjæle fra butikker, lave massiv svindel eller råbe racistiske skældsord efter dig. 

Bare du på gaden – ikke voldeligt, men i tale – tillader dig at vise din afsky for denne bevægelse, uagtet, om du møder de rabiate eller de “moderate”, vil du straks opleve en shitstorm eller fængsel. Især støttet af røde feminister, der støtter de fremmede i, at deres kvinder her i landet ikke skal være frie. For vore røde kvinder har åbenbart opdaget, hvad frie og tænkende kvinder kan udrette. Og så bliver det jo sværere at lokke dem ind i den socialistiske fold.

For diktaturstaten Danmark hylder og beskytter den bevægelse, der ikke hylder erklæringen om menneskerettighederne. 

Ikke alt er sort og hvidt

Ikke alt er sort og hvidt, ej heller i denne bevægelse. Så naturligvis er der også her mennesker, der vil Danmark og vort demokrati. Men de er bare så få. Se bare på kriminal-statistikkerne eller læs aviserne. Du læser aldrig om jødiske bander, der overfalder, svindler eller begår hærværk. Ej heller kinesere, filippinere, svenskere, japanere eller nogle af vore andre indvandrergrupper. Nå, ja, der er naturligvis nogle østeuropæiske bander, der stjæler med arme og ben. De bliver underligt nok straks udvist efter en dom – i modsætning til medlemmer af ovenstående bevægelse. 

Tror du stadig, at det er en tilfældighed?

***

PS: Alene ved at skrive dette her indlæg, og endda ikke nævne navnet på bevægelsen, vil jeg formentlig få 30 dage i FB-fængsel [Indlægget er med forfatterens tilladelse sakset fra Facebook]. Men det ser jeg frem til. For det bekræfter jo kun mit indlæg. 

***

PQ – en fredelig familiefar, der ikke er medlem af noget parti eller bevægelse, men bare ser sig nødsaget til at råbe vagt i gevær. For når politikerne ikke vil beskytte vort land, kultur og værdier, må vi borgere gøre oprør. Men vi er jo ikke voldelige, så os er politikerne ikke bange for. 

Del artiklen her: