Af Lars Hedegaard.
Der er ingen ende på opstandelsen over corona-viruset, også kaldet COVID-19. Og det er naturligvis alvorligt, at ca. 110.000 på verdensplan indtil videre er smittede, og at dødstallet p.t. er 3.400. Men influenza har i denne sæson taget livet af 18.000 amerikanere, og mange flere kommer til at dø af denne almindelige sygdom. Til sammenligning kan Johns Hopkins-universitetet fortælle, at 554 amerikanere er konstateret positive for corona, og at antallet af dødsofrene ligger et godt stykke under 50. I Europa er Italien værst ramt med 7.375 inficerede.
Disse relativt beskedne tal har imidlertid opskræmt offentligheden og fået regeringerne til at træffe ekstraordinære foranstaltninger, med betydelige konsekvenser for den internationale økonomi. Da den nye virus først blev opdaget, svarede præsident Trump med at gribe ind mod rejsefriheden til områder med corona og rettede dermed at lammende slag på flyselskaberne. Andre lande, bl.a. Italien, har grebet til lignende drastiske foranstaltninger, med det resultat, at mange økonomiske aktiviteter er gået i stå.
Det amerikanske aktiemarked styrtdykker og ligger nu 1.200 point under niveauet i forrige måned. Oliepriserne er faldet med 30 pct., hvilket har fremkaldt gnidninger mellem OPEC, de olieproducerende landes organisation, og Rusland, fordi OPEC vil skære i produktionen for at holde priserne oppe, mens Rusland ikke vil være med.
Det er på økonomien, vi kan se de alvorligste konsekvenser af corona, og det har været med til at give globaliseringen et dårligt omdømme. Vi havde ellers fået at vide, at den frie bevægelighed af mennesker, kapital, tjenester og varer var en win-win for alle, og at kun de mest nationalistiske og bagstræberiske kunne have noget imod det.
Men når det viser sig, at en virus i det fjerne Wuhan kan få økonomierne til at ramle på Wall Street og i Italien, er nogen begyndt at spekulere på, om globaliseringen var en så god ide.