Af Karsten Pultz, musiker, forfatter og videnskabsjournalist.
En ting, jeg har lært efter 15 års research inden for flere videnskabsområder, er, at det er enkeltpersoner eller små grupper af forskere, som går mod strømmen, der er værd at lytte til. Det er egentlig såre simpelt – fagfolk, der stikker snuden frem med non-konforme holdninger og villigt tager de hug, det medfører, er som regel dem, der for alvor har noget på hjerte. Det eneste, der kan motivere forskere til at gå mod strømmen og risikere medfølgende hetz, karrieretab eller fyring, må nødvendigvis være en fast tro på, at netop de repræsenterer sandheden, og at intet er vigtigere end sandheden.
Det nemmeste er altid at følge strømmen
Det nemmeste er altid at følge strømmen, og selvom det ikke i sig selv diskvalificerer at tilhøre et flertal, så er det svært at afgøre, om individer, der følger strømmen, tror lige så helhjertet på deres sag, eller om de pga. personlige interesser retter ind efter flertallet. Som Jørgen Reenberg sang i ‘Admiralens Vise’: Fordi jeg kendte vejen, som en strøm kan gå, så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
Lægen Ignaz Semmelweis (læs her) er et strålende eksempel på en forsker, der gik mod strømmen og villigt betalte en høj pris for det, fordi han havde noget vigtigt på hjerte.
Der kan laves en direkte sammenligning mellem Semmelweis og de læger, der i dag advarer mod covanvids-vaccinerne. De modige lægers ærinde er nemlig ligesom Semmelweis’ ikke at pleje karriere, magt og økonomiske interesser, men at redde liv og bevare folks sundhed gennem evidensbaseret medicinsk praksis og forskning. Hvorfor tror jeg det? Læs de første 2 afsnit igen og overvej den psykologiske mekanisme, som alene kan forklare disse fagfolks risikovillighed.
Myndigheder, medier og fact-tjekkere vil have os til at tro, at læger og forskere, som er kritiske overfor regeringernes corona-tiltag, og som advarer mod vaccinerne, er kugleskøre og farlige. Man ønsker, at vi skal se bort fra, at disse forskere har strålende credentials og mange års erfaring, og at de baserer deres kritik på empirisk evidens.
Flokkens trang til at eliminere afvigende individer
Vil man nærme sig sandheden om, hvad der foregår i corona-menageriet, er det væsentligt at forstå de psykologiske mekanismer, der er på spil. Myndigheder og medier appellerer fx til flokkens trang til at eliminere afvigende individer – et af de mest dominerende primitive, dyriske instinkter, mennesket besidder.
Se fx hvordan betegnelsen konspirationsteoretiker spiller på denne psykologiske mekanisme og fører til udelukkelse og undertrykkelse af non-konforme holdninger.
Forskere som prof. Bhakdi, prof. McCullough, prof. Cahill etc. og vi lægfolk, der har tillid til dem, må alle bringes til tavshed, så flokkens konformitet bevares.
Omkring promoveringen af vaccinerne ser jeg en lighed til brugtvognsforhandleren. En brugtvognshandler, som er lidt for ivrig og lidt for farverig i sine anprisninger af en bil, du viser interesse i, bør vække mistanke om, at du står overfor et sminket lig. En god vogn sælger sig selv, og et lidt for stort pres fra forhandleren vil derfor tyde på, at der er noget skummelt ved bilen. Det pres, vi ser lagt på verdens befolkninger for at få alle til at tage sprøjten, burde vække mistanke om, at man vil ”sælge” folk et produkt, der på en eller anden måde er noget skummelt ved.
Alle mekanismer kendt fra Nazitysklands propaganda er taget i brug
Vaccinerne, og i øvrigt hele det samlede corona-hysteri, promoveres ikke med facts, statistikker og videnskabelig evidens, men sælges i stedet ved hjælp af frygt, gruppepres, udskamning og ”virtue signaling”. Alle mekanismer kendt fra Nazi-tysklands propaganda er taget i brug, som fx at de informationer, der skal til for at danne en fornuftsbaseret holdning til vaccinerne, bortcensureres. Fra naboer og venner hører jeg om gruppepres på arbejdspladsen som den altafgørende faktor, der fik dem til at tage den statsautoriserede indsprøjtning.
Når man nu i visse lande indfører obligatoriske vaccinationer, bør alarmklokkerne ringe hos alle, for dermed kan vi være sikre på, at der er noget skummelt på færde. Intet i statistikkerne omkring COVID-19 kan retfærdiggøre sådanne åbenlyse overtrædelser af de internationale konventioner, som forbyder at tvinge folk ind i medicinske forsøg.
De folk fra den internationale elite, som har igangsat dette corona-cirkus, og hvis motiver vi stadig kun kan spekulere om, behøver i og for sig ganske små midler til at gennemføre deres forehavende. De psykologiske mekanismer, der tages i brug, får simpelthen agendaen på skinner ved at manipulere almindelige borgere til villig deltagelse.